SSA’er til Stævnhøj EDEN registreret plejehjem

fuldtid
SSA’er til Stævnhøj EDEN registreret plejehjem
  • Fredericia Kommune
  • Tingvejen 31, Taulov, 7000 Fredericia

Brænder du for at gøre en forskel for ældre borgere?
Så er det måske dig, vi leder efter! 

På Stævnhøj Plejehjem får du et spændende og udfordrende job – og vi ligger tæt på motorvejen, så det nemt at komme til og fra, hvis du ikke bor i Fredericia.

Vi søger fire fagligt dygtige social- og sundhedsassistenter - to til dagvagt og to til aftenvagt. 
Dagvagt: Det er muligt at arbejde hver 4. weekend, hvis du ønsker det.
Aftenvagt: Arbejde hver 2. weekend. 

Du bedes angive, hvilket vagtlag du er interesseret i.

Om dig
Som person skal du være god til at tage ansvar, strukturere og planlægge din arbejdsdag, uddelegere opgaver til dine kollegaer og til at følge op på indsatser og tiltag hos beboerne. Vi vægter også, at du er hjælpsom, venlig, har gode samarbejdsevner og en positiv tilgang til dit arbejde.

Du vil blive tilknyttet en afdeling i huset, men du skal fra starten af din ansættelse være indstillet på at kunne arbejde i hele huset ved behov.

Stævnhøj er et hus med mange aktiviteter - og vi aldrig står stille
Stævnhøj Plejehjem ligger i Taulov omgivet af en dejlig have og smuk natur. Vi har 52 permanente plejeboliger og seks aflastningsboliger. Vores beboere er visiteret til plejebolig, og kommer fra hele Fredericia Kommune. 42 af boligerne er forbeholdt borgere med demenssygdom.

Lige nu består vores medarbejdergruppe af tre sygeplejersker og ca. 50 social- og sundhedsassistenter og social og sundhedshjælpere. Vi vil gerne udvide denne stab, så vi har ressourcer nok til at skabe og vedligeholde den udvikling, der er behov for. 

Vores mål er at give vores beboere en skøn alderdom, hvor alle deres behov kan blive opfyldt. 

På Stævnhøj arbejder vi med beboeren i centrum. Vi er her for beboernes skyld og arbejder ud fra principperne om, at beboerne skal have den allerbedste udgave af en god hverdag ud fra deres tilstand, individuelle ønsker, motivation og behov.

I 2023 begyndte vi at arbejde med Eden Alternative-tilgangen og blev Eden-registreret i august 2024. 

I 2025 har vi slået os op på at være et musikplejehjem. Det betyder, vi har koncerter hver måned samt kor hver 14. dag. Vi har desuden forløb med demensrejseholdet og i gang med implementering af PAMI. 

Vores forventninger til dig
  • Uddannet social- og sundhedsassistent og sætter høje faglige standarder.
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø og er bevidst om egen adfærd, og hvordan den påvirker andre.
  • Tør gribe nuet og tage udgangspunkt i beboernes livsførelse, med fokus på både deres livskvalitet og kvaliteten af eget arbejde.
  • Finder motivation i at bidrage til det gode hverdagsliv for beboerne samt i at vejlede og/eller undervise kollegaer.
  • Kommunikerer ligeværdigt med både beboere og kollegaer.
  • Arbejder opsøgende, tager ansvar og udviser initiativ.
  • Gerne kendskab til KMD Nexus.
Vi tilbyder
En stilling på et plejehjem med et ledelsesteam, der er nytænkende og ikke bange for at afprøve nye idéer og tiltag. Her får du gode muligheder for at udvikle dine individuelle kompetencer samt mulighed for at udvikle dig sammen med dit team. Vi har fokus på et godt arbejdsmiljø samt det fælles ansvar for dette. Vi tror på, at åbenhed og ærlighed er det bedste udgangspunkt for udvikling blandt medarbejderne - til gavn for vores beboere.

Derudover tilbyder vi:

  • Engagerede kolleger, der gerne vil deres arbejde.
  • Spændende beboere med hver deres baggrund og udfordringer.
  • Stor mulighed for at præge din egen opgaveløsning.
  • En arbejdsplads med kort afstand fra tanke til handling.
  • Kurser og undervisning i relevante og aktuelle emner-
  • Mulighed for at få ”ekstra” funktioner inden for f.eks. demens, det palliative område, inkontinens, UTH, forflytning, dokumentation og meget andet. 

Vil du vide mere
Kontakt plejehjemsleder Anette Nørgaard Christensen, 2071 0838, anette.n.christensen@fredericia.dk eller afdelingsleder Louise Jeppesen, 2256 6303, louise.jeppesen3@fredericia.dk
Send gerne en sms, og du bliver kontaktet hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesforhold
I henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Ved ansættelse vil der blive indhentet referencer og bedt om en straffeattest. 
Ansættelsen er betinget af, at der kan indhentes en tilfredsstillende straffeattest uden anmærkninger af betydning for varetagelse af jobbet.

Stillingerne er på 37 timer. Jf. kommunens personalepolitik kan der indgås dialog om individuelle ønsker til fleksibilitet i arbejdstid og arbejdets tilrettelæggelse. 

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Ansættelsessamtaler
Vi afholder løbende samtaler og sidste gang i uge 6. 
Kandidater, der inviteres til samtale, kontaktes telefonisk.

Send ansøgning online – benyt browseren Chrome/Edge
Fredericia Kommune benytter et elektronisk rekrutteringssystem, hvor du sender din ansøgning, CV, eksamensbevis, autorisationsnummer og andre relevante erfaringsbilag online. 
Læs mere om onlineansøgning på www.fredericia.dk

Ansøgningsfrist
1. februar 2026.

Log ind