Tiltrædelse: 1. februar 2026 eller snarest herefter
Om Strandhuset
Strandhuset er en selvejende, integreret daginstitution beliggende i det sydlige Hvidovre – tæt på vandet, grønne områder og offentlig transport. Vi har to vuggestuer med 13 børn på hver stue og tre børnehavestuer med cirka 20 børn på hver. Institutionen er i to plan med køkken i stueetagen og madelevator til førstesalen. I alt rummer vi 84 børn og 20 ansatte – og alle medarbejdere tilbydes et pædagogisk måltid.
Hos os spiller maden en vigtig rolle i børnenes hverdag. Vi lægger vægt på, at måltidet er en sansende og nærende oplevelse, som understøtter børnenes trivsel og udvikling. Vores økologiprocent ligger mellem 80-85 %.
Om stillingen
Vi søger en engageret og selvstændig køkkenmedarbejder, der har lyst til at være en del af vores køkkenteam bestående af to medarbejdere. Du skal have sans for det gode måltid, interesse for økologi og lyst til at bidrage til en varm og velfungerende hverdag i huset.
Dine opgaver vil blandt andet være:
Planlægning af menuplan for en måned ad gangen sammen med din kollega
Madlavning fra bunden med sæsonens økologiske råvarer
Bestilling af varer og udarbejdelse af økologiregnskab
Rengøring af køkken og maskiner
Kontrol af fødevarer og temperaturmåling ved levering
Samarbejde med personale, børn og familier i hverdagen
Vi tilbyder
Et lille og trygt køkkenteam med fokus på samarbejde og faglighed
Tæt kontakt til det pædagogiske personale
Netværksmøder med andre køkkenmedarbejdere i kommunen
Et arbejdsmiljø med fokus på æstetik, nærvær og årstidernes rytme
Vi søger dig, der
Gerne har relevant uddannelse
Har gyldigt hygiejnebevis
Er selvstændig, initiativrig og har godt overblik
Finder glæde i at lave mad fra bunden med økologiske råvarer
Gerne har erfaring med madlavning i daginstitution
Er fleksibel og kan tage ansvar for planlægning, indkøb og daglig drift af køkkenet
Ansøgning
Er du den, vi leder efter?
Send din ansøgning og relevante bilag til: strandhuset@strandhuset.com
Vi indkalder løbende til samtaler, indtil den rette kandidat er fundet.
Vi glæder os til at høre fra dig!