Souschef til Klub Impulsen i Høje-Taastrup Kommune

deltid
Souschef til Klub Impulsen i Høje-Taastrup Kommune
  • HØJE-TAASTRUP KOMMUNE
  • Bygaden 2 2630 Taastrup

Vil du være bindeleddet mellem praksis i hverdagen og det strategiske sparringsrum? Er du god til at omsætte refleksion til handlinger? Er du nysgerrig på ledelse og synes det er fedt med et ekstra lag til den pædagogiske hverdag? Så er det lige dig vi har brug for!

Impulsen er den ene afdeling af én klub med to afdelinger. Afdelingerne er tilknyttet hver sin folkeskole, har hver sin kultur og hverdag, men med kun 750 meter mellem lokationerne giver det rig mulighed for at berige hinanden. Både lavpraktisk i hverdagen, men også faglig merværdi til gavn for medlemmer og medarbejdere. Begge afdelinger er både fritidsklub, juniorklub og ungdomsklub. Klubben har tilsammen over 450 medlemmer og en personalegruppe på 22 medarbejdere.

Personalegruppen er engageret og dynamisk. Vi har en hverdag, der er præget af variation – med skoletimer, aktiviteter i dagklubben, faste aftenvagter, ture ud af huset og dage på tværs af afdelingerne. Medarbejdergruppen er sammensat af meget forskellige personer med forskellige baggrunde og erfaringer. Det er et helt bevidst valg, fordi vi ser stor værdi i mangfoldighed: jo mere forskelligartede vi er, jo større sandsynlighed er der for, at børnene kan spejle sig i en voksen, de kan relatere til.

Klubben er en arbejdsplads i stadig udvikling, og det skal du se som en fordel! Du skal synes det er spændende at være i udviklingsprocesser og tage ansvar for, hvornår huset har brug for motivation og inspiration samt hvornår huset har brug for arbejdsro og vedligeholdelse. Ledelsesstrukturen er tænkt som en souschef i hver afdeling og én leder. Som souschef er du tovholder, rollemodel og sparringspartner – både for personalegruppen og i ledelsesteamet.

Vi ser gerne, at du:

  • Har et ressourcepræget børnesyn og tror på, at alle børn gør det bedste, de kan
  • Har et godt humør og lysten til at være medskabende
  • At du er dygtig til at skabe og bevare gode inkluderende relationer til børn/unge.
  • Har gode kommunikative færdigheder til info og formidling, internt og eksternt, digitalt og analogt
  • Synes det er meningsfuldt at have ét ben i den pædagogiske praksis og ét ben i maskinrummet


Ansøgningsfrist er søndag den 19. oktober 2025

Samtalerne forventes at blive afholdt mandag den 27. oktober – inden samtalen skal du afsætte tid til at arbejde med en case.

Ansøgning, CV, og anden relevant dokumentation skal sendes elektronisk.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst samt principperne i Ny Løn. Vi indhenter børne- og straffeattester samt referencer fra tidligere ansættelser i forbindelse med ansættelsen.

Praktisk information
Jobbet er normeret til 34-37 timer ugentligt. Arbejdstiden er primært fra middagstid og frem, med minimum én aftenvagt. 

Ansættelse er pr. 1. december 2025 med mulighed for tidligere opstart.

Hvis du vil vide mere om jobbet, er du meget velkommen til at kontakte klubleder Rikke Estrup Overgaard på 60 16 71 10.

Du kan også læse mere om Klub Impulsen på vores hjemmeside eller tjekke vores facebookside: Facebook

Log ind