Kan du styre et stort anlægsprojekt i mål? Har du styr på projektledelse, sans for tekniske detaljer og lyst til at arbejde med et projekt, der gør en reel forskel for mennesker og miljø? Så har vi en kontorplads klar til dig som projektleder for kystbeskyttelse i Stevns Kommune. 
Du får i første omgang ansvaret for at bringe projektet i mål i den nordlige del af kommunen ved Strøby Egede og Strøby Ladeplads – et af kommunens største bosætningsområder. Her handler det om at beskytte boliger, veje og værdier mod stigende vandstand og erosion og samtidig tage hensyn til kystområdets unikke natur og rekreative anvendelse. 
DIT NYE ARBEJDE Du starter ikke fra bunden. Mange væsentlige skridt er allerede taget. Der er udarbejdet et dispositionsforslag, som har været politisk behandlet, der er opnået medfinansiering fra statens kystpulje, og der er et igangværende arbejde med bidragsfordelingen – både politisk og i dialog med de berørte borgere og grundejerforeninger. 
- Som projektleder får du ansvaret for at styre projektet fra den nuværende plan- og myndighedsfase til den endelige projektering, udbud og anlægsfase. 
 
- Du får en central rolle i samarbejdet mellem rådgivere, entreprenører og kommunens fagteams. 
 
- Du udarbejder og vedligeholder projektets tidsplan, sikrer fremdrift, holder styr på økonomien og håndterer risici.  
 
- I tæt samarbejde med kollegaer fra team Indkøb og Jura har du ansvaret for udbud og kontraktstyring, ligesom du sammen med faglige kolleger sikrer, at projektet lever op til krav om myndighedsbehandling, søger for høringer og nødvendig dokumentation. 
 
- En vigtig del af dit arbejde bliver dialogen med borgere og grundejerforeninger, hvor du er med til at skabe forståelse, tillid og klar kommunikation undervejs. Du skal kunne formidle komplekse problemstillinger kort og præcist – både mundtligt og skriftligt – til både fagfolk, politikere og borgere. 
 
HVEM ER DU? Som projektleder af kystbeskyttelsesprojektet i Stevns Kommune kommer du til arbejde med et af kommunens største indsatsområder, så borgerne skal kunne sove trygt om natten ved Strøby Egede og Strøby Ladeplads.  
Konkret ønsker vi at: - Du har solid erfaring med projektledelse af større anlægs- eller infrastrukturprojekter og kan holde overblikket, når mange spor skal koordineres. 
 
- Du har en teknisk indsigt eller teknisk forståelse og kan dermed indgå i en kvalificeret dialog rådgivere og entreprenører. 
 
- Du arbejder struktureret, er resultatorienteret og har samtidig blik for både proces, økonomi og kvalitet. Du forstår, hvad det vil sige at arbejde i en politisk styret organisation, og du kan omsætte beslutninger til konkret fremdrift.  
 
- Du kommunikerer klart og respektfuldt – også i situationer, hvor interesserne ikke altid er ens. 
 
Det er en fordel, hvis du har kendskab til kystbeskyttelsesloven, AB-systemet, udbudsregler og digitale projektværktøjer som MS Project, Excel eller lignende. 
DIN PROFIL Den ideelle kandidat kommer sandsynligvis med en uddannelse på kandidatniveau med erfaring som projektleder fra lignende typer af projekter. Din uddannelsesbaggrund kan f.eks. være ingeniør, landinspektør, biolog, geograf eller tilsvarende.  
Desuden har du flere af følgende kompetencer: - Kendskab til at arbejde i en politisk styret organisation. 
 
- Erfaring med borger- og interessentinddragelse  
 
- Viden om kystsikringsprojekter fra mindre eller større skala 
 
- Kan lide at arbejde med mange forskellige typer af opgaver, holde mange bolde i luften på samme tid og finder glæde ved det lange seje træk med at kunne følge en opgave fra forberedelse til anlæg  
 
- Er analytisk og strategisk stærk og går systematisk til værks i opgaveløsningen. 
 
- Evner og lyst til at lede projekter.  
 
- Er en god og sympatisk kollega, der bidrager til et godt arbejdsmiljø i et lille team og deltager aktivt i faglige diskussioner. 
 
Derudover leder vi efter en kollega, som har lyst til at indgå i et stærkt kollegialt team og hvor vi støtter hinanden. Vi har et uformelt samarbejde og er gode til at hjælpe hinanden. Vi sætter pris på et god grin i løbet af arbejdsdagen. 
Som medarbejder på planområdet i Stevns Kommune er det vigtigt, at du både formår at arbejde selvstændigt, men i lige så høj grad også kan se værdien af at involvere andre fagligheder i opgaveløsningen. Du er holdspiller, engageret og har masser af gå-på-mod.  
HER SKAL DU ARBEJDE Du bliver en del af Planteamet i Center for Teknik & Miljø. Her får du engagerede kolleger med høj faglighed, en uformel omgangstone og en kultur, hvor man hjælper hinanden i mål. 
Du vil arbejde tæt sammen med centerchef, teamledere og projektets styregruppe, samt kolleger på tværs af kommunens fagområder – fra miljø og vej til jura og kommunikation. 
VI KAN TILBYDE - Et samfundsvigtigt projekt med stor politisk bevågenhed og lokal opbakning. 
 
- Mulighed for at sætte dit præg på metoder, organisering og samarbejdsform. 
 
- Et stærkt fagligt miljø og gode muligheder for kompetenceudvikling. 
 
- Fleksibel arbejdstilrettelæggelse, herunder mulighed for hjemmearbejde. 
 
- Ansættelse efter gældende overenskomst på 37 timer pr. uge. 
 
PRAKTISK Tiltrædelse ønskes 1. januar 2026 eller efter aftale. 
Vil du høre mere om stillingen så kontakt Dorte Wenøe Breddam
 – 56 57 54 35 / 
dortebre@stevns.dk Ansøgningsfrist søndag den 23. november 2025. Send ansøgning og CV elektronisk nedenfor. Samtaler afholdes onsdag den 26. november 2025.