Vær med til at løfte kategoristyring til nye højder – bliv Strategisk Kategoriansvarlig (category manager) hos Koncern Indkøb i Region Sjælland
Vil du være med til at sætte retningen for, hvordan regionen på det strategiske niveau kontraktdækker? Kan du udvikle og drive kategoristrategier, der sikrer høj professionalisme i regionens leverandørsamarbejder? Er du god til at analysere store datamængder? Så er du måske vores kommende kollega hos Koncern Indkøb i Region Sjælland.
Om stillingen:
Region Sjælland ønsker, at regionens mange leverandørsamarbejder er udtryk for høj professionalisme, så regionen kan levere de bedst mulige sundhedsydelser til patienterne. Det første led i professionalismen er stærke kategoristrategier for de 14 forbrugskategorier, som regionens samlede forbrug på ca. 6,4 mia.kr. er kategoriseret i. Vi søger en ny kategoriansvarlig til nogle af de medicotekniske kategorier.
Styring og Analyse i Koncern Indkøb har ansvaret for at sikre en professionel og strategisk kategoristyring, der skaber mest mulig værdi af regionens årlige forbrug på 6,4 mia. kr. Kategoristrategierne skal udtrykke en 360 graders tænkning rundt om kategorierne, så der opnås effektiv forbrugsstyring.
Du skal i udarbejdelsen og den løbende opdatering af dine kategoristrategier have et tæt samarbejde med Koncern Indkøbs fire øvrige sektioner, øvrige fagområder i regionen samt brancheorganisationerne. Kategoristrategierne skal afspejle udviklingsmulighederne i markedet og bringe regionens forbrug i best practice.
Din hverdag vil være præget af strategisk arbejde, faste opgaver samt ad-hoc opgaver. Som strategisk kategoriansvarlig (category manager) er du med til at sikre en effektiv og strategisk kategoristyring på tværs af alle de 14 hovedkategorier med hovedansvar for dine egne kategorier. Den samlede kategoristyring skal understøtte regionens strategier for udvikling af regionens leverandørsamarbejder, herunder indkøbspolitikken og bidrage til, at der skabes økonomisk værdi, kvalitet og forsyningssikkerhed i alle indkøb.
Derudover har sektionen ansvar for at sætte den overordnede retning for, hvordan Region Sjælland driver innovativt og værdiskabende indkøb. Dette gøres gennem strategisk kontraktdækning, effektiv forbrugsstyring og et professionel datagrundlag.
Dine arbejdsopgaver inkluderer blandt andet:
Vi møder hinanden med støtte, faglig sparring og engagement – både i forhold til de nære kolleger og til kollegerne bredt i Region Sjælland.
Om dig:
Vi søger en erfaren kandidat inden for kategoristyring, meget gerne med kendskab til sundhedsvæsenet eller Medico Industrien. Vi ser gerne, at du har erfaring med at drive projekter samt spille en central, styrende rolle på tværs af fagligheder. Derudover er det en fordel, hvis du er vant til at arbejde med større datamængder.
Din uddannelsesmæssige baggrund er cand.merc., sundhedsvidenskabelig eller en tung erfaring med strategisk category management, projektledelse eller anden relevant kategorierfaring inden for sundhedsvæsenet.
Vigtigst af alt er, at du byder ind med initiativ, nytænkning, resultatlyst og engagement i opgaverne.
Her er nogle af de kendetegn, vi leder efter:
Som strategisk kategoriansvarlig bliver du en del af vores engagerede og ambitiøse sektion ”Styring og Analyse” og vil arbejde tæt sammen med sektionens øvrige medarbejdere, som består af dataanalytiker, supply chain planner og specialister samt en ledelsesstøttefunktion.
Vi kan bl.a. tilbyde:
Vi bor i Roskilde i lyse omgivelser, lige ved siden af Roskilde station.
Organisationen
Koncern Indkøb er en enhed under Koncern Økonomi. Enheden har ansvaret for den strategiske styring, kontraktdækning, kontrakt- og leverandørstyring og indkøbsrådgivning på ca. 70 % af Region Sjællands samlede forbrug på 6,4 mia.kr.
I Koncern Indkøb er vi ca. 65 medarbejdere, så opgaveporteføljen spænder bredt og består bl.a. af at kontraktdække forbruget i form af udbud, forhandling m.v., indkøbsrådgivning, kontrakt- og leverandørstyring, rådgivning og sparring til budgetejere om deres forbrug, bæredygtighedsanalyser og –strategier, supply chain analyser og strategier samt indkøbsanalyser og –datarapporter.
Koncern Indkøb arbejder tæt sammen med koncernindkøbsfunktionerne i de fire andre regioner.
Er ovenstående noget for dig, og er du vores nye strategiske kategoriansvarlige, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt ved at trykke på linket. Vi holder løbende samtaler.
Hvis du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte chef for ”Styring og Analyse” Nathali Løve Ekstrøm på telefon 29 34 39 99.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Om Region Sjælland
Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 21.000 medarbejdere og et budget på 23 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner. Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.