Studentermedhjælper med flair for kommunikation, sprog og administration

deltid
Studentermedhjælper med flair for kommunikation, sprog og administration
  • MedCom
  • Forskerparken 10, 5230 Odense M

Kunne du tænke dig at blive en del af en fællesoffentlig organisation, der er bindeleddet i det digitale sundhedsvæsen – og få ansvar og tillid til at arbejde med spændende opgaver i en hverdag, hvor ikke to dage er ens?

Så er du måske vores næste studentermedhjælperstjerne tilknyttet to af vores tværgående teams: Koordinering & Kommunikation og International.

Lidt om MedCom
MedCom ligger i Forskerparken, Odense. Vi udvikler, tester og certificerer digitale standarder, som gør det muligt at udveksle sundhedsdata sikkert og effektivt
på tværs af sektorer. Det kræver skarp og tydelig kommunikation med vores mange nationale og internationale samarbejdspartnere – hvor du kan komme til at spille en vigtig rolle.

Dine opgaver i Kommunikationsteamet kan bl.a. bestå i:
• Tekstforfatning, bl.a. til hjemmeside, sociale medier og messer/konferencer
• Opdatering af hjemmeside, statistikker mv.
• Udarbejdelse og opsætning af grafisk materiale til messer, konferencer mv.
• Sparring og idéudvikling

Inden for et par år bliver MedCom en del af det kommende Digital Sundhed Danmark, hvilket kræver et stort kommunikationsarbejde, som du også kan blive en del af.

Dine opgaver i Internationalt team kan bl.a. bestå i:
• Assistance til projektleder og økonomiansvarlig i bl.a. administrative og kommunikationsopgaver
• Planlægning og praktisk forberedelse af større møder og events
• Oversættelse og korrekturlæsning

Vi forestiller os, at du:
• Er i gang med en uddannelse inden for f.eks. international virksomhedskommunikation, engelsk, negot, medievidenskab eller en lignende professionsbachelor
• Har lyst til at løse mange forskellige opgaver og bruge din teori i praksis
• Har skarpe engelskkundskaber – på skrift og i tale
• Er god til at formidle og strukturere skriftligt materiale
• Er selvstændig, nysgerrig og god til at samarbejde – også på tværs af fag og kulturer
• Har lyst til at arbejde i en politisk styret organisation

Vi tilbyder dig:
Et fleksibelt job med opgaver, som kan udvikle sig over tid efter behov og ønske. Du får gode muligheder for at få dine kompetencer i spil, du får uformelle og engagerede kolleger og et stort fagligt netværk indenfor sundheds-it.

Lidt om det praktiske
Du kommer til at arbejde tæt sammen med både kommunikations- og Internationalt team.
Vi regner med, at du skal arbejde for os 10-15 timer om ugen – selvfølgelig med hensyntagen til eksamens- og praktikperioder samt mulighed for i en vis udstrækning at arbejde hjemme fra.
Løn er efter gældende overenskomst og ansættelse fra primo eller medio august 2025.

Har vi vakt din interesse?
Så kan du få flere oplysninger ved at henvende dig til chefkonsulent Janne Rasmussen på mobil 2479 0403 eller e-mail jar@medcom.dk.
Er du interesseret i stillingen, så send en ansøgning vedlagt CV og eventuel dokumentation for relevant uddannelse, joberfaring og referencer via linket ”Søg stillingen”, så vi har den senest d. 2. juni 2025.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 19. juni 2025.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, seksualitet eller etnisk baggrund.

Log ind