Studentermedhjælper til HR Udvikling & Uddannelse

fuldtid
Studentermedhjælper til HR Udvikling & Uddannelse
  • Banedanmark, Carsten Niebuhrs Gade 43
  • Carsten Nieburhs Gade 43, 1577 København V
Har du interesse for uddannelse, evaluering, data og digital udvikling? Er du struktureret, nysgerrig og god til at arbejde med systemer og information? Så har vi en spændende mulighed for dig!

Uddannelse og kompetenceudvikling spiller en central rolle i Banedanmark og er en forudsætning for den daglige drift, samt et vigtigt element i flere af de store organisatoriske og tekniske forandringer, som sker på jernbaneområdet.

I teamet ”Uddannelsesudvikling” bliver du en del af et team, der arbejder målrettet for at udvikle og forberede kvaliteten af Banedanmarks kurser og uddannelser. Vi har bl.a. ansvaret for evalueringer, som vi systematisk indsamler, monitorerer og følger op på. Derudover står vi for det digitale onboardingforløb, man møder som ny medarbejder, samt alle de obligatoriske kurser, hvor vi følger op på registrering og gennemførelse.

Som studentermedhjælper får du en vigtig funktion i forhold til at understøtte, at kursister og undervisere oplever et professionelt og velfungerende uddannelsesset-up, og at lederne og HR serviceres med retvisende data for opfølgning.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Holde styr på og opdatere uddannelses- og kursusdata i vores systemer
  • Understøtte administrationen af evalueringerne af kurser og uddannelser
  • Understøtte administrationen af e-læringskurser (f.eks. tilmelding, opfølgning, support)
  • Bidrage til at forbedre vores processer og værktøjer til læring og evaluering.
Vi forestiller os, at du:

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse, fx inden for IT, læring, kommunikation eller administration
  • Har sans for struktur, kvalitet og detaljer
  • Er god til at arbejde med data, Excel og eventuelt læringssystemer (LMS)
  • Har lyst til at arbejde administrativt med intern kompetenceudvikling og organisatorisk læring
  • Er serviceminded, positiv, engageret og har gode samarbejdsevner.
Vi tilbyder:

  • Et fleksibelt og studierelevant job i en offentlig myndighed med stor samfundsmæssig betydning
  • Et uformelt og godt arbejdsmiljø med fagligt stærke kollegaer
  • Gode muligheder for at udvikle dine kompetencer inden for data, digitalisering og læring
  • Ca. 10-15 timer om ugen, som kan tilpasses efter studie og eksamener.
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at høre fra dig!

Løn
Ansættelsen vil være omfattet af Fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det statslige område og Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/Stat, Danmark samt protokollat for kontorfunktionærer ansat ved Banedanmark. Stillingen følger lønnen for HK-studerende, der er 141,14 kr. i timen.

Ansøgning og kontakt
Vil du vide mere, så kontakt fagkoordinator Lasse Bundgård Kristensen på telefon 26153895. Du kan også skrive til vores nuværende studentermedhjælper Elisabeth (ehba@bane.dk), som har siddet i stillingen i 2 år og nu færdiggør sit studie.

Send din ansøgning og CV senest den 3/6. Vi indkalder til samtaler herefter, og ønsker at have ansættelsen på plads inden sommerferien, men med opstart omkring den 1. september.

For at søge stillingen klik linket ”Søg stillingen” og følg instruktionerne.

Log ind