Vi søger en speciallæge i Børne- og Ungdomspsykiatri til en afdelingslægestilling på, som udgangspunkt, 37 timer/uge.
Der er tale om en fast stilling til besættelse pr. 1. December 2025 eller snarest herefter.
Som afdelingslæge i vores almene ungdomspsykiatriske Sengeafsnit 4 i Gødstrup (hovedansættelsessted), vil du blive en del af et tværfagligt team bestående af læger, psykologer, socialrådgivere og en fysioterapeut. De fleste i teamet er ansat med hovedansættelsessted i Skejby.
Sengeafsnit 4 modtager elektive og akutte patienter, hvor opgaven kan varetages på hovedfunktionsniveau.
Kvalifikationskrav:
Ansvars- og funktionsområde:
Det psykiatriske Sengeafsnit 2 og 4 for Unge:
Afsnitsledelsen består af en ledende overlæge og af 2 oversygeplejersker.
Afsnittet har to matrikler hhv. i Skejby (11 pladser) og i Gødstrup (5 pladser), som både rummer akutfunktion og plads til elektive indlæggelser.
I afsnittet er også tilknyttet Klinik for Ungdomsretspsykiatri.
I vores afsnit er ansat følgende faggrupper: Læger, sygeplejersker, psykologer, socialrådgivere, pædagoger, ergoterapeuter, fysioterapeuter, social- og sundhedsassistenter, sekretærer og peer-medarbejder.
I afsnittet har vi blandt andet fokus på, at skabe gode patientforløb med inddragelse af patienter og pårørende og sikre gode overgange mellem hospital og familie/bosted.
I mødet med patienten arbejder vi ud fra den mentaliseringsbaserede tilgang.
Vi vægter relationen mellem medarbejdere og ledere højt, hvor samarbejde, respekt, loyalitet og tillid er i fokus.
Vi tilbyder også:
Løn- og ansættelsesvilkår:
I henhold til overenskomsten indgået mellem Danske Regioner i Danmark og Yngre Læger med mulighed for forhandling vedr. evt. kvalifikationstillæg.
Ansøgningsfrist: 16.november 2025
Ansættelsessamtaler afholdes: den 18.11.2025 fra kl. 15.00
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos ledende overlæge Martin Nygaard Hansen martihan@rm.dk
Ud over en kort motiveret ansøgning bedes ansøger udfylde skema til faglig bedømmelse. Besvarelserne skal indtastes som en del af ansøgningsproceduren.
Vedhæft din ansøgning med oplysninger om uddannelse, tidligere beskæftigelse (CV), autorisation og speciallæge autorisation (angiv aut. ID). De vedhæftede filer skal være i pdf eller word-format.
I Psykiatrien i Region Midtjylland prioriterer vi både, at vores medarbejdere føler sig trygge i deres opstart og løbende udvikler deres kompetencer. Derfor har vi skræddersyet vores eget uddannelsesunivers – Psykiatriakademiet.
Her kan du finde introduktions- og onboardingforløb for din faggruppe og blive inspireret til det næste skridt i din karriere.
Læs mere om vores mange muligheder på Psykiatriakademiets hjemmeside : Klik her for at se hjemmesiden
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.
Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.