Har du interesse i at arbejde med frivillige, rekruttering og fastholdelse og har du lyst til at blive en del af et professionelt og engageret team, som bidrager til uddannelsen og indsættelsen af frivillige hjemmeværnsoldater? Så er du måske vores kommende kollega i staben.
Om os Hærhjemmeværnsdistrikt København er et af seks Hærhjemmeværnsdistrikter under Landsdelsregion Øst (Sjælland, øerne og Bornholm).
Hærhjemmeværnsdistrikt København er en operativ myndighed, der opstiller, uddanner og indsætter enheder fra Hjemmeværnet samt tildelte enheder fra Forsvaret, som en del af Danmarks nationale beredskab. Distriktets ansvarsområde (geografisk udstrækning) er sammenfaldende med Københavns politikreds, Danmarks største, og vi har derfor et tæt samarbejde med politiet og de øvrige civile sektoransvarlige myndigheder i politikredsen, som repræsenterer samfundets samlede beredskab.
Distriktets stab og flere underafdelinger er placeret på Svanemøllens Kaserne, men vi har også domiciler andre steder i byen.
Staben består at 16 fastansatte medarbejdere fordelt i Administration & Økonomi, Efterretningstjeneste, Operationer, Logistik, Uddannelse og Træning og sidst men ikke mindst Rekruttering, Fastholdelse og Kommunikation.
Vi har ry for at være en spændende og velfungerende arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø. Vi ser muligheder frem for begrænsninger og er rigtig gode til at hjælpe og støtte hinanden i dagligdagen, når komplekse og hastende opgaver skal løses.
Vi ønsker altid at levere et højt serviceniveau i forhold til den frivillige struktur. Vi er til for de frivillige og reservestrukturen, og det skal forblive et kendetegn i vores daglige virke. Omgangstonen er altid åben, ligefrem og ærlig – med mulighed for at vende stort som småt, der har betydning for, at DIT arbejdsliv/-miljø er bedst mulig.
Om stillingen Som vores nye kollega i Rekrutterings-, fastholdelses- og kommunikationssektion vil du bidrage med administration og kommunikation vedrørende optagelse af nye frivillige. Dine primære ansvarsområder vil være fokuseret omkring håndtering af rekrutteringsopgaver, administration af optagelsesdokumentation og kommunikation.
Stillingsindholdet justeres og tilpasses kontinuerligt den lokale situation, stabens behov og dine færdigheder. Stillingen er nyoprettet da vi har et STORT behov for at sikre gode rekrutterings- og fastholdelsesaktiviteter i takt med at interessen for at blive frivillig i Hjemmeværnets organisationen bliver større og større.
Dine opgaver består primært i:
- Databehandling
- Faste administrative processer vedrørende kommunikation med nye frivillige omkring sagsbehandling af optagelsesdokumentation,
- Opfølgning på enkeltsager samt udfærdigelse af generel information til og med frivillige.
Endvidere vil du være medvirkende til udviklingen, og fortsat implementering af onboardingprocessen for frivillige i organisationen. De fleste opgaver løses i tæt samarbejde med resten af staben, foresatte myndigheder og engagerede frivillige soldater.
I vores sektion lægges der vægt på at vi handler ansvarligt og med rettidig opmærksomhed.
Som militærberedskabsorganisation er opgaven at være klar til indsættelser i eget ansvarsområde, hver dag året rundt og derfor forekommer der naturligt aften- og weekendtjeneste.
Du vil dog have stor indflydelse på hvornår tjenesten ligger og netop dette forhold understøtter en høj grad af fleksibilitet og mulighed for at understøtte en fornuftig balance mellem arbejde og familie-/fritid.
Om dig Du er omhyggelig, engageret og påtager dig ansvar for de opgaver, der gives til dig. Et par af dine væsentligste kompetencer er samarbejde, helhedssyn og ressourcebevidsthed. Du er god til at kommunikere såvel på skrift som i tale og formår at se sammenhænge fra egne opgaver til distriktets samlede opgaveløsning. Måske har du erfaring med at arbejde med frivillige og/eller har kendskab til Hjemmeværnet.
Det er vigtigt, at du har en interesse i at samarbejde med Hjemmeværnets frivillige og engagere dig i rekruttering, fastholdelse og kommunikation. Du formår med et glimt i øjet, og fastholdt fokus, at få tingene til at ske i en organisation med stor diversitet.
Som person er du målrettet, systematisk og samarbejdsorienteret. Du er god til at skabe og bevare gode relationer. Du trives med at arbejde under klare retningslinjer og formår at prioritere din tid og opgaver, så du leverer resultater af høj kvalitet til tiden.
Hærhjemmeværnsdistrikt København tilbyder dig et spændende og meget anderledes arbejde i en organisation i vækst, med en samfundsvigtig opgave hvor der er plads og mulighed for at du kan udvikle dig kompetence- og kvalifikationsmæssigt.
Ansættelsesvilkår Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.
Din ansættelse som studentermedhjælper er betinget af, at du er aktivt studerende og kan dokumentere, at du er indskrevet ved en højere læreanstalt eller ved en mellemlang videregående uddannelse (MVU) på en professionshøjskole eller tilsvarende institution.
Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.
Arbejdsstedet er i København.
Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.
Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.
Kontakt og ansøgning Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte stabschef major Anders Kastoft på telefon 2311 9498.
Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til Personelkommandoen, HR konsulent Charlotte Meinertz Hansen på telefon 3266 5156.
Ansøgningsfristen er den 17. oktober 2025. Stillingen er ledig og med tiltrædelse hurtigst mulig.
Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
OM HJEMMEVÆRNSKOMMANDOEN
Hjemmeværnskommandoen (HJV) er Hjemmeværnets øverste myndighed, og er en værnsfælles styrelse under Forsvarsministeriet. HJV er ansvarlige for den strategiske og operative ledelse af Hjemmeværnet som organisation, og omfatter Chefen for Hjemmeværnet og den Kommitterede for Hjemmeværnet, der tilsammen udgør Hjemmeværnsledelsen, samt Hjemmeværnsstaben.
HJV er ansvarlige for opstilling og uddannelse af personel og enheder, herunder løsning af militære opgaver for Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet, samt hjælp til civile myndigheder. HJV står for information om Hjemmeværnet, planer, programmer og studievirksomhed for Hjemmeværnets udvikling. HJV med Hjemmeværnsstab, afdelinger og divisioner har til huse på Vordingborg Kaserne.