Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv søger en dygtig talstærk studentermedhjælper til sekretariatet.
Om stillingenHar du god talforståelse, kan du overskue og behandle mange informationer i Excel og har du evt. erfaring med kodning i Excel/Power BI, så er det dig, som vi søger. Du skal være med til at understøtte og skabe overblik over undervisernes timeallokering og timeforbrug. Det vil sige at de primære arbejdsopgaver vil være at hjælpe uddannelseskoordinatoren med at sikre overblik over undervisernes timer på undervisning og andre aktiviteter (Excel og Power BI). Derudover vil det være løbende håndtering af henvendelser fra forskere i funktionspostkasse vedr. spørgsmål og/ændringer til deres timer. Du skal udover at arbejde tæt sammen med instituttets allokeringsmedarbejder og prodekan, også samarbejde med studieledere.
Om digDu skal være aktiv studerende på en videregående uddannelsesinstitution. Det vil være en fordel, at du kender RUC’s uddannelsesopbygning og har kendskab til instituttets uddannelseslandskab.
Vi lægger særligt vægt på, at du:
- er vant til at arbejde med tal og data, og synes at det er sjovt
- har kendskab til Excel, og Power BI; og det er en klar fordel, hvis du er en haj til excel-funktioner og evt. også kender til kodning af databaser og/eller Power BI.
- kan arbejde selvstændigt og struktureret.
- har det godt med rutineprægede opgaver, men også kan se nye måder at håndtere data på, da vi løbende forsøger at forbedre systemet.
- kan formulere dig både på dansk og engelsk mundtligt og skriftligt.
- kan navigere i RUC’s organisation
Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv forsker i sociale, erhvervsøkonomiske og samfundsmæssige forandringer. Instituttet består af ca. 100 fastansatte forskere, 40 ph.d. og 40 deltidsansatte undervisere, og har et årligt optag på 1200 studerende. En del af vores uddannelser og ansatte er engelsksprogede, vi orienterer os internationalt og arbejder til dels på engelsk. Du kan læse mere om instituttet
her.AnsættelsesvilkårDer er tale om en tidsbegrænset ansættelse på 15 timer om ugen fra 1. januar 2026 til 31. januar 2027 med reference til sekretariatsleder Anna Birgitte Mygind. Timerne er ikke jævnt fordelt over et semester, og der vil forekomme perioder med flere og færre ugentlige timer.
Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og HK.
Vi ser gerne, at du kan begynde d. 1. januar 2026.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag eller tirsdag den 1. eller 2. december 2025.
Har du spørgsmål så kontakt sekretariatsleder Anna Birgitte Mygind på mail
abmygind@ruc.dkAnsøgning Søg stillingen på
https://ruc.dk/ledige-stillinger-pa-roskilde-universitet/ Ansøgningen skal indeholde: - Motiveret ansøgning
- CV
- Dokumentation for uddannelse
Ansøgningsfristen er 28. november 2025.Materiale modtaget efter fristens udløb vil ikke blive taget i betragtning.
Roskilde Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge hos os.
Roskilde Universitets fornemmeste opgave er eksperimenterende, nyskabende former for læring, forskning og problemløsning, som flytter samfundet fremad. Vi uddanner kompetente tværfaglige kandidater og skaber videnskabelige resultater af højeste kvalitet gennem åbenhed, involvering og videndeling.
Roskilde Universitet har ca. 6.900 studerende, 900 ansatte og 888 mio. kr. i årlig omsætning.