fuldtid
Specialist i registreringsstruktur til Økonomidivisionen
Om os
Den ændrede og omskiftelige sikkerhedspolitiske situation og den politiske beslutning om en historisk stor oprustning af Forsvaret, stiller os over for store og udfordrende opgaver med at sikre en kompetent og målrettet økonomisk styring af Forsvarets anskaffelser.
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en af landets største offentlige indkøbsorganisationer med et årligt budget på over 12 mia. kr. Styrelsens primære opgave er at indkøbe alt materiel til forsvarets koncern - det kan være alt fra kampfly og ammunition til servere og software
Du er en del af Økonomicenteret i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI). Det er vores primære opgave at administrere en meget stor del af det samlede forsvarsbudget med vores årlige budget på ca. 40 mia. kr., som stiger kraftigt i de kommende år. Det gør vi ved at understøtte økonomistyringen af FMI økonomiske rammer til indkøb af materiel samt lønsumsstyringen af styrelsens ca. 2.500 medarbejdere.
Hos os kan du få et job på en arbejdsplads med engagerede medarbejdere, som spænder bredt, hvad angår både erfaringer, uddannelse og alder. Vores hverdag er præget af en uformel og positiv omgangstone, og vi prioriterer fælles faglig sparring om opgaverne. Du vil blive en del af en arbejdsplads, hvor vi arbejder tæt sammen og altid er der til at hjælpe hinanden, men hvor du også vil få et stort selvstændigt ansvar, som giver dig optimale muligheder for faglig udvikling.
Om stillingen
Du er en del af teamet for struktur, som er del af sektionen for Egen virksomhed, Rapportering og Analyse.
Din primære opgave er at oprette og vedligeholde registreringsstruktur for Forsvarsministeriet (FMN) og FMI, så finansforbrug og omkostningsforbrug kan registres og opgøres korrekt. Dette skal sikre, at FMN og FMI hele tiden kan styre økonomi og opgøre forbrug på alle enheder, projekter og opgaver. På baggrund af dine kvalifikationer, kan vi tildele dig yderligere ansvarsområder og opgaver.
Om dig
Du har indgående kendskab til og erfaring med FMN registreringsstruktur og SAP, samt være uddannet i SAP modulerne CO, FM, PM, AM og MM. Det er en fordel, hvis du har kendskab til Forsvarets koncern.
Du har flair for tal og ser økonomiske sammenhænge. Du har måske en økonomifaglig uddannelse, men erfaring inden for arbejdet med økonomiske registreringsstrukturer vægter tungere.
Du er nysgerrig og har en konstruktivkritisk sans som du bruger i dit arbejde. Du trives med deadlines (som nogle gange er meget korte), og du arbejder målrettet og løsningsorienteret.
Du opbygger gode samarbejdsrelationer, da en central del af arbejdet er i tæt samarbejde med kollegaer i centret, i styrelsen som helhed og i ministeriets departement. Du viderebringer fakta og analyser til interessenter uden økonomifaglig baggrund.
Ansættelse
Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne godkendelse i hele din ansættelsesperiode.
Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner. For denne stilling vil det være Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) i Ballerup.
Kontakt og ansøgning
Har du fået lyst til at høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte teamleder Vibeke Koefoed Sørensen på tlf. 26 18 15 82 eller fmi-r-oe202@fiin.dk.
Har du spørgsmål til ansættelsesvilkår, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Karin Dupont fra Forsvarsministeriets Personalestyrelse på tlf. 32665188.
Ansøgningsfristen er 25. juni 2025, og vi forventer at afholde samtaler umiddelbart herefter. Stillingen er til besættelse snarest muligt.
I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.
Om Forsvarsministeriets Materiel- og indkøbsstyrelse
Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.
FMI har ansvaret for det samlede forsvars- og beredskabsmateriel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2.500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.