Nationalmuseets enhed Samlinger under afdelingen Forskning og Kulturarv søger en timelønnet studentermedhjælp til at varetage opgaver inden for samlings- og forskningsområdet Danmarks Oldtid.
Arbejdsområder Som studentermedhjælper vil du indgå i en bred vifte af opgaver, der relaterer sig til udvikling, vedligeholdelse og formidling af Danmarks Oldtids samlinger og arkiver, samt forskningsunderstøttelse. I perioden frem til juli 2026 vil en hovedopgave være at bistå professor Marianne Hem Eriksen og hendes forskningsteam med administrative og redaktionelle opgaver for det EU-finansierede forskningsprojekt BODY-POLITICS (for yderligere information om projektet, se
www.body-politics.com).
Dine arbejdsopgaver vil primært være:
- At assistere samlingens forskere og inspektører i det daglige arbejde
- Registreringsopgaver, samt indgå i forvaltningen af samlingens fotoarkiv og billedsamling
- Fotografering af genstande, skanning af arkiv- og billedmateriale, billedbehandling og udarbejdelse af kort og illustrationsmateriale
- Redaktionelle opgaver (korrekturlæsning, rapportskrivning, håndtering af copyright mv)
- Bistå besvarelsen af forespørgsler fra publikum, forskere og kollegaer på andre museer
- Hjælp til løsning af diverse praktiske og administrative ad hoc-opgaver
Du vil blive introduceret til at få en grundig indføring i arbejdet.
Kvalifikationer Vi forestiller os, at du:
- Studerer forhistorisk arkæologi eller tilsvarende, gerne på første del af bacheloruddannelsen
- Har erfaring med databaser, billedbehandling, Adobe Illustrator og ArcGIS, eller har flair for det digitale og lærer hurtigt
- Besidder gode engelskkundskaber
- Er i stand til at arbejde selvstændigt, systematisk og bevare overblik
- Har en generel interesse for museer, arkiver og genstande
Vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden. Du bliver en del af et stærkt hold af studenter, og et godt netværk på tværs af Nationalmuseet.
Løn- og ansættelsesvilkår Din arbejdstid vil som udgangspunkt være gennemsnitlig 12 timer om ugen. Arbejdet foregår mandag til fredag i tidsrummet kl. 9-16. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK. Arbejdsstedet er Nationalmuseet København.
Nationalmuseet skal have mulighed for at vurdere en straffeattest til privat brug inden ansættelsen.
Stillingen ønskes besat snarest muligt.
Ansøgning Nationalmuseets ambition er at skabe en arbejdsplads, hvor forskellighed ikke blot tolereres, men aktivt fremmes og værdsættes. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.
Vi arbejder aktivt på at reducere bias i ansættelsesprocessen for at sikre en mangfoldig arbejdsstyrke og for at sikre, at vi ansætter de bedst egnede kandidater på baggrund af faglige og personlige kvalifikationer. Vi beder dig derfor om at undlade at tilføje et foto i dit CV.
Vi glæder os til at læse din motiverede ansøgning, som sendes via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside
www.natmus.dk/job og skal være museet i hænde
senest onsdag den 28. januar 2026. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til samlingskoordinator Stine Schierup på telefon 4120 6103,
ssc@natmus.dk eller professor Marianne Hem Eriksen,
marianne.hem.eriksen@natmus.dk