Rekrutteringspartnere til Koncern HR i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab

fuldtid
Rekrutteringspartnere til Koncern HR i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
  • Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
  • Slotsholmgade 12, 1216 København K
Er du akademiker med erfaring indenfor rekruttering eller er du nyuddannet med lyst til at blive en del af et større og vigtigt rekrutteringsprojekt? Og vil du være med til at udvikle et nyt Koncern HR, hvor vi vil skabe vores fremtidige ramme for rekruttering på hele ministerområdet?

Så har du mulighed for at blive rekrutteringspartner i Koncern HR i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab. Du vil få arbejdssted enten i vores departement eller hos Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskab.

Om Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab
Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab har i et tæt samarbejde med de ansvarlige sektorer ansvaret for at forebygge, modstå og håndtere større ulykker, kriser, katastrofer og andre hændelser, der udfordrer samfundets grundlæggende funktioner – uanset om det er cyberangreb, sabotage, spionage eller ekstreme vejrhændelser, som rammer. Ambitionen er at samtænke beredskab, krisestyring og robustgørelse på tværs af sektorer, så vores samfund står stærkere – både til hverdag og under kriser.

Ministeriet består af departementet og to faglige styrelser: Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskabsstyrelsen.

I Ministeriets nye Koncern HR vil vi understøtte hele ministerområdet. Vi er i en spændende udviklingsfase, hvor vi opbygger Koncern HR samtidig med at vi bidrager til opbygning af de organisationer, som vi understøtter. Vi forventer, at Koncern HR kommer til at omfatte mere end 30 medarbejdere, som bliver organisatorisk forankret i departementet.

Din rolle og dine opgaver
Som en del af vores nye Koncern HR ønsker vi at danne et rekrutteringsteam.

Teamets første opgave bliver et større rekrutteringsprojekt på vores ministerområde i 2026, blandt andet med et særligt fokus på Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskab (SAMSIK). Projektet ledes af en projektleder, som sammen med et antal rekrutteringspartnere vil have ansvaret for projektets succes. Det forventes pt., at vi gennemfører rekrutteringsprojektet i såvel vores departement i centrum af København som i SAMSIK, som har til huse i Birkerød.

Som rekrutteringspartner får du til opgave at gennemføre rekrutteringsprocesser fra start til slut, og i tæt samarbejde med ledere i såvel SAMSIK som vores departement.

Din primære opgaver bliver blandt andet:

  • Udarbejdelse af jobopslag i tæt samarbejde med personaleledere.
  • Planlægning af - og deltagelse i - ansættelsessamtaler.
  • Sparringspartner for lederne i forbindelse med valg af kandidater og under ansættelsessamtaler.
  • Lønforhandling med valgte kandidater.
  • Indhentelse af sikkerhedsgodkendelse og udarbejdelse af ansættelseskontrakt.
  • Oprettelse af de valgte kandidater i statslige systemer.
  • Bidrage til evaluering af rekrutteringsprocesser, afrapportering på rekrutteringsprojektet og lignende.
I perioder vil du eventuelt også bidrage til andre typer af HR-opgaver, hvis rekrutteringsprojektet tillader det. Og du vil indgå i et tæt samarbejde med resten af Koncern HR, hvor vi sammen udvikler vores HR-faglighed og værktøjer til såvel HR-drift som -udvikling.

For nogle rekrutteringspartnere vil det på sigt være muligt at overgå til andre typer af HR-opgaver i vores nye Koncern HR, hvor vi planlægger at have teams af fx HR-partnere, HR-udviklingsmedarbejdere og personalejurister.

Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelse, fx som cand.merc (psyk), cand. Soc. i Human Ressource Management, eller cand. Jur. Du kan være nyuddannet eller have erfaring fra lignende job. Det vigtigste er, at du formår at navigerer mellem mange forskellige interessenter, som du møder med både faglighed og empati.

Vi lægger endvidere vægt på, at du:

  • Er struktureret, kan bevare overblikket og formår at sikre en høj kvalitet i din planlægning af processkridt.
  • Har interesse for at dygtiggøre dig i spørgeteknikker i forbindelse med ansættelsessamtaler.
  • Trives i et miljø præget af forandring og er handlings- og løsningsorienteret.
  • Er proaktiv og tager ansvar for at skabe løsninger og følge dem til dørs.
  • Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner.
  • Er relations skabende og tillidsvækkende, så du effektivt kan samarbejde med både chefer, tillidsrepræsentanter og medarbejdere.
Har du ikke erfaring fra en offentlig organisation forventer vi, at du hurtigt sætter dig ind i de særlige rammer der gælder for rekruttering i det offentlige.

Vi løfter vores rekrutteringsprojekt i et team-fællesskab, hvor det er helt afgørende, at vi samarbejder og hjælper hinanden med at løfte de opgaver, der lander hos os.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem staten og Akademikerne (AC-overenskomsten) og indplacering vil ske som fuldmægtig eller specialkonsulent. Stillingen er på fuld tid.

Forventet tiltrædelse er 1. marts 2026 eller snarest muligt derefter.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Ansættelsesområdet er Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab med tilhørende institutioner.

Tjenestestedet er indtil videre enten vores departement, Slotholmsgade 12, 1216 København K, eller Styrelsen for Samfundssikkerhed og Beredskab, Datavej 20, 3460 Birkerød.

Vil du vide mere
Har du lyst til at vide mere om stillingen, herunder til løn- og ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-chef Christina Skaaning på telefonnr. 23 74 25 84, eller HR-partner, Lene Høg Jensen, på telefonnr. 21 42 63 45.

Din ansøgning

Send din ansøgning, CV og eksamensbevis senest den 18. januar 2026. Du søger stillingen ved at klikke på ”Søg stillingen” i opslaget og udfylde ansøgningsformularen.

Vi forventer at afholde første samtalerunde i uge 5 og eventuel anden samtalerunde i uge 6.

Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab opfordrer alle interesserede uanset race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika, alder, handicap eller national, social eller etnisk oprindelse til at søge.

Log ind