Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet en søger projektmedarbejder til Arter

fuldtid
Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet en søger projektmedarbejder til Arter
  • KU - SCIENCE - SNM
  • Museum, Øster Voldgade -7 5, 1350 Kbh. K
Om jobbet:
Er du passioneret omkring inddragelse af frivillige i videnskabelige projekter (citizen science), den danske natur og biodiversitet? Besidder du samtidig en generel interesse for digitale værktøjer og evner til at arbejde med frivillige eksperter indenfor biodiversitet og den brede befolkning? Så er denne stilling på Danmarks biodiversitetsplatform – Arter –den rette for dig.

Statens Naturhistoriske Museum søger en projektmedarbejder til Arter med ansvar for samarbejdet med projektets mange frivillige og bidrage til fremdriften i IT-udviklingsprojektet samt indgå i en projektgruppe omkring videreudviklingen af Arter-platformen. Stillingen er en tidsbegrænset fuldtidsstilling ved Videnskab & Samfund-sektionen på Statens Naturhistoriske Museum.

Om Arter
Formålet med Arter er at skabe en samlet portal for viden om biodiversitet i Danmark ved at samle artsdata om alle artsgrupper ét sted. Herved bliver det fremover nemmere at bedrive forskning og naturforvaltning samt have videnbaserede fritidsoplevelser i naturen. Arter er en fondsfinansieret database, en hjemmeside, og en app, hvor både borgere, forskere, virksomheder, myndigheder, interesseorganisationer m.fl. har mulighed for at registrere og søge efter artsdata samt hente ny viden om dyre- og plantearter i Danmark.

Arter udvikles som et partnerskab mellem Statens Naturhistoriske Museum og Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø og samarbejder med en lang række organisationer og frivillige foreninger. Projekt­samarbejdet startede officielt 1. januar 2019, med opstart af IT-udvikling i juni 2020 og en funktionsdygtig portal og app blev lanceret i foråret 2021. Arbejdet vil fremadrettet bestå i at tilføje Arter en række funktioner og forankre Arter som primær platform hos bl.a. organisationer og kommuner. Du vil derfor være med til at færdigudvikle Arter, og du vil arbejde i en projektgruppe, hvor der lægges vægt på din evne til at samarbejde, prioritere mellem opgaver og kunne indgå i mere strategiske drøftelser.

Om Statens naturhistoriske Museum:
Naturhistoriske museer har aldrig haft større betydning, end de har i dag. Vores planet er beboet af millioner af levende arter. Men i dag har en enkelt art magten til at ændre livet på Jorden fundamentalt. Skal vi finde løsninger på de store udfordringer, verden står over for, kan det kun ske ved, at vi forandrer lokalt, samarbejder internationalt og deler den viden og de ressourcer, vi i fællesskab besidder.

Visionen for Statens Naturhistoriske Museum er at styrke forbindelsen mellem mennesker og natur. Vi vil inspirere, engagere og give alle mulighed for at opleve, forstå og passe på naturens mangfoldighed. I de kommende år bygger vi et nyt nationalt hovedmuseum for naturhistorie. Den nye museumsbygning får beliggenhed i Botanisk Have i hjertet af København og vil rumme state-of-the-art-laboratorier,

enestående videnskabelige samlinger, nye udstillinger samt faciliteter til undervisning og til at styrke den enkeltes grundlag for at træffe videnbaserede beslutninger i hverdagen. Det er vores ambition i løbet af de næste fem år at ændre opfattelsen og brugen af naturhistoriske museer og herigennem styrke forbindelsen mellem mennesker og natur.

Om dig:
Du brænder for at engagere og inddrage frivillige og er nysgerrig efter at afsøge nye målgrupper og formater for at udvikle samarbejdet med disse. Du har erfaring med samarbejde og kommunikation på tværs af organisationer og faglige miljøer, gerne på græsrodsniveau. Du har et godt overblik over relevante aktører inden for forskning og forvaltning af Danmarks biodiversitet. I et foranderligt arbejdsmiljø med mange selvstændige opgaver kan du på en professionel måde prioritere og planlægge langsigtede processer og samtidig håndtere akut opståede udfordringer. Du er udadvendt og kan balancere både at lytte til og fremføre synspunkter ved møder med kolleger, forskere og samarbejdspartnere. Kendskab til de arter, der lever i den danske natur samt erfaring fra it-udviklingsprojekter, betragtes som en fordel.

Dine opgaver:

  • Udvikling af samarbejdet med frivillige omkring Arter
  • Ansvar for at etablere og drive en positiv og konstruktiv dialog med de mange forskellige nuværende og nye frivillige i Arter
  • Bidrage til koordinering og planlægning af interne og eksterne arbejdsprocesser, herunder mødedeltagelse, mødeforberedelse, workshops, organisering af arbejdsdokumenter mv.
  • Idéudvikling og kreative input i projektsamarbejdet med interne og eksterne parter.
  • Administrativ og praktisk støtte til Museets projektleder på Arter.
  • Bidrage med analyse-, test- og dokumentations-opgaver i forbindelse med videreudviklingen af Arter.
Vi forventer at:

  • Du har erfaring med at arbejde med organisering og inddragelse af frivillige.
  • Du har kendskab til Danmarks biodiversitet og kan skelne Danmarks artsgrupper fra hinanden på et middelhøjt niveau og har forståelse for taksonomiske hierarkier
  • Du har lyst til at indgå i et IT-udviklingsprojekt, hvor der vil være stort fokus på at lykkes med nye versioner af websitet og appen med brugervenlighed og bred anvendelighed i fokus.
  • Du arbejder struktureret, selvstændigt og overholder deadlines.
  • Du kan levere et let forståeligt sprog på fejlfrit dansk og du kan begå dig på engelsk.
  • Du er indstillet på tidvise aktiviteter i aftentimer og weekender, da de frivillige indgår i Arter-møder etc. udenfor normal arbejdstid.
  • Du er en holdspiller, imødekommende over for eksterne parter og du deler visionen om at inspirere mennesker i alle aldre til at forstå og værdsætte vores natur.
Løn og ansættelsesvilkår
Hvis du har en kandidatuddannelse vil ansættelsen sker i henhold til overenskomst for Akademikere i

Staten. Aflønning i henhold til AC-overenskomst er anciennitetsbestemt. Indplacering vil ske på baggrund af erfaring og kompetencer. Der er mulighed for forhandling af et individuelt kvalifikationstillæg.

Tiltrædelse pr. 1. september 2025.
Stillingen er tidsbegrænset til udløb pr. 31. maj 2027.

Arbejdssted: Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet

Ansøgning
Ansøgning, CV og eventuelle anbefalinger skal sendes via KU’s jobportal. Tryk på ”SØG STILLINGEN” nederst i opslaget senest 10. juni 2025.

Jobsamtaler afholdes umiddelbart efter ansøgningsfristens udløb.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.



Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, kan du henvende dig til forskningschef Anders P. Tøttrup, aptottrup@snm.ku.dk.



Log ind