Vil du være med til at sætte retning for et højt niveau af cyber- og informationssikkerhed i Danmark? I Digitaliseringsstyrelsen har vi ansvar for nogle af de vigtigste samfundskritiske it-løsninger i Danmark, og vi mangler dig, der vil være med til at understøtte vores sektor i en kompleks sikkerhedspolitisk situation. Du vil få en arbejdsplads, der prioriterer din faglige udvikling, det kollegiale fællesskab og har kontor centralt i hjertet af København.
Kontor for Økonomi, It-styring og Sikkerhed Du bliver en del af team Sikkerhed, hvor vi i dag er ti ansatte – med dig udvider vi til 11 medarbejdere. I teamet løfter vi vores opgaver sammen, og prioriterer kollegial sparring. Vi er en del af Kontor for Økonomi, It-styring og Sikkerhed, hvori vi er cirka 25 medarbejdere med forskellige baggrunde inden for alt fra statskundskab til kontoruddannede og kriminologi.
I team Sikkerhed arbejder vi for at sikre et højt niveau af cyber- og informationssikkerhed på tværs af vores sektor. Vi arbejder med sikkerheden på tværs af kritiske it-løsninger, som anvendes af alle i Danmark, for eksempel MitID, Digital Post og borger.dk. Vi forholder os til det aktuelle risiko- og trusselsbillede, og arbejder for at sikre en robust sektor, der er forberedt på kriser.
Dine arbejdsopgaver I samarbejde med dine kollegaer i team Sikkerhed, vil du overordnet komme til at arbejde med cyber- og informationssikkerhed i Digitaliseringsstyrelsen.
Vores team koordinerer de sikkerhedspolitiske dagsordener til departementet, driver egne analyser og indgår i tværministerielt arbejde på sikkerhedsområdet. Derudover repræsenterer vi Digitaliseringsstyrelsen i det operationelle beredskabsområde, for eksempel ved den nationale operative stab.
Vi rådgiver direktionen om relevante sikkerhedstiltag, og har en stor samarbejdsflade i styrelsen. Vi arbejder struktureret med informationssikkerhed, for eksempel med risikovurderinger, implementering og opfølgning på sikkerhedsstandarden ISO27001, tekniske minimumskrav og implementering af NIS2. Derudover har vi fokus på organisatorisk sikkerhed, for eksempel gennem awareness.
Dine konkrete opgaver vil afhænge af erfaring, kvalifikationer og interesse, men arbejdsområderne kan være:
- Rammesætte og drive egne analyser på tværs af Digitaliseringsstyrelsens kritiske infrastruktur, for eksempel om afhængigheder, sårbarheder, beredskabstiltag mv.
- Indgå i tværministerielle arbejdsgrupper, for eksempel i samarbejde med Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab.
- Sekretariatsbetjening af interne fora på tværs af styrelsen, men også med eksterne samarbejdspartner, for eksempel Danske Regioner og KL.
Om dig Lyder det som noget for dig? Vi leder efter dig, der har en kandidatuddannelse indenfor samfundsvidenskab eller lignende. Vi ser gerne, at du har flere års erfaring fra en offentlig organisation eller med cyber- og informationssikkerhed og beredskab.
Du vil passe godt til stillingen, hvis du kan genkende dig selv i et eller flere af nedenstående punkter:
- Er analytisk stærk og kan hurtigt sætte dig ind i teknisk kompliceret stof.
- Er proaktiv, løsningsorienteret og er god til at finde problemer før de opstår.
- Kan præsentere problemstillinger og løsninger herpå både mundtligt og skriftligt.
- Har en god procesforståelse, er god til at planlægge, koordinere og har et godt overblik.
- Finder det naturligt at inddrage både interne og eksterne samarbejdspartnere.
Digitaliseringsstyrelsen som arbejdsplads Du kender os måske for MitID, Digital Post og borger.dk. I Digitaliseringsstyrelsen står vi i spidsen for en ambitiøs digital udvikling af Danmark, der skaber værdi for borgere, virksomheder og offentlige organisationer og bidrager med løsninger på samfundets store udfordringer. Vi er en styrelse med cirka 550 medarbejdere under Digitaliseringsministeriet.
Vi tager et fælles ansvar for at være en god arbejdsplads, hvor det er sjovt at gå på arbejde, og hvor der er plads til at udvikle sig. Vi bruger hinandens forskellige kompetencer, og tror på, at vi kommer bedre og hurtigere i mål, når vi samarbejder, videndeler og koordinerer. Vi tilbyder spændende faglige netværk og mange sociale arrangementer på tværs af huset.
Til daglig mødes vi som udgangspunkt på vores kontor i København tæt ved Kongens Nytorv, men du kan løbende aftale hjemmearbejde med din chef.
Du kan høre mere om, hvordan det er at arbejde hos os på
digst.dk. Ansættelsesvilkår Dette er en fuldtidsstilling på gennemsnitligt 37 timer om ugen, og vi regner med at byde vores nye kollega velkommen den 1. februar 2026.
Digitaliseringsstyrelsen er placeret på Landgreven 4, 1301 København.
Du ansættes efter overenskomst for akademikere i staten og vil blive indplaceret som special- eller chefkonsulent med mulighed for at forhandle tillæg på baggrund af dine kvalifikationer.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes og efterfølgende opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode. I forbindelse med ansættelse vil du blive bedt om at fremvise en privat straffeattest.
Ansættelsesområdet er Digitaliseringsstyrelsen under Digitaliseringsministeriet.
Flere oplysninger Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Souschef, Jeanne Dragheim på telefon 41782013 eller mail jeadr@digst.dk. Send Jeanne en SMS eller læg en besked, så ringer hun dig op.
Ansøgning Vi ser frem til at modtage din ansøgning med CV, eksamenspapirer og eventuelle bilag via knappen ”Søg stillingen” senest den 27. november 2025.
Vi forventer at holde samtaler løbende frem til uge 50.
Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge. Vi ser frem til at læse din ansøgning.