Stilling som studentermedhjælper

deltid
Stilling som studentermedhjælper
  • Holbæk Kommune
  • Skarridsøgade 37, 4450 Jyderup

Læser du til socialrådgiver, jurist eller pædagog, og vil du have et spændende job som studentermedhjælper? 

Bliv studentermedhjælper hos Socialtilsyn Øst og få indblik i det socialfaglige tilsyn, juraen, der ligger bag og diverse administrative opgaver i en hverdag, hvor faglighed, fleksibilitet og fællesskab går hånd i hånd. 

Om jobbet
Som studentermedhjælper hos Socialtilsyn Øst, bliver du en vigtig del af et fagligt stærk team i Afdeling Staben, der har til opgave at understøtte Socialtilsyn Østs arbejde med at føre tilsyn med sociale tilbud og plejefamilier. Som studentermedhjælper hos os får du en alsidig hverdag med mulighed for at udvikle dine faglige kompetencer gennem praktiske opgaver i en spændende organisation.

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet bestå af: 

  • Understøttelse af jurakontoret – herunder hjælp til behandling af aktindsigter.
  • Registrering af magtanvendelser.
  • Deltagelse som referent ved møder.
  • Forskellige administrative og praktiske kontoropgaver – herunder indhentelse af sanktionssager og afgørelser fra andre tilsyn.
  • Diverse ad hoc-opgaver, hvor du får mulighed for at lære nyt og bidrage til opgaveløsningen. 

Som ansat i Staben bliver du en del af en afdeling med en bred kontaktflade i organisationen, og får et godt indblik i både de faglige og organisatoriske sider af tilsynsarbejdet. 

Om Socialtilsyn Øst
Socialtilsyn Øst har ca. 55 medarbejdere fordelt på flere fagområder. Vi fører tilsyn med sociale tilbud og plejefamilier på hele Sjælland – bortset fra Holbæk kommune – og herudover i Hjørring. Desuden er vi også tilsynsførende myndighed på landets sikrede institutioner. Vores tilsynsarbejde har til formål at sikre kvaliteten i de social tilbud og plejefamilier, der føres tilsyn med.

Hvorfor vælge os?
Hos Socialtilsyn Øst får du et studiejob, der giver mening – og en arbejdsplads, hvor både faglighed og trivsel er i fokus, Vi har høje ambitioner, men vægter også fællesskab og et godt arbejdsmiljø højt. Vi har en uhøjtidelig omgangstone, en stærk holdånd og et arbejdsmiljø præget af tillid og fleksibilitet. Vi har respekt for, at studiet kommer først, og som studentermedhjælper vil du derfor få mulighed for at planlægge dine arbejdsdage i overensstemmelse med dit studieliv. 

Hos os får du ikke kun praktisk erfaring – du får også indsigt i, hvordan socialfaglige og juridiske perspektiver mødes i praksis, og mulighed for at udvikle dig både personligt og fagligt i et meningsfuldt felt. 

Om dig

Vi forventer, at du:

  • Er socialrådgiver-, pædagog- eller jurastuderende (eller studerende i samfundsvidenskabelig jura) med interesse for det sociale myndighedsarbejde. 
  • Arbejder struktureret og selvstændigt – men også trives i samarbejde.
  • Har gode IT-kundskaber 
  • Er grundig og ansvarsbevidst i din opgaveløsning. 
  • Er nysgerrig på at lære nyt, og ikke er bange for at kaste dig ud i forskellige typer af opgaver. 
  • Har et godt humør og bidrager til et positivt fællesskab.

Lyder det som noget for dig? – Så glæder vi os til at modtage din ansøgning!

Praktisk
Arbejdssted: Socialtilsyn Øst, Skarridsøgade 37, 4450 Jyderup.

Stillingen er i udgangspunktet på 15 timer ugentligt. 

Ansættelsesstart: 1. januar 2026 eller hurtigst derefter.  

Frist for ansøgning af stillingen er torsdag den 11. december 2025. Kandidater, der skal til samtale vil få besked fredag den 12. december 2025, og ansættelsessamtaler afholdes tirsdag den 16. december 2025.

Ved spørgsmål til stillingen kan enten afdelingsleder i Staben Anne Mette Markhus, tlf. 72362993 eller nuværende studentermedhjælper Amalie Victoria Bekker-Thaulov tlf. 72366204 kontaktes. 

Alle kvalificerede ansøgere opfordres til at søge stillingen uanset køn, alder, handicap, etnicitet, politiske og religiøse overbevisninger eller seksuel orientering.

Vi er 4.800 passionerede kollegaer, der hver dag servicerer Holbæk Kommunes ca. 74.000 borgere.

Vi samarbejder og bruger vores fagligheder til at skabe vigtige løsninger og yde god service for borgerne i kommunen. Vi vægter arbejdsmiljøet højt og ønsker at udvikle vores medarbejdere fagligt og personligt. Der er derfor gode muligheder for at få nye udfordringer i jobbet.

Læs mere om, hvordan det er at arbejde i Holbæk Kommune.  

Log ind