Stilling som ekstern lektor i Københavns historie ved Danish Culture Courses, Det Humanistiske Fakultet. Ved Saxo-Instituttet, Det Humanistiske Fakultet, Københavns Universitet, er et eksternt lektorat i Københavns historie ledigt til besættelse pr. 1. januar 2026 eller efter aftale.
Stillingen er tidsbegrænset til tre år.
Introduktion Danish Culture Courses hører hjemme på Saxo-Instituttet, som rummer uddannelser inden for etnologi, forhistorisk- og klassisk arkæologi, græsk og latin samt historie. Danish Culture Courses tilbyder kurser for internationale studerende.
Stillingsindhold/Undervisningsopgaver Som ekstern lektor skal du selvstændigt tilrettelægge og i samarbejde med andre kolleger gennemføre undervisning og eksamination i forbindelse med et engelsksproget kursus om udvalgte emner inden for Københavns historie. Du forventes også at kunne tage enkeltstående forelæsninger i løbet af semestret efter aftale. Kursets målgruppe er udenlandske gæstestuderende, og kurset skal udbydes hvert semester i januar og august (med start januar 2026) med efterfølgende eksamination. Gode engelskkundskaber i tale og skrift er en forudsætning for at kunne varetage undervisningsopgaven. Stillingen er en deltidsstilling.
Kvalifikationskrav Det eksterne lektorat ønskes besat med en historiker eller tilsvarende, der har særlige forudsætninger for at undervise i emnet.
Undervisningsmæssige kvalifikationer indgår i bedømmelsen, og ansøgere med faglige profiler, der svarer til ovennævnte undervisningsmæssige behov, vil blive prioriteret.
Der vil herudover blive lagt betydelig vægt på:
- relevant praksiserfaring på højt niveau, der ikke er opnået gennem en universitær, videnskabelig ansættelse, eller
- ansættelse i en videnskabelig hovedstilling på et andet universitet
En ekstern lektor, som ansættes i kraft af sin relevante praksiserfaring, skal have indgående, aktuel viden om fagets/fagområdets anvendelsesmuligheder. Det opnås/er opnået gennem beskæftigelse inden for faget/fagområdet.
Læs mere om kvalifikationskravene til eksterne lektorer i bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteterne fra 2019 her:
Bekendtgørelse om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter (retsinformation.dk) Kontakt Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til leder af Danish Culture Courses, Peter Edelberg: e-mail:
edelberg@hum.ku.dk.
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse som ekstern lektor sker efter Cirkulære om stillingsstruktur for videnskabeligt
personale ved universiteterne samt cirkulære om eksterne lektorer. Arbejdsforpligtelsen omfatter maksimalt 500 timer med mulighed for forhøjelse til 780 timer pr. undervisningsår og aflønnes med en timesats på kr. 304,59 (1. april 2025-niveau).
Det samlede antal arbejdstimer fastlægges forud for hvert semesters påbegyndelse.
Ansøgning Send ansøgningen elektronisk via linket ”
Søg stilling” i Adobe PDF eller Word format.
Ansøgningen skal skrives på dansk eller engelsk og indeholde følgende bilag:
- Ansøgningsbrev (max. 1 side)
- CV (angiv e-mail og telefonnummer)
- Dokumentation for uddannelse (eksamensbevis)
- Eventuelt andet relevant materiale
Kun materiale på dansk eller engelsk vil kunne forventes bedømt.
Ansættelsesprocedure Efter ansøgningsfristens udløb udvælger den ansættelsesbemyndigede leder, hvilke ansøgere der skal bedømmes. Alle ansøgere får umiddelbart herefter besked om, hvorvidt deres ansøgning er gået videre til bedømmelse af et fagkyndigt bedømmelsesudvalg. De udvalgte ansøgere orienteres om udvalgets sammensætning, og hver ansøger får lejlighed til at kommentere den del af bedømmelsen, der angår ansøgeren selv.
Læs mere om rekrutteringsprocessen på
http://jobportal.ku.dk Ansøgningsfristen er den 27. oktober, 2025. Ansøgninger eller supplerende materiale modtaget efter denne dato vil ikke blive taget i betragtning.
Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.