På OUH er vi i gang med en målrettet indsats for at skabe patientvenlig wayfinding på det nye OUH og styrke vores digitale patientkommunikation. I den forbindelse søger vi en kollega mere til Kommunikation i Direktionssekretariatet. Vi søger en medarbejder, der har flair for at skabe overblik i komplekse processer og har solid erfaring med at samarbejde med mange forskellige aktører og fagligheder.
Om opgaven Det nye OUH bliver et af Danmarks største nye hospitalsbyggerier, hvilket stiller høje krav til, at patienter, pårørende og medarbejdere let kan finde vej.
Du vil få en central rolle i arbejdet med wayfinding på det nye OUH. Dit fokus vil være – sammen med relevante samarbejdspartnere – at kvalificere og udvikle centrale opgaver og wayfindindplatforme, som sikrer patientvenlig wayfinding, så patienter og pårørende kan finde sikkert frem. Det indebærer, at du har overblik over platforme, interessenter og indsatser.
Derudover kommer du også til at indgå i arbejdet med den digitale patientkommunikation. Opgaverne spænder bredt og kræver stor systemteknisk indsigt og erfaring. Det er derfor vigtigt, at du har solid teknisk viden og systemforståelse, som gør dig i stand til at arbejde sikkert og effektivt med digitale platforme for patientinformation. Samtidig skal du også gerne have erfaring med både at kunne anvende og udvikle AI til specifikke formål, der kan styrke og forbedre patientkommunikationen.
Du kommer til at indgå i et stærkt team med faglig sparring og et tæt samarbejde i hverdagen. Vi hjælper hinanden, når tempoet er højt, eller når en hasteopgave lander uanmeldt. Opgaverne varierer, og det er vigtigt, at du trives med at bevæge dig sikkert mellem planlagte, længerevarende indsatser og den daglige drift.
Din profil - Du er uddannet på kandidatniveau.
- Du har blik for din målgruppe og kan omsætte behov til klare og brugervenlige løsninger i forhold til wayfinding.
- Du kan skabe overblik i komplekse processer og har erfaring med at samarbejde med mange forskellige aktører og fagligheder.
- Du har teknisk viden og systemforståelse, som gør dig i stand til at arbejde med de digitale platforme, som understøtter vores patientinformation.
- Du har erfaring med både at anvende og udvikle AI til at forbedre patientkommunikation.
- Du arbejder struktureret og evner at prioritere i en til tider travl hverdag. Ligesom du er udadvendt og interesseret i at indgå i forskellige samarbejder.
Om os Direktionssekretariatet består af to funktionsområder ”Kommunikation” og ”Sekretariat og Jura”, der i fællesskab understøtter hospitalets seks direktører i deres daglige arbejde. Det betyder ofte kort reaktionstid, stramme deadlines og høje standarder for kvalitet og service – men også stor variation og et spændende indblik i en kompleks organisation.
Vi har en solid holdånd, et stærkt vidensfællesskab og en inddragende kultur, hvor alle får mulighed for – og forventes – at bidrage med input, respons og synspunkter.
Om OUH Odense Universitetshospital - Svendborg Sygehus OUH er Patientens Universitetshospital i Region Syddanmark. Vi varetager både behandling af borgere med fysiske og psykiske sygdomme i hospitalets nær- og regionsområde og modtager patienter fra hele landet med behov for højt specialiseret behandling inden for en række områder.
OUH er et af landets største sygehuse og har ca. 13.000 medarbejdere.
Hos os bliver du en del af fremtidens sundheds- og sygehusvæsen, hvor vi sætter patienten først og har fokus på patientforløb, høj faglighed, udvikling og trivsel.
Løn- og ansættelsesvilkår mv. Stillingen er på fuld tid. Ansættelse og aflønning sker efter kvalifikationer og overenskomst med Danske Regioner og den relevante fagorganisation.
Dit fysiske arbejdssted bliver Odense Universitetshospital. Ansættelse fra 1. april 2026.
Yderligere oplysninger Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte kommunikationschef Helene Hedegaard Vesterbæk på 29648437 / hvb@rsyd.dk
Der er ansøgningsfrist den 25. januar 2026. Vi forventer at afholde samtale den 4. februar 2026