Vil du bidrage til løsningen af nogle af Danmarks største udfordringer gennem data og digitalisering? I Klimadatastyrelsen (KDS) er vi en drivende kraft i arbejdet med at fremme et grønt, robust og sikkert Danmark. Digitale løsninger er nemlig både en forudsætning for, at vi kan løse store samfundsudfordringer som fx den grønne omstilling og klimatilpasningen af Danmark samt for udviklingen af et moderne og robust samfund. Vi har brug for dig til at udvikle nye politikområder samt konkrete digitale værditilbud i dialog med vores mange samarbejdspartnere.
I de kommende år skal vi have fokus på bl.a. forsyningsdata, klimadata, data til sikring af Danmark samt databaserede indsatser til fx reduktion af energiforbrug og udledninger og anvendelse af nye teknologier såsom droner – og meget mere. Derfor har vi brug for en ny kollega, der vil være med til at forme, hvordan vi anvender data og digitalisering til bl.a. at accelerere den grønne omstilling og klimatilpasning.
Din kommende arbejdsplads I kontoret ’Forretningsudvikling og Grøn Omstilling’ udvikler vi tværoffentlige data- og digitaliseringsinitiativer ved at identificere områder, hvor KDS’s dataprodukter, kompetencer og infrastruktur til datasamling og datadistribution kan skabe værdi i den offentlige og private sektor.
Vi arbejder med policyudvikling og konkrete projekter vedr. bl.a. forsynings- og klimadata, herunder digitale tvillinger og automatisering. Og vi arbejder med strategier for at udbrede anvendelsen af nye teknologier såsom droner, satellitter og AI. Desuden arbejder vi med EU-dagsordenen, herunder med EU-data spaces. Alt sammen i et spændende krydsfelt mellem mange aktører og interesser.
Hvad kan du glæde dig til? Arbejdsopgaverne vil være alsidige og varierende. Dine konkrete arbejdsopgaver vil være præget af analytisk tænkning, samarbejde og projektledelse, hvor du skal koordinere indsatser, drive processer og sikre, at vi når vores mål. Det betyder, at du bl.a. vil få ansvar for at drive analyser og interne afklaringsprocesser med henblik på at komme med bud på nye initiativer, hvor data kan bringes i spil. Endelig skal du være med til at bygge bro mellem KDS og omverdenen. Det gør vi ved at deltage i bl.a. projekter og analysearbejder, hvor dialog med både interne og eksterne interessenter er helt central.
Din hovedopgave vil være i teamet, der driver Forsyningsdigitaliseringsprogrammet (FDP), som er et initiativ i regeringens digitaliseringsstrategi. Med programmet er der for perioden 2024 til og med 2027 etableret et bredt privat-offentligt partnerskab med en stor gruppe af aktører fra forsyningsselskaber, private virksomheder, offentlige myndigheder og forskningsinstitutioner. Programmet arbejder for at understøtte digitaliseringen af forsyningssektorerne på tværs af el, varme og vand. Fokus er særligt rettet mod at understøtte en nemmere og mere effektiv deling af forsyningsdata med det overordnede mål om at fremme en mere effektiv, sammenhængende og grøn forsyningssektor gennem data og digitalisering.
Du kan læse mere om FDP på
https://www.forsyningsdigitaliseringsprogram.dk/ Din baggrund og erfaring Du har en relevant akademisk uddannelse inden for samfundsvidenskab, klima, energi og forsyning, datavidenskab eller lignende. Den rette kandidat har erfaring med komplekse dagsordner og gerne indsigt i forsyningsområdet og/eller data og digitalisering eller med mod på at lære et nyt område at kende.
Du kan genkende dig selv i følgende:
- Trives med en alsidig opgaveportefølje, som kræver samarbejde med mange forskellige fagligheder
- Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner og kan gøre komplekst fagligt indhold og løsninger let forståeligt for forskellige målgrupper
- Stærke analytiske færdigheder og en struktureret tilgang til problemløsning med evnen til at omsætte analyser og viden til handlingsrettet indsigt
- God til at indgå i og facilitere samarbejde med både interne og eksterne parter med forskellig baggrund og interesser
- Kan navigere i en politisk styret organisation, også i relation til interessenter og samarbejdspartnere
- Erfaringer med projektledelse, herunder med komplekse projekter med højt fagligt indhold, vil være en fordel
Du må meget gerne være nysgerrig på den teknologiske udvikling og på brugen af data, og du skal have lyst til at lære og til at bringe din faglighed i spil i nye sammenhænge.
Hvad tilbyder vi dig? Vi er midt i en spændende udvikling med stort fokus på at levere data til bl.a. grøn omstilling og fremtidens digitale samfund. Vi bidrager til, at KDS vedbliver med at være en aktiv medspiller i at løse Danmarks store udfordringer. Du skal være med til at sætte retningen sammen med 12 skarpe kolleger med forskellig akademisk baggrund, hvor du bliver en del af en fagligt engageret arbejdsplads med højt til loftet. I ’Forretningsudvikling og Grøn Omstilling’ løser vi spændende og udviklende opgaver i et engageret arbejdsmiljø med stor faglig spændvidde og fokus på videndeling og samarbejde på tværs. Du får rig mulighed for at udvikle dig gennem opgaverne, ligesom vi har gode muligheder for efteruddannelse.
Løn og vilkår Du bliver ansat som AC-fuldmægtig eller konsulent i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og akademikere i staten med mulighed for forhandling af tillæg.
Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.
Vi glæder os til at høre fra dig Synes du, overstående lyder interessant, er vi meget interesseret i at høre om din motivation for at blive en del af vores team.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning sammen med dit CV senest den 5. januar 2026.
Samtaler forventes afholdt i uge 3. Tiltrædelse 1. marts 2026 eller efter aftale.
Ønsker du at vide mere om stillingen eller har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Kiann Stenkjær Hein på telefon 2133 2047.