Støtteperson til Auning Skole

deltid
Støtteperson til Auning Skole
  • Norddjurs Kommune
  • 8963 Auning

Brænder du for at skabe læringsmiljøer hvor børn ses, lærer, trives, deltager - og tør livet? 

Vi søger en person til praktisk støtte for et barn med et fysisk handicap.

Som udgangspunkt er støttens opgave i undervisningssituationer at være barnets fysik.

Støtten har også til opgave at finde på gode løsninger på klassens opgaver, så barnet kan være med så meget som muligt. Det betyder at komme med idéer til, hvordan lærerens planlægning kan tilpasses barnets kompetencer og muligheder, så barnet kan være med på sin måde.

Støttepersoner på Auning Skole forventes at: 
  • Have et positivt menneskesyn og være anerkendende i mødet med børn og voksne samt have tydelige forventninger til ønsket adfærd. 
  • Være team-player, refleksiv og handlekraftig og tage udgangspunkt i kerneopgaven.
  • Være proaktiv og fleksibel i opgaveløsningen, så vi løbende kan tilpasse dagligdagen til gavn for børnene. 
  • Være omstillingsparat og nytænkende. 
  • Du prioriterer et positivt og professionelt arbejdsmiljø 

Auning Skole er en ambitiøs folkeskole, hvor vi arbejder på et datainformeret grundlag. Vi arbejder med professionelle læringsfællesskaber, målstyret undervisning, læring og trivsel og herunder inklusion i gode fællesskaber. I SFO’en arbejder vi målrettet med ICDP værktøjer og læringsplaner. 

Der er tale om en opgavebestemt stilling med en beskæftigelsesgrad på 29,75/37

Stillingen er i tidsrummet kl. 07.50-13.35 mandag, onsdag, torsdag og fredag samt kl. 7.50-14.35 tirsdag.  Derudover kan der suppleres med vikartimer. 

Auning Skole har 700 elever fra Bh.kl. klasse til 9. klasse, modtagelsesklasser, en række specialklasser samt en SFO og Special SFO hvor vi har omkring 130-180 børn tilmeldt. Vi har en positiv og aktiv forældrekreds.  

Tiltrædelse: snarest muligt

Ansøgningsfrist den 18. marts 2025 

Der indhentes børne- og straffeattest inden ansættelse. 
 
Evt. spørgsmål vedr. stillingen rettes til afdelingsleder for grundskolen, Karina Axelsen, tlf. 42 30 12 14

 

Vores Norddjurs

I Norddjurs kommune arbejder vi ud fra værdierne tillid, ordentlighed, udvikling og fællesskab, som er beskrevet i vores organisations- og ledelseskodeks Vores Norddjurs.

De fire værdier er grundlaget for organisationens virke og er med i alt, vi gør. Kodekset sætter en fælles retning og er dét, der binder os sammen. Værdierne lever i den daglige praksis og i den måde vi arbejder og samarbejder på. Værdierne udspiller sig på alle ledelses- og medarbejderniveauer, samt i mødet med borger og omverden. 

Læs det fulde organisations- og ledelseskodeks her: 

Vores Norddjurs - Organisations- og ledelseskodeks

Log ind