Souschef til Midtbyens Børnehus
Vil du være med til at udvikle et velfungerende hus!
Midtbyens Børnehus søger en souschef, der vil være med til at videreudvikle den pædagogiske praksis.
Midtbyens Børnehus er en integreret institution med 39 vuggestuebørn, 90 børnehavebørn og 40 medarbejdere. Vi har fokus på trivsel, udvikling og et stærkt fagligt samarbejde – altid med børnene i centrum.
Om jobbet
Som souschef i Midtbyens Børnehus vil du bl.a. have ansvar for at:
Arbejdsplanlægning, Kalenda
Udvikling af pædagogisk praksis
Sparring med forældre, medarbejdere og praksisvejleder
Facilitere møder med interne og eksterne
Sparre med institutionsleder
Div. Ad Hoc opgaver
Vi søger dig, der:
Er uddannet pædagog, og gerne med erfaring fra lignende ledelsesstilling.
Har stærke kompetencer inden for kommunikation og relationsarbejde, og formår at skabe tillid og samarbejde med både børn, forældre og medarbejdere.
Er fagligt velfunderet og har en systematisk tilgang til at planlægge, gennemføre og evaluere pædagogiske forløb.
Er i stand til at arbejde selvstændigt, men samtidig værdsætter samarbejde og tværfaglig sparring med ledelse og eksterne samarbejdspartnere
Er engageret i at udvikle din faglighed og medvirke til faglig udvikling på arbejdspladsen.
Vi tilbyder:
En arbejdsplads med et engageret og fagligt kompetent team, hvor der er høj fokus på både personlig og faglig udvikling.
Løbende faglig sparring og adgang til relevante kurser og efteruddannelse.
Et arbejdsmiljø, der vægter samarbejde, arbejdsglæde og børns trivsel højt.
En medarbejdergruppe, der aktivt arbejder for at fremme et stærkt kollegialt fællesskab og et højt fagligt niveau.
Praktisk information:
Stillingen er på 37 timer med tiltrædelse den 1. december 2025.
Vil du være en del af vores team?
Send din ansøgning og CV senest 10/10-25. Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte institutionsleder Mette Holst på tlf. 20286783.
Ansættelsessamtaler afholdes i uge 44
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!
Ansøgning sendes elektronisk via knappen "Søg stillingen".
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk