Er du studerende på en videregående uddannelse, og har du lyst til at arbejde med lønadministration, onboarding og overenskomster? Så har vi jobbet til dig!
Sammen med det øvrige lønadministrations- og vagtplansteam vil du hjælpe med at svare på spørgsmål om løn og overenskomst, sikre, at dine mange kollager får udbetalt den korrekte løn, og understøtte rekruttering og onboarding af livreddere og ungarbejdere.
Du bliver en del af et alsidigt administrativt team, som varetager en bred vifte af opgaver. Vi har hver især vores spidskompetencer og særlige fokusområder, men vi løfter i flok og hjælper hinanden, hvor der er behov. Du vil derfor også hjælpe med andre administrative opgaver på tværs af administrationen, fx printe kursusmateriale til interne kurser, aflevere hittegods, besvare mailhenvendelser fra gæster, købe kontorartikler og andre forfaldende opgaver.
Dine primære arbejdsopgaver
Vi forventer, at du
Vi tilbyder
Om os
Med de to svømmehaller Frederiksberg Svømmehal og Flintholm Svømmehal er Frederiksberg Badene en central aktør inden for sundhed og motion i hjertet af Frederiksberg Kommune.
Vi danner ramme om vandaktiviteter for gæster i alle aldre og niveauer – lige fra babysvømning til svømmeatleter samt saunaelskere og kurbadsentusiaster.
Vores kerneværdier er service, sikkerhed, sammenhold og sundhed, og det afspejles i kulturen og kvaliteterne hos vores mange dygtige medarbejdere.
Du får reference til administrationslederen, men mange af dine arbejdsopgaver går på tværs af organisationen, og du vil få en bred kontaktflade blandt dine kommende kollegaer.
Løn- og ansættelsesvilkår
Du skal være studerende på en videregående uddannelse og kunne arbejde ca. 15 timer/ugen. Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst med Frederiksberg Kommune og HK.
Vi er en røgfri arbejdsplads i såvel arbejdstid som pauser. Bemærk, at stillingen kræver forevisning af straffeattest og børneattest ved ansættelse.
Spørgsmål
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte administrationsleder Jonas Christensen på telefon 28 98 00 02. Læg besked, hvis telefonen ikke besvares.
Lyder det som en stilling for dig?
Søg via linket senest den 3. december 2025. Vedhæft ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse. Vi forventer at holde samtaler i uge 50. Tiltrædelse senest 1. februar 2026.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden. Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.