Studentermedhjælper med analytisk sans, lyst til at arbejde databaseret og med det brede voksenområde på socialområdet

fuldtid
Studentermedhjælper med analytisk sans, lyst til at arbejde databaseret og med det brede voksenområde på socialområdet
  • Social- og Boligstyrelsen
  • Lerchesgade 35-5, 5000 Odense
Social- og Boligstyrelsens kontor for Udsatte Voksne søger en ny studentermedhjælper. Opgaverne vil være placeret i hele kontoret og du vil skulle løse opgaver indenfor det analytiske område da styrelsen skal til at arbejde med databaserede udfordringsbilleder. Du skal også have mod på at betjene en hotline indenfor socialt frikort, samt øvrige ad hoc-opgaver. Det kan både være mindre analyseopgaver, diverse faglige støtteopgaver på udsatte voksenområdet, samt administrative opgaver.

Vi tilbyder
Et spændende arbejdsmiljø med stor selvstændighed og variation i arbejdsopgaverne og med mulighed for at få mange forskellige kompetencer på CV´et. Du vil komme til at arbejde med mange forskellige sider af centraladministrationen samt offentlig forvaltning. Du vil få et stort og varieret indblik i arbejdet som embedsmand.

Dine opgaver
Som studentermedhjælper vil dine opgaver primært være at understøtte kontorets medarbejdere og projekter med:

  • At bidrage ind i den nye databaserede forretningsmodel for styrelsen
  • Mindre analyseopgaver i transformationsprojekter
  • At betjene hotline på Socialt frikort
  • Administrative opgaver, såsom planlægning, booking, forberedelse og afholdelse af møder og konferencer samt referatskrivning og journalisering
  • Analyseopgaver i form af indsamling og bearbejdning af data i fx SurveyXact og Excel
Din profil
Vi forventer, at du har:

  • påbegyndt en lang, videregående uddannelse, fx indenfor statskundskab, sociologi, udviklingsstudier, socialt arbejde, kommunikation eller lignende
  • interesse for socialområdet og centraladministrationens rolle på området
  • administrativ flair og en systematisk tilgang
  • har gode evner inden for IT og kan sætte dig ind i nye IT-systemer efter behov
  • analytisk sans og kvantitative såvel som kvalitative metodekompetencer
Desuden lægger vi vægt på, at du …

  • kan arbejde selvstændigt, effektivt og målrettet
  • kan identificere behov og bidrage til udviklingen af nye og effektive løsninger
  • kan udvikle og optimere effektive arbejdsgange
  • kan vidensdele samt samarbejde godt internt og eksternt
  • udviser engagement og motivation både fagligt og socialt
  • er omstillingsparat, ambitiøs og fleksibel
  • bidrager til egen læring og udvikling
  • formidler mundtligt og skriftligt klart og præcist med overbevisning og troværdighed
  • kan agere inden for rammerne af god embedsmandsskik.
Om Udsatte Voksne
Kontoret for Udsatte Voksne løser mange forskelligartede opgaver i forbindelse med socialpolitiske initiativer på udsatte feltet. Der er fx tale om indsatser på det sociale område, udbredelse af ny viden og lovgivning samt bidrag til de nationale politiske processer. Der er ca. 50 medarbejdere, inklusiv ledelse i kontoret. Medarbejderne arbejder med hele det sociale område vedrørende udsatte voksne og civilsamfund. Det gælder alt fra indsatser til forebyggelse af vold i nære relationer, til hjemløseindsats og socialpsykiatri. Center Mod Menneskehandel er også en del af kontoret.

Social- og Boligstyrelsen er en arbejdsplads med en spændende, relevant og travl hverdag, et stærkt kollegialt sammenhold, en uformel omgangstone og højt ambitionsniveau. Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår med mulighed for hjemmearbejdsdage efter aftale. Social- og Boligstyrelsen er en pendlervenlig arbejdsplads med mange ansatte fra både Sjælland og Jylland og ligger under 10 minutters gang fra Odense Banegård.

Løn og ansættelsesvilkår
Stillingen er en fast stilling på 15 timer om ugen med tiltrædelse snarest muligt eller senest den 1. marts 2026.

Ansættelsen sker som studentermedhjælper efter overenskomsten mellem HK-stat og Finansministeriet.

Stillingens ansættelsesområde er Social- og Boligministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Social- og Boligstyrelsen, Lerchesgade, 5000 Odense C.

Ansøgningsfrist og afholdelse af samtaler
Du sender din ansøgning og relevant dokumentation (CV og eksamenspapirer) elektronisk via stillingsopslaget på vores hjemmeside www.sbst.dk. Der er ansøgningsfrist den 9. januar 2026.
Vi afholder samtaler den 15. januar 2026.

Vil du vide mere?
Du kan få flere oplysninger om stillingen og Social- og Boligstyrelsen ved at kontakte kontorchef Anja Toxværd Rasmussen på amtr@sbst.dk eller på telefon 50 81 09 33.

Log ind