Har du en socialfaglig baggrund, og motiveres du af en kombination af drift, udvikling og ledelsesunderstøttende opgaver? Så vil denne stilling have din interesse.
Efter en flytning til ny lokalitet for RED Safehouse Sjælland i 2024 og et ønske om at udvikle tilbuddet til målgruppen yderligere, søger vi en stedfortræder for afdelingslederen til vores Safehouse på Sjælland.
Om RED Safehouse Sjælland
RED Safehouse Sjælland er en del af RED Center mod æresrelaterede konflikter og består at et safehouse med 10 pladser, et krisecenter med 7 pladser og 12 kollegielignende boliger på to adresser. Sidstnævnte fungerer som overgangsboliger til egen bolig.
RED Safehouse Sjælland er et tilbud til unge i alderen 16-30 år, som er udsat for æresrelateret vold og kontrol, der bl.a. kan manifestere sig som pres eller tvang ift. ægteskab, udenlandsophold, uddannelse, køns- og seksualitetsopfattelse. Pladserne drives efter servicelovens §109 og Barnets lov §43.
RED Safehouse Sjælland er lokaliseret på en hemmelig adresse i Storkøbenhavn og tilbyder en helhedsorienteret indsats til unge af alle køn, som ønsker at kunne leve et selvstændigt liv uden vold og kontrol. Vi arbejder metodisk med sikkerheds-afdækning/forståelse og med beboerforløb, som tager afsæt i den enkelte beboers situation og personlige mål.
I RED Safehouse Sjælland arbejder vi tværfagligt og helhedsorienteret. Medarbejderne udgør teams omkring hver beboer, en pædagogisk medarbejder og en socialrådgiver, og beboerforløbene er strukturerede og inddragende med afsæt i empowerment og beboerens ressourcer.
RED Center mod æresrelaterede konflikter arbejder forebyggende, foregribende og indgribende mod æresmotiveret vold og kontrol og konsekvenserne afledt heraf.
RED Center mod æresrelaterede konflikter består af to RED Safehouses på Sjælland og i Jylland, et krisecenter RED+ for LGBT+ unge, samt RED Rådgivning, som er et ambulant, nationalt rådgivningstilbud.
I RED Center mod æresrelaterede konflikter er vi pt. godt 70 ansatte, fordelt på flere forskellige fysiske adresser. Vi er en organisation i udvikling, både hvad angår forankring af den viden vi har indenfor feltet og etablering af nye tilbud for at imødekomme de behov, der er i målgruppen og indenfor det æresrelateret felt.
Om stillingen
Vi søger en stedfortræder med en socialfaglig profil 37 timer ugl. Arbejdstiden ligger overvejende i dagtimerne, men der vil kunne forekomme en ugl. aftenvagt.
Da der er tale om en nyoprettet stilling, vil du have mulighed for at være med til at præge stedfortræderfunktionen.
Hovedopgaver
Daglig ledelse i afdelingerne sammen med afdelingsleder, med stedfortræderfunktion på personaleledelsesdelen når afdelingsleder er forhindret.
Faglig ledelse af og sparring med medarbejdere og nærmeste leder.
Understøtte kontinuitet og sammenhæng i og mellem afdelingerne. Både ift. socialfaglige og praktiske opgaver.
Understøtte systematik i medarbejdernes opgaver i beboerforløbene.
Understøtte gode rammer for skriftlighed/dokumentation.
Varetage udviklingsopgaver i afdelingerne.
Planlægning og facilitering af implementering af ny faglig viden/metoder i afdelingerne.
Tovholder på planlægning af supervision til personalegruppen.
Arbejde med fælles faglig opkvalificering – undersøge og komme med konkrete forslag til fagligt input i form af temadage, kurser og efteruddannelse. Holde korte faglige oplæg for kollegaer på Personalemøder.
Intro til nye medarbejdere.
Understøtte vagtplanlægningsopgaven ved behov.
Deltage i ansættelsessamtaler.
Deltage i koordinerende ugentlige møder med afdelingsleder.
Deltage i ledermøder hvert kvartal.
Vi forventer
Du har en socialfaglig uddannelse – pædagog eller socialrådgiver, evt. anden relevant socialfaglig uddannelsesprofil.
Du har lyst til, og gerne erfaring med, faglig ledelse af forskellige faggrupper.
Du har forståelse for interkulturelle udfordringer og erfaring fra arbejde med voldsudsatte unge og/eller med æresrelaterede problematikker, gerne erfaring fra krisecenterområdet.
Du har erfaring med vagtplanlægning i KMD OPUS.
Du er nysgerrig, motiverende og tydelig i din kommunikationsform.
Du er initiativrig og har et godt overblik i en uforudsigelig hverdag og gode koordinerende evner.
Du trives med at varetage udviklingsopgaver i en større personalegruppe, og har fokus på inddragelse og læring.
Du har gode samarbejdsevner og blik for betydningen af sammenhængskraft internt i egen afdeling, på tværs af afdelinger i organisationen og i forhold til relevante samarbejdspartnere.
Du er en holdspiller, er indstillet på et tæt samarbejde med afdelingsleder og faglig koordinator. Du kan samtidig arbejde selvstændigt og trives med at løbe med egne opgaver.
Vi tilbyder
· Et meningsfuldt arbejdsliv, hvor du mærker, at du medvirker til at gøre en konkret forskel for målgruppen.
· En arbejdsplads med et stærkt fagligt miljø og løbende fokus på udvikling af kerneopgaven.
· Kolleger med stort fagligt engagement.
Fokus på et godt arbejdsmiljø, samt samarbejds- og læringskultur.
· Mulighed for kompetenceudvikling, supervision, samt opkvalificering internt og på tværs af afdelinger.
Løn- og ansættelsesvilkår
Den ugentlige arbejdstid for stillingen er 37 timer. Løn og overenskomst følger de kommunale overenskomster.
Vi ønsker tiltrædelse senest 1.12.2025 eller snarest derefter.
Ansøgningsproces
Send en ansøgning pr. mail til job.safehouse1@red-center.dk
Mærk ansøgningen ”stedfortræder”
Ansøgningen bedes vedlagt CV, dokumentation for uddannelse, samt relevante referencer.
Ansøgningsfrist 09.11.25 kl. 23.59.
Samtaler forventes afholdt den 19.11.25 hele dagen.
Spørgsmål til stillingen rettes til afdelingsleder Tine Loft, 20 46 03 21.
Læs mere om os på www.red-center.dk