Er du skarp på regler og god til mennesker? Trives du med at skabe klarhed og tryghed i komplekse processer – og har du lyst til at hjælpe internationale forskere og deres familier? Så kan du blive vores nye kollega i Aarhus Universitets (AU) International Staff Office.
Hos os er det ikke blot en administrativ stilling – det er en nøglefunktion i arbejdet med at tiltrække og fastholde internationale talenter til et af Danmarks førende universiteter. Hver dag hjælper vi dygtige mennesker fra hele verden med at finde sig til rette i en ny kontekst. Vi søger dig, der kan omsætte love og regler til velfungerende løsninger – og som vil være en del af et team, hvor faglighed, samarbejde og forskellighed er hinandens forudsætninger.
Du får ansvaret for en vigtig og specialiseret driftsopgave: håndteringen af og rådgivning om arbejds- og opholdstilladelser for Aarhus Universitets mange internationale forskere. Det indebærer bl.a.:
Du får bred kontakt til både kolleger på universitetet og eksterne partnere – og mulighed for at engagere dig i relevante netværk, både nationalt og internationalt.
Du er systematisk, imødekommende og nysgerrig – og har evnen til at skabe overblik og tryghed i komplekse regelsæt. Vi forestiller os, at du:
Stillingen forudsætter, at du taler og skriver både dansk og engelsk på et højt, professionelt niveau. Du vil fx kommunikere med forskerne på engelsk og med myndigheder og samarbejdspartnere på dansk.
Vi ser gerne, at du har erfaring med arbejds- og opholdstilladelser i Danmark – og måske også med digitalisering, fx via Microsoft Power-platformen – men det vigtigste er, at du har lyst til at lære og bidrage.
International Staff Office er en enhed i AU HR og består af 10 medarbejdere med forskellige nationaliteter, fagligheder og perspektiver. Vi arbejder målrettet på at sikre gode rammer for universitetets internationale forskere. Det gør vi ved at hjælpe afdelinger, ledere, de internationale forskere, deres partnere og medfølgende familier.
Vi tilbyder:
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst med Finansministeriet og den relevante faglige organisation – afhængigt af din baggrund.
Arbejdsstedet er Aarhus Universitet, centralt beliggende i Universitetsparken i Aarhus C.
Du er velkommen til at kontakte:
Funktionschef Michael Winther – mw@au.dk / +45 9352 1666 (Bemærk: Michael kan ikke træffes i perioden 4.–8. august)
Fuldmægtig Barbara Højlund Jacobsen – bhj@au.dk / +45 2060 9562 (Bemærk: Barbara kan ikke træffes i perioden 7.–8. august)
Ansøgningsfrist: Søndag den 24. august 2025
Første samtalerunde: 1. og 3. september
Anden samtalerunde: 10. september
Tiltrædelse: 1. november 2025