Souschef til nyetableret afdeling - Planning i SDU Uddannelse

fuldtid
Souschef til nyetableret afdeling - Planning i SDU Uddannelse
  • Syddansk Universitet
  • Campusvej 55, 5230

Får du energi af at skabe sammenhæng mellem drift og udvikling, og kan du omsætte dine stærke ledelseskompetencer i en kompleks organisation? Så er du måske den souschef, vi søger til den nyetablerede afdeling Planning i SDU Uddannelse.

Som souschef bliver du en central aktør i opbygningen af en ny afdeling, hvor driftssikker og professionel understøttelse i planlægning og afvikling af undervisning og eksamen er kerneopgaven, og hvor udvikling og harmonisering af afdelingens mange processer er en forudsætning.

Om afdelingen Planning
Planning er en ny afdeling i SDU Uddannelse, som samler studieadministrative opgaver fra fakulteter og institutter i én fælles enhed. Afdelingen bliver den primære indgang for undervisere og studerende vedrørende undervisning og eksamen og kommer til at bestå af ca. 60-70 medarbejdere fordelt på fem fakultetsspecifikke teams og ét team for efter- og videreuddannelse.
Afdelingen ledes af en afdelingschef, en souschef og fem ledere af de fakultetsspecifikke teams og teamet for efter- og videreuddannelse. Ledergruppen får en afgørende rolle i at sikre trivsel, faglighed og sammenhængskraft i en organisation under forandring. 

Din rolle som souschef
Som souschef bliver du afdelingschefens nærmeste sparringspartner og indgår i afdelingens lederteam. Du får ledelsen af et lille team med ansvar for de tværgående funktioner i afdelingen, eksempelvis systemforvaltning, digitalisering og det procesarbejde, som skal drive den tværgående koordinering og udvikling på tværs af afdelingens teams. 

En vigtig opgave for den nyetablerede afdeling bliver at drive en harmonisering og digitalisering af processer, der understøtter fremtidens uddannelsesadministration og gør SDU klar til at implementere et nyt studieinformationssystem i 2028. Afdelingen vil arbejde tæt sammen med de andre afdelinger i SDU Uddannelse og fakulteternes uddannelsesadministrative enheder. Som souschef vil du have et tæt samarbejde med Team forretningsprocesser, der har ansvaret for den fælles implementering af det nye studieinformationssystem i SDU’s samlede uddannelsesadministration.

Du vil

  • Varetage intern koordinering og sikre sammenhæng mellem afdelingens teams og opgaver.

  • Understøtte afdelingschefen i den daglige ledelse og strategiske udvikling af afdelingen.

  • Bidrage til udarbejdelse og implementering af fælles sagsgange, procedurer og servicefunktioner.

  • Være drivkraften i arbejdet med standardisering og procesoptimering.

  • Deltage i udviklingsprojekter, herunder forberedelse til implementering af nyt studieinformationssystem (EduHub).

  • Være bindeled mellem den daglige drift og afdelingschefen, som varetager den udadgående koordinering med samarbejdspartnere på universitetet.

  • Sikre et tæt samarbejde med de andre afdelinger i SDU Uddannelse i arbejdet med procesoptimering og standardisering

  • Bidrage til rekruttering og onboarding af medarbejdere og ledere i afdelingen.

Du får en vigtig rolle i at skabe struktur og retning i en afdeling under opbygning, og du skal være med til at skabe den ledelsesform og opgavefordeling, der bedst understøtter sikker drift og udvikling.

I opbygningen af afdelingen og dens funktioner, vil der kunne blive tilført medarbejdere, som du vil få personaleledelsen for. 

Vi forestiller os, at du har

  • Erfaring med ledelse i en kompleks organisation – gerne fra uddannelsessektoren.

  • Stærke samarbejdsevner og evne til at skabe følgeskab på tværs af organisatoriske skel.

  • Erfaring med procesoptimering og standardisering.

  • Forståelse for servicefunktioner og brugerorienteret administration.

  • Evne til at arbejde strategisk og struktureret med både drift og udvikling.

  • Gode kommunikative og relationelle kompetencer.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med

  • Tilrettelæggelse af sagsgange og procedurebeskrivelser.

  • Anskaffelse og implementering af nye IT-systemer.

  • Understøttende systemforvaltning.

  • Samarbejde med forretningsudvikling og digitalisering.

Vi tilbyder

  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger.

  • Mulighed for at præge opbygningen af en ny afdeling.

  • Et arbejdsfællesskab med fokus på samarbejde, kvalitet og udvikling.

Hvorfor opretter vi en ny afdeling?
I SDU Uddannelse leverer vi et driftssikkert fundament for uddannelsesadministrationen samtidig med, at vi driver strategiske udviklingsprojekter og sikrer et helhedsperspektiv med sømløse processer for organisationen og den studerende som naturligt omdrejningspunkt. 

SDU er i gang med en større transition af den samlede uddannelsesadministration med det formål at skabe en fælles og sammenhængende uddannelsesadministration på tværs af universitetet. Hele 2026 vil derfor være præget af organisatorisk omstilling og konsolidering af nye strukturer og samarbejder. Du kan læse mere om omstillingen af SDU’s uddannelsesadministration her: https://sdunet.dk/da/ledelse-og-strategi/projekter/osu 

Ledergruppen i SDU Uddannelse
Som souschef bliver du en del af ledergruppen i SDU Uddannelse som, udover dig, i dag består af vicedirektøren for uddannelse, 6 afdelingschefer og 6 ledere. Når transitionen af den samlede uddannelsesadministration er indfaset, vil der være 9 afdelingschefer og 14 ledere i SDU Uddannelse. I ledergruppen tager vi et fælles aktivt ansvar for vores målsætninger og værdier. Vi er nysgerrige på hinanden og vores arbejdsområder, da vi ved, at et helhedsperspektiv er nødvendigt for at kunne løse vores opgaver bedst muligt.
Vi ønsker at skabe en arbejdsplads, hvor vi sammen arbejder for en effektiv, robust og sammenhængende uddannelsesadministration. Vores opgaver skal løses med høj kvalitet og tidssvarende løsninger, samtidig med at vi værner om fællesskab, nysgerrighed og tillid.

Om SDU Uddannelse 
SDU Uddannelse er en central og forretningskritisk enhed for SDU med samarbejdsflader til fakulteterne og deres studieadministrative enheder, Rektorsekretariatet, studenterorganisationer og andre områder i Fællesadministrationen samt den øvrige universitetssektor, ministerier og styrelser. SDU Uddannelse arbejder i krydsfeltet mellem regler, mål og politik, og vi er karakteriseret ved at varetage en række opgaver på vegne af fakulteterne, herunder i særdeleshed de opgaver, der kræver specialisering, og som giver stordriftsfordele for organisationen.

Ansøgning, løn og ansættelsesforhold
Jobbet er på gennemsnitligt 37 timer pr. uge. 

Ansættelse pr. 1. marts 2026

Ansøgningsfristen er den 9. januar 2026 kl. 23.59.59.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 16. januar 2026 (1. samtalerunde) og den 21. januar 2026 (2. samtalerunde). 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vicedirektør Stinne Hørup Hansen i uge 50, 51 og 2 på tlf. 20 42 15 14 eller mail stinne@sdu.dk.

Ansættelse finder sted i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation.

Tjenestested er SDU Campus Odense.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Om SDU

Syddansk Universitet er sat i verden for skabe værdi for og med samfundet. Uanset om vores bidrag kommer i form af fremragende forskning, innovative løsninger, uddannelse eller læring, så skal vi gøre en positiv forskel for samfundet og bidrage til en bæredygtig fremtid. Det gør vi ved at dyrke talenter og skabe de bedste miljøer for forskning og læring. Det er derfor afgørende, at SDU fastholder, udvikler og rekrutterer talenter. Samtidig skal vi sikre konstant høj kvalitet i alle vores aktiviteter – det kan vi kun med de rette mennesker. Det er universitetets forskere, undervisere, studerende, ledere og teknisk-administrative personale, der udgør fundamentet for vores succes.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!

Log ind