Dette jobopslag er desværre udløbet. Se aktuelle jobmuligheder her.
DTU Construct søger en proaktiv studentermedhjælper, som skal hjælpe med forskningsadministration og bidrage til at give instituttets medarbejdere den bedste support.
Er du interesseret i at sikre, at den administrative support på vores forskningsprojekter spiller? Og vil du gerne dygtiggøre dig inden for administrative opgaver, der er forbundet med koordineringen af store forskningsprojekter?
Så har du nu muligheden for at blive en del af vores research support team på DTU Construct.
Jobbet
Vi leder efter en studentermedhjælper, der kan hjælpe med til at løse administrative opgaver på internationale forskningsprojekter.
Du vil yde projektsupport på internationale forskningsprojekter herunder håndtere updates, invitationer til møder, mødemateriale og kommunikation med projektpartnere. Du skal stå for journalisering og for at opdatere lister og systemer. Du vil i jobbet stifte bekendtskab med mange forskellige IT-systemer – blandt andet Sitecore, Conference Manager og Office.
Vores forventninger til dig
Da dine arbejdsopgaver spænder vidt, er det vigtigt at du hurtigt kan sætte dig ind i nye opgaver og trives med at sparre med kolleger om den bedste løsning på en opgave.
Vi forventer at du er god til at samarbejde da du i det daglige vil have mange snitflader med og møde mange kolleger og samarbejdspartnere. Du er proaktiv, udadvendt og serviceminded.
Vi forventer at du er grundig og detaljeorienteret i dit arbejde, så der sikres kvalitet i opgaveløsningen.
Du navigerer hjemmevant i forskellige IT-systemer og kommunikerer på engelsk – skriftligt såvel som mundtligt.
Hvad tilbyder vi dig
DTU Construct er en spændende arbejdsplads hvor du som vores nye studentermedhjælper vil få rig mulighed for tilegne dig stærke kompetencer og erfaring med administrativt arbejde.
Vi har en uformel omgangstone og du vil blive mødt at engagerede og søde kollegaer. Vi sørger naturligvis for at du får en grundig oplæring og introduktion til teamets opgaver.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer m.fl. (HK/Stat).
Arbejdstiden er 12 timer om ugen og kan tilrettelægges fleksibelt ift. ferier, eksaminer mv. Stillingen ønskes besat pr. 1. september 2025. Ansættelsen løber, så længe du er aktiv studerende.
Arbejdssted er DTU Lyngby Campus.
Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 18. juni 2025
. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter din motiverede ansøgning, CV og dokumentation for studieaktivitet. I ansøgningen vil vi gerne høre lidt om dig, dine kompetencer og hvorfor du søger stillingen.
Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte administrationschef – økonomi og projekter Lena Kristina Carlberg, tlf. 4525 4156. Læs mere om instituttet her: www.construct.dtu.dk.
Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.
Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.
DTU, Institut for Byggeri og Mekanisk Teknologi
forsker i og udvikler teknisk videnskab til gavn for samfundet og den bæredygtige udvikling. Vi praktiserer forskning, undervisning, innovation og videnskabelig rådgivning af højeste kvalitet inden for bygnings design og processer, bygningskonstruktion og sikkerhed, bygnings energi og installationer, faststofmekanik, fluid mekanik, materiale- og overfladeteknologi, proces- og produktionsteknologi, konstruktion og produktudvikling og termiske energi systemer.
Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.