Studentermedhjælper søges til Plan-afdelingen

deltid
Studentermedhjælper søges til Plan-afdelingen
  • Ringsted Kommune
  • Rønnedevej 9, 4100 Ringsted

Er du studerende og interesseret i planlægning, byudvikling og myndighedsarbejde?
Så har du mulighed for at blive en del af vores team i Ringsted Kommune som studentermedhjælper i Plan og Byg.

Om jobbet

Som studentermedhjælper hos os får du indblik i, hvordan en kommune arbejder med planlægning, udvikling og administration – fra de første idéer til lokalplaner og myndighedsafgørelser. Du bliver en del af et fagligt miljø, hvor vi arbejder med alt fra byudvikling og kommuneplanlægning til natur, klima og regnvandshåndtering.

Dine opgaver kan blandt andet komme til at omfatte:

  • at bistå i administrative opgaver i forbindelse med plan- og byggesager
  • at hjælpe med udarbejdelse af planmateriale og oplæg
  • at understøtte borgerkontakt, fx i telefonteamet
  • at bidrage med data, notater og baggrundsmateriale til planlægningsopgaver
  • Der vil være mulighed for at tilpasse dine opgaver efter dine interesser og faglige kompetencer.
Om dig

Vi søger en studentermedhjælper, der er i gang med en relevant videregående uddannelse – fx inden for geografi, planlægning, landskab, byudvikling, miljø eller lignende.
Du er nysgerrig på, hvordan planlægning fungerer i praksis, og har lyst til at bidrage med dit engagement og din faglighed i en kommunal kontekst.

Du trives med at arbejde selvstændigt, men værdsætter også sparring og samarbejde. Du har blik for detaljer, kan strukturere dine opgaver og har lyst til at lære nyt.

Om os

Du bliver en del af Plan og Byg, hvor planlæggere, byggesagsbehandlere, landzonemedarbejdere og administrativt personale arbejder tæt sammen om udviklingen i Ringsted Kommune. Vi følger projekter hele vejen – fra de første strategiske tanker til de konkrete tilladelser – og lægger vægt på videndeling, samarbejde og godt humør.

Vi har løbende både praktikanter og studentermedhjælpere og prioriterer at skabe et fagligt og socialt fællesskab, hvor du får oplæring, sparring og mulighed for at udvikle dig.

Arbejdspladsen ligger centralt på Rønnedevej 9 i Ringsted, i gåafstand fra stationen – 33 minutter fra København H og 15 minutter fra Slagelse, Roskilde, Næstved og Køge Nord.

Vi tilbyder
  • et studiejob med faglig mening og indblik i kommunal planlægning
  • fleksibel arbejdstid, der kan tilpasses dit studie
  • spændende og alsidige opgaver inden for planområdet
  • et godt arbejdsmiljø med erfarne kolleger og plads til at stille spørgsmål

Ansættelsesforhold efter gældende overenskomst på HK-området som studentermedhjælper.

Ansættelse pr. 1. januar 2026.

Kontakt

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Planlægger Monica Bengtsen på tlf. 57 62 72 05 eller
    afdelingsleder Kristian Funk Lønborg på tlf. 20 31 01 41.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Log ind