Dagtilbud af høj kvalitet- søger endnu mere faglig ledelse til vores vuggestue.
Mariendal består af tre stuer i Vuggestuen og tre børnehavehold. Vi holder til i en smuk gammel villa på Dronning Olgas Vej. Halvdelen af børnehaven kører dagligt til Svaneparken ved Rude skov, hvor vores Naturbørnehave ligger i rigtig dejlige omgivelser.
Mariendal har stærke traditioner og er samtidigt kendetegnet ved, at have en stor nysgerrighed på ny viden og mod på faglig udvikling. Vi har en omsorgsfuld og nysgerrig tilgang til hinanden, også i forældresamarbejdet og selvfølgelig til børnene, som det hele omhandler.
Som souschef er du en del af vores team i vuggestuen. Halvdelen af personalet er uddannet pædagoger og vi har ugentlige stuemøder, pædagogsparring og tid til egen forberedelse.
Din opgave vil være at varetage den faglige ledelse af vuggestuen og understøtte at fælles mål og visioner kan ses og mærkes i praksis.
Pædagogerne i vuggestuen ønsker en souschef der har stærke kompetencer indenfor det gode forældrepartnerskab og som kan understøtte et endnu bedre samarbejde mellem de tre stuer i Vuggestuen.
Du vil indgå i et stærkt ledelsesteam, bestående af afdelingsleder for Naturbørnehaven Michael Møller og leder Kirstine Rødvig. Vi samarbejder omkring den daglige ledelse af Mariendal. Vores mål er at alle børn i Mariendal oplever en tryg og sjov hverdag, både i de små og større fællesskaber.
Inden du starter laver vi et skræddersyet on boarding program til dig, for at sikre at du får den bedst mulige start og hurtigt får et indblik i vores kultur, pædagogik og praksis. Du vil blive introduceret til alle ledelsesopgaver henover tid, men du får ansvar for få opgaver ad gangen, så du kan blive kendt med ledelsesopgaverne én opgave ad gangen.
Du skal søge denne stilling hvis du…
Stillingen er ledig pr. 1. januar 2026 eller efter aftale
Ansøgningsfrist…
Send din ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse inden mandag den 10. november kl. 12.00. Vi afholder samtaler den 17. og 18. november 2025.
Løn og ansættelsesvilkår…
I henhold til gældende overenskomst. Vi indhenter straffe-og børneattest og reference fra tidligere arbejdsgiver.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.