Vil du bringe dine specialpsykologkompetencer i spil i et engageret og tværfagligt miljø? Afsnit 2421 – et åbent døgnafsnit med fokus på unge voksne – søger en specialpsykolog med interesse for differentialdiagnostik i et velfungerende tværfagligt team. Om afsnittet Afsnit 2421 har 16 sengepladser og tilbyder udredning, diagnostisk afklaring og behandling af høj faglig kvalitet til unge voksne mellem 18 og 35 år. Patienterne er ofte i kontakt med psykiatrien for første gang eller har haft tidligere forløb i børne-og ungdomspsykiatrien primært med tilstande inden for det affektive og skizofrene spektrum.
Vi tilbyder en varieret hverdag, hvor du har forløbsansvar for egne patienter i tæt samarbejde med afsnitsledelse. Afsnittet er kendetegnet ved tæt tværfagligt samarbejde for at sikre det gode patientforløb. Vi arbejder ud fra en kognitiv miljøterapeutisk referenceramme med fokus på tidlig intervention, psykoedukation og pårørendeinddragelse. Der er et særligt tæt samarbejde med centrets Opus-afsnit.
Din rolle Som specialpsykolog bliver du en central del af det tværfaglige team og får ansvar for:
- Psykopatologisk udredning og psykologisk testning.
- Psykoterapeutisk behandling – individuelt og i gruppe.
- Deltagelse i behandlingsplanlægning og konferencer.
- Forløbsansvar for udvalgte behandlingsforløb.
- Undervisning, supervision og vejledning af personale.
Du indgår også i de tværgående opgaver på centret, fx supervision, debriefing og undervisning.
Vi søger dig, der: - Er specialpsykolog i psykiatri med solid klinisk erfaring.
- Har efteruddannelse inden for kognitiv adfærdsterapi.
- Arbejder struktureret og selvstændigt med blik for kontinuitet i behandlingen.
- Trives i tværfaglige samarbejder og formidler din faglighed klart og empatisk.
Vi tilbyder: - Et stærkt fagligt miljø med 40 psykologer – heraf 8 specialpsykologer og specialpsykologer under uddannelse.
- Fast supervision og mulighed for efteruddannelse.
- Engagerede og erfarne kollegaer med høj faglighed.
- Mulighed for at præge behandlingsindsatsen og deltage i udviklingsprojekter.
Løn og ansættelse Stillingen ønskes besat den 1. december 2025 eller efter aftale.
Du ansættes i henhold til overenskomst for akademikere ansat i regioner m.v.
Vil du vide mere? Kontakt gerne:
Læs mere om os på vores
hjemmeside og find inspiration på
"Job i Psykiatrien". Ansøgning Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket på siden
senest den 15. oktober 2025 Samtaler afholdes mandag d. 20. oktober 2025 om formiddagen.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.