Støttepædagog til Område Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave i Børne- og Ungdomsforvaltningen

fuldtid
Støttepædagog til Område Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave i Børne- og Ungdomsforvaltningen
  • Den Sociale Hjemmepleje - Københavns Kommune
  • Vibevej 9, 2400 København NV
Vil du medvirke til at udvikle den pædagogiske praksis i dagtilbud og skoler i Valby, Vesterbro og Kgs. Enghave (VVK)? Vil du indgå i læringsmiljøet og praksis side om side med pædagoger, medhjælpere og lærere? Vil du vejlede og sparre med de professionelle voksne omkring børnene om inklusion, børnefællesskaber og læringsmiljøer – så er det dig, vi leder efter.

Børne- og Ungdomsforvaltningen i Område Valby-Vesterbro-Kgs.Enghave søger en kompetent pædagog til en fast stilling fra den 1. december 2025.

Støtteteamet arbejder med børn/unge i alderen 0-15 år indenfor både dag- og fritidsinstitutioner og skoler.

Teamet har fokus på udvikling af pædagogiske miljøer i et bredt perspektiv, og opgaverne løses ved høj grad af tilstedeværelse i praksis.

Opgaverne sigter mod mangfoldige børnefællesskaber og handler om enkelte børn, grupper af børn, udvikling af pædagogiske miljøer i daginstitutioner og skoler, kapacitets- og kompetenceudvikling af personalegrupper samt implementering af politisk besluttede programmer, mål og visioner.

Opgaverne løses i tæt samarbejde med pædagoger og lærere – med fokus på udvikling af læringsmiljøet omkring børnene, understøttelse af pædagogiske handleplaner og tiltag i praksis via tilstedeværelse, procesfacilitering, sparring og vejledning.

Støtteteamet består på nuværende tidspunkt af ca 32 støttepædagoger under ledelse af en leder.

Teamet er en del af Børne- og Ungdomsforvaltningens tværfaglige supportfunktion, som ud over støttepædagoger omfatter tale-hørekonsulenter, psykologer, sundhedsplejersker, kompetencepædagoger, skole-, udviklings- og pædagogiske konsulenter.

I Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder vi målrettet sammen med skoler og daginstitutioner om inklusion og tidlig indsats. Vi tager afsæt i den løsningsfokuserede tilgang (LØFT) og arbejder ressourceorienteret og praksisnært med fokus på opgaven. Det betyder, at vi arbejder med at understøtte alle børns deltagelsesmuligheder i fællesskabet via fokus på læringsmiljøet. Dette sker ud fra et vedvarende fokus på at udvikle pædagogikken, organiseringen og metoderne i arbejdet for at skabe gode udviklingsmuligheder for alle børn. Det betyder, at støttepædagogens fokus er på pædagogik og kontekst, og at samarbejdet med de professionelle voksne rundt om barnet/den unge i praksis, er essentielt.

Du vil indgå i en organisation med omkring 185 medarbejdere og vil blive tilknyttet et team af støttepædagoger. I det daglige arbejde vil du arbejde selvstændigt i tæt samarbejde med tværfaglige kolleger og indgå i samarbejde med personalet i de institutioner og skoler, du tilknyttes.

Vi kan tilbyde

  • en arbejdsplads med base i områdeforvaltningen fysisk beliggende i Valby, men med daglig tilstedeværelse i institutioner og skoler i Valby, Vesterbro og Kgs. Enghave
  • en organisering, der sikrer et tværfagligt samarbejde med andre faggrupper som f.eks. psykologer, kompetencepædagoger, tale-hørekonsulenter, sundhedsplejersker, pædagogiske konsulenter m.m.
  • en arbejdsplads med et eftertragtet og attraktivt arbejdsmiljø
  • et spændende, udfordrende og alsidigt job varierende mellem selvstændig tilrettelæggelse og tæt samarbejde med kolleger
  • dygtige og engagerede kolleger
  • mulighed for faglig opkvalificering
  • en omskiftelig hverdag med forskellige slags opgaver og mange samarbejdspartnere
  • en arbejdsplads tæt på både offentlige transportmidler og gode parkeringsmuligheder ved Toftegårds Plads
Vi forventer, at du

  • er uddannet pædagog evt. med relevant efter- og videreuddannelse
  • er praktiker – og at du går foran og viser vejen
  • har bred pædagogisk erfaring med pædagogisk praksis og bringer det i spil
  • kan understøtte det pædagogiske personale med et praksisrelateret blik i hverdagen
  • har blik for både gruppedynamik, kontekst og fællesskab og det enkelte barn/unge i den sammenhæng
  • er engageret og har lyst til at bidrage til udviklingen af det tværfaglige samarbejde både i den Tværfaglige Supportfunktion og i forhold til vores samarbejdspartnere på skoler og i institutioner
  • har lyst til at arbejde med udvikling af den pædagogiske indsats i praksis og vejledning af pædagogisk personale
  • brænder for og har erfaring med at arbejde med tilrettelæggelse af pædagogikken omkring børn generelt samt børn i udsatte positioner
  • har gode formidlingsevner både mundtligt og skriftligt, er god til at styre processer og ikke går af vejen for at holde oplæg for større personalegrupper
  • har erfaring med vejledning i praksis
  • kan arbejde selvstændigt, kan tilrettelægge dine opgaver samt have mange bolde i luften på én gang
  • kan indgå i tætte samarbejdsrelationer med både interne og eksterne samarbejdspartnere
  • kan understøtte og guide institutioner og dets personale ift. børn med specifikke handicaps
  • har en løsningsorienteret tilgang til arbejdsopgaver og kollegialt
  • kan se mulighederne i at vejlede på stuen og i klassen og ikke kun ved mødebordet
  • er engageret i arbejdspladsens udvikling og ønsker at bidrage positivt til fællesskabet
  • kan se samarbejdspartneres potentiale og ressourcer og kan spille andre gode
  • kan få følgeskab
  • har lyst til at være en del af den pædagogiske hverdag i dagtilbud og skoler
Område VVK oplever stigende efterspørgsel på støttepædagoger til opgaver i skoler og fritidsinstitutioner, hvorfor ansøgere med erfaring ift. denne aldersgruppe bliver foretrukket.

Ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og forhåndsaftale under LFS.

Børne- og Ungdomsforvaltningen indhenter børne- og straffeattest som led i rekrutteringen.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere, kan du kontakte leder for støttepædagogerne Karina Hedelund på 26 37 54 28.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest mandag den 27. oktober 2025
Ansættelsessamtaler afholdes den 29. oktober 2025.

Log ind