Om jobbet:
Gl. Åby dagtilbud søger en støttepædagog/inklusionspædagog, der i samarbejde med dagtilbuddets ledelse og medarbejdere, vil arbejde for at udvikle vores pædagogiske læringsmiljøer med særligt henblik på de børn, der har brug for ekstra støtte. Dette til gavn for alle børns trivsel og deltagelsesevner ind i fællesskabet. Vi håber, at du kan tiltræde stillingen den 1. november 2025.
Dagtilbuddet består af 10 afdelinger - tre vuggestuer, en dagplejeafdeling, to børnehaver og fire integrerede afdelinger.
Din profil:
Vi søger en uddannet pædagog, som har stor viden om neuropædagogik og special pædagogik og som kan vejlede og støtte medarbejdere omkring opgaven med at skabe forudsigelighed for vores børn/børnegruppe.
Det er afgørende, at du har lyst til at arbejde i forskellige afdelinger, alt efter hvilken afdeling, der har børn og medarbejdere, som kalder på dine kompetencer og faglighed. Du vil kunne have opgaver i forskellige afdelinger på samme tid. Derfor vil du nogle gange skulle, sammen med lederteamet, prioritere, hvor der er mest brug for din indsats. Det er vigtigt, at du er nysgerrig på andres praksis og at du har lyst til at gå forrest, også i forhold til børnegruppen du er i.
Du vil arbejde sammen med dagtilbuddets pædagogiske vejleder og vores nuværende støttepædagog/inklusionsvejleder, så børn, forældre og medarbejdere oplever en rød tråd i de indsatser der igangsættes.
Vi forventer desuden:
Derfor skal du vælge os:
I Gl. Åby Dagtilbud arbejder vi med at opnå de bedste udviklingsbetingelser for det enkelte barn og fællesskabet. Vi arbejder med refleksion over egen rolle i samspillet med barnet/børnegruppen og de voksnes positionering inde og ude, i leg og under rutinesituationer.
Vi er ved at være igennem Dagtilbud for alle, og arbejder nu med at facilitere, udvikle og fastholde.
Vi har i Gl. Åby Dagtilbud fokus på Marte Meo, hvor alle uddannede medarbejdere med tiden bliver tilbudt grundmodulet. Vi har fokus på relationsarbejdet, onboarding, sparring til nyuddannede pædagoger og pædagogiske assistenter. Det er vigtigt, at man som medarbejder føler sig klædt på til opgaven.
I lederteamet arbejder vi med at være et professionelt ledelsesfagligt fællesskab, der sammen tager ansvar for kvaliteten i dagtilbuddet.
Du skal vælge os, fordi vi glæder os til, sammen med dig, at sætte fokus på de indsatser, der rykker både på individ- og gruppeniveau – og fordi vi har brug for dine kompetencer til at komme i mål med den samlede opgave.
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
Ugentligt timetal: Fuldtid
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.
Hvis du vil vide mere:
Hvis du vil vide mere kan du kontakte dagtilbudsleder Tina Haugstrup på mobil 2920 4136 eller mail tiha@aarhus.dk. Du kan tillige læse mere om os på vores hjemmeside: Gl. Åby Dagtilbud
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 21-09-2025
Der bliver afholdt samtaler den 24. september fra kl. 14.00.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!