Vil du være med til at skabe smil for livet – og blive en del af et stærkt fagligt fællesskab?
Arbejdstid: 15 - 30 timer pr. uge fordelt på 2- 4 dage
Ansættelse: Barselsvikariat med mulighed for forlængelse
Tiltrædelse: Hurtigst muligt
Arbejdssted: Sygehusvej 6, 6000 Kolding
Bliv en del af et engageret team med udsigt til fjorden
En af vores specialtandlæger er gået på barsel, og i kombination med en opnormering søger vi nu en barselsvikar, der har lyst til at blive en del af vores tandreguleringsafdeling.
Du bliver en del af et fagligt stærkt og dedikeret hold bestående af 2 specialtandlæger, 4 tandplejere, 7 klinikassistenter og en afdelingsleder. Vi mangler netop dig for at fuldende teamet på vores OR-afdeling.
Vores klinik er lys, moderne og med kommunens bedste udsigt over Kolding Fjord. Her lægger vi vægt på høj faglighed, tæt sparring og et godt arbejdsmiljø med plads til både smil og latter.
Vi tilbyder dig
Et meningsfuldt, lærerigt og givende arbejde med spændende faglige udfordringer
Sparring og støtte fra to meget erfarne specialtandlægekolleger og mulighed for videreuddannelse
Dygtige og erfarne klinikassistenter og tandplejere, der er vant til et højt niveau af uddelegering
En arbejdsplads, der følger med tiden og de skiftende behov
Fleksible arbejdsvilkår og mulighed for hjemmearbejdsdag
Kantine med sund og velsmagende mad
Sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og massage
Mulighed for leje af ferieboliger i Danmark og Tyskland via Feriefonden
Hvem er du?
Uddannet specialtandlæge – nyuddannet eller erfaren
Du har fokus på samarbejde og kommunikerer med åbenhed og tillid
Du synes det er sjovt at lære fra dig og inspirere dit team
Du trives med at uddelegere og skabe resultater gennem andre – og du har samtidig fagligt blik for, hvornår en opgave skal løses af specialtandlægen selv
Du kan favne patienters og familiers forskellighed
Du er engageret i at yde en god service og skabe tryghed for dine patienter
Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.
Vil du vide mere?
Har du spørgsmål eller vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Anne Nordin Frost på tlf. 23 63 90 42.
Ansøgningsfrist: 19. oktober 2025
Samtaler: Afholdes løbende
I henhold til Kolding Kommunes personaleregler indhenter vi børneattest og evt. straffeattest i forbindelse med ansættelsen.
Om os
Kolding Kommunale Tandpleje består af ca. 75 engagerede medarbejdere fordelt på fire klinikker: tre børne- og ungdomstandplejer samt én klinik med tandregulering, voksentandpleje og administration.
Klinikken ligger centralt – kun 10 min. på cykel eller 15 min. til fods fra banegården, og bybusser kører til døren.
Vores mål er at understøtte den enkelte til de bedst mulige vilkår for livslang tandsundhed ud fra egne forudsætninger. Det gør vi ved at:
skabe tillid og tryghed med hver enkelt patient/familie
være nysgerrige, før vi kommer til en konklusion
benytte vores faglige ekspertise tilpasset den enkelte patients behov og vilkår
inddrage vores tværfaglige samarbejdspartnere, når der er behov for det
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk