Har du erfaring med at understøtte forskningsprojekter og profilere og omsætte forskningsviden til praksisrettet formidling? Så er det måske lige dig vi søger.
I afdelingen for Anvendt Forskning i Pædagogik og Samfund på UCL søger vi pr. 1. januar 2026 en specialkonsulent, der kan styrke vores arbejde med at omsætte forskning til praksis. Stillingen har særlig vægt på Nationalt Videnscenter for Læremidler - Læremiddel.dk (https://laeremiddel.dk), hvor vi samler og udvikler viden om læremidler og læremiddeldidaktik.
Som specialkonsulent får du en central rolle i at gøre forskning tilgængelig og anvendelig på tværs af målgrupper – fra forskningsfonde og forskere, til uddannere, studerende, lærere, pædagoger og forlag. Du vil arbejde med både strategisk kommunikation og visuel formidling og være med til at sikre, at komplekse forskningsresultater bliver forstået og brugt i praksis.
Du bidrager i hele projektforløbet – fra projektmodning og ansøgningsproces til publikation, grafisk formgivning og formidling i praksisnære formater. I tæt samarbejde med forskere og det øvrige kommunikationsteam udvikler du modeller, illustrationer, infografikker, undervisningsmaterialer og praksisguides, der skaber værdi for praktikere og understøtter videndeling.
Vi ser derfor gerne, at du har viden om multimodalitet og udvikling og formidling af viden om læremidler og læremiddeldidaktik eller interesse for at dygtiggøre dig inden for dette område. Dine opgaver vil ske i tæt samarbejde med dine kolleger i kommunikationsteamet og videncenterlederen for Læremiddel.dk, men du skal også være i stand til at kvalitetssikre og tage selvstændigt fra på opgaver.
Stillingen er forankret i et dynamisk miljø for anvendt forskning med en kombination af forskere, chefkonsulenter og kommunikationsmedarbejdere, der er karakteriseret ved at koble empirisk forskning og pædagogisk tænkning og udviklingsopgaver inden for såvel 0-6-årsområdet som skoleområdet. Du vil her komme til at indgå i et team af kommunikationsmedarbejdere, som samarbejder om at løse forskningsafdelingens kommunikations- og formidlingsopgaver.
Dine opgaver
Vores ønsker til dig
Vi tilbyder
En arbejdsplads med høj faglighed og stor frihed under ansvar samt mulighed for at præge kommunikations- og formidlingsstrategier og udvikle nye formater.
Ansættelse
Du ansættes pr 1. januar 2026 og din gennemsnitlige arbejdstid vil være 37 timer pr. uge
Ansættelsen sker som specialkonsulent i henhold til Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten og du vil referere til videncenterleder i Læremiddel.dk, Kia Wied.
Stillingen er omfattet af principperne om Ny Løn.
Dit primære arbejdssted er Niels Bohrs Allé 1, 5230 Odense M. Der vil være møder og opgaver på UCL’s øvrige adresser.
Spørgsmål
Har du spørgsmål eller behov for uddybende information om stillingen, kan du kontakte Videncenterleder for Læremiddel.dk, Kia Wied på kiwi@ucl.dk eller telefon 2326 2247.
Ansøgning
Lyder det som noget for dig, så send din ansøgning, CV og relevante eksamensbeviser via vores hjemmeside www.ucl.dk/job senest den 16. november 2025.