Specialskolekonsulent til PPR – Børn og Forebyggelse

deltid
Specialskolekonsulent til PPR – Børn og Forebyggelse
  • Børn og Forebyggelse
  • Torvet 1, 7400 Herning
Herning Kommune søger en engageret skolekonsulent til en fast stilling på 32 timer pr. 1. februar 2026.

PPR Tæt på
I Herning Kommune arbejder vi ud fra strategien “PPR Tæt på”, hvor vi bringer viden i spil dér, hvor børnene er. Det betyder, at vi er til stede i praksis, understøtter fællesskaber og skaber læringsmiljøer, der giver alle børn mulighed for deltagelse. Vi tror på, at udvikling sker gennem samarbejde, lærende processer og en helhedsorienteret indsats – tæt på barnet, familien og de professionelle omkring barnet.

Om stillingen
Som specialskolekonsulent bliver du en del af et tværprofessionelt team, der arbejder ud fra “PPR Tæt på”. Du får en central rolle i at:
  • Understøtte læringsmiljøer i kommunens specialundervisningstilbud gennem vejledning, sparring og kompetenceudvikling.
  • Facilitere lærende processer for pædagogisk personale med udgangspunkt i både enkeltbørn og hele børnegrupper.
  • Samarbejde tæt med skolernes ledelser og indgå i månedlige dialogmøder om udvikling af god praksis.
  • Koordinere indsatser mellem skole, hjem og tværprofessionelle aktører – med elevens stemme i centrum.
  • Bidrage til kvalitetssikring af anbragte børn og unges skolegang ved at sikre vidensdeling i overgange, så børn og unge oplever sammenhæng i deres skolegang.
  • Udarbejde indstillinger til visitationsudvalget ved tilflyttende anbragte børn og unge og sikre samtidighed mellem skoletilbud og anbringelse.
  • Har gode skriftlige kompetencer til at udarbejde indstillinger, dokumentation og formidling af faglige vurderinger.

Din profil
Vi søger dig, der:
  • Har en læreruddannelse med solid praksiserfaring fra skoleområdet – gerne suppleret med special- eller neuropædagogisk efteruddannelse.
  • Alternativt har en cand.pæd.pæd.psyk.-uddannelse eller ledelseserfaring.
  • Har viden om didaktik, undervisning og specialpædagogik i skolekontekster.
  • Kan facilitere processer og skabe udvikling i praksis.
  • Trives i tværprofessionelt samarbejde og har stærke relationelle kompetencer.
  • Er åben, lyttende og fleksibel i opgaveløsningen.
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og med overblik i en omskiftelig hverdag.

Vi tilbyder
  • En meningsfuld stilling med stor samfundsmæssig betydning.
  • Mulighed for at gøre en konkret forskel for udsatte børn og unges skolegang.
  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede og ambitiøse kolleger.
  • En varieret arbejdsdag med selvstændig tilrettelæggelse.
  • Et arbejdsfelt i bevægelse, hvor vi udvikler nye måder at bringe viden i spil – til gavn for børns læring og trivsel.

Ansøgningsfrist
fredag den 5. december 2025.

Samtaler: Uge 50.

Tiltrædelse: 1. februar 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Straffe- og børneattest indhentes.

For yderligere oplysninger
kontakt centerleder Mette Siig Wemmelundcbfmw@herning.dk

 

Log ind