Specialtandlæge i Tand-Mund og Kæbekirurgi til Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet

fuldtid
Specialtandlæge i Tand-Mund og Kæbekirurgi til Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet
  • Rigshospitalet
  • Blegdamsvej 9, 2100 København Ø
Afdeling for Kæbekirurgi har behandlingsansvar for hele Region Hovedstaden, og varetager de højest specialiserede kæbekirurgiske forløb i Danmark. Vi ser de mest sjældne diagnoser inden for vores felt, og sammen med kollegaer på tværs af afdelinger, hjælper vi vores patienter med at få det bedste behandlingsforløb og det bedste resultat.

Afdelingen søger en specialtandlæge i Tand-Mund og Kæbekirurgi med særlig interesse og erfaring inden for rekonstruktiv kirurgi, MRONJ og som vil indgå aktivt i udviklingen af patientforløbet fra MDT, over saneringsforløb, planlægning af oral rehabilitering og udførelse af kirurgi.
Det forudsættes desuden, at specialtandlægen har erfaring inden for tand-, mund- og kæbekirurgiske arbejdsområde generelt og med ortodontisk kirurgi, herunder brugen af virtuel planlægning og anvendelse af patientspecifikke implantater.

Vi tilbyder et job med

  • Mulighed for at udforske og udvikle fremtiden kæbekirurgiske behandlingsforløb
  • Et højt fagligt miljø
  • Gode udviklingsmuligheder – også med særligt fokus på innovation og forskning
  • Stærke partnerskaber med andre fagligheder og brancher
Om stillingen

Med udgangspunkt i Rigshospitalets strategi om at være til gavn for det samlede sundhedsvæsen, har Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, indgået samarbejde med Tand-Mund-Kæbekirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital i Køge (SUH). Samarbejdet betyder blandt andet, at der ved ansættelse i Afdeling for Kæbekirurgi, Rigshospitalet, må forventes periodevis udveksling til Tand-Mund-Kæbekirurgisk Afdeling i Køge, med uddannelses- og udviklingsmæssige formål.

Specialtandlægen indgår på linje med klinikkens øvrige specialtandlæger og overtandlæger i varetagelsen af klinikkens kirurgiske funktioner og ambulatoriearbejde, stuegang, jourhavende funktion m.v.

Stillingen omfatter også:

  • Formaliseret vagtforpligtigelse
Kontakt og nærmere information:

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Cheftandlæge Thomas Kofod, tlf. 35 45 06 26 eller til Chefsygeplejerske Camilla Kjærulff 35 45 41 27, mail camilla.kjaerulff@regionh.dk

Praktiske oplysninger

Ansøgning vedlægges kopi af specialtandlægeautorisation og curriculum vitae indeholdende publikationsliste. Ansøgning skal udformes, så det er muligt at vurdere erfaring, uddannelse og kompetencer inden for områderne: kommunikation, samarbejde, ledelse/administration, sundhedsfremme, akademikerrollen og professionalisme.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Ansøgningsfrist 18. maj 2025

Log ind