Er du klar til at tage imod vores gæster med et smil og give dem en fantastisk oplevelse? Så er du måske en af vores nye sommerformidlere på Bork Vikingehavn til sæson 2025!
Vi søger sommerformidlere, der:
- Er udadvendte og imødekommende – også når der er mange gæster
- Kan bevare overblikket, når der er travlt
- Har mod på at formidle kultur- og naturhistorie gennem børneaktiviteter
- Kan fortælle den gode historie – også mange gange på den samme dag!
- Vil være en teamplayer i vores skønne og energiske medarbejderstab
- Kan tage del i praktiske opgaver som let rengøring og oprydning, så Bork Vikingehavn altid er præsentabelt
- Tør at formidle på tysk og engelsk. Er du god til sprog, fx tysk eller engelsk, så er det et stort plus
På Bork Vikingehavn er opgaverne bl.a.:
- At stå for en af vores daglige aktiviteter for børn som fx fladbrødsbagning eller bueskydning
- At formidle vikingetiden i forbindelse med aktiviteterne – også til vores tyske gæster
- At være med til at løse de praktiske opgaver omkring vores vikingemarked i august. Det kan fx være at stå for aktiviteter, hjælpe med oprydning eller stå i en bod
Vi kan tilbyde dig:
- Et spændende og alsidigt arbejdsmiljø, hvor to dage ikke er ens
- At blive en del af et energisk team, hvor vi hjælper og lærer af hinanden
- Erfaring med hands-on formidling, gæsteservice og teamwork samt et indblik i museumsverdenen
På Bork Vikingehavn er der mulighed for indkvartering under ansættelsen
Løn og ansættelse
Timetallet er varierende med ca. seks timers arbejdsdage i tidsrummet 9-18. Arbejdet foregår både på hverdage og i weekender. I weekenden d. 8.-10. august, hvor der afholdes vikingemarked, kan der forekomme aftenarbejde. Ansættelsen er tidsbegrænset til perioden fra d. 26. juni – 31. august.
Arbejdsstedet vil være på Bork Vikingehavn, hvor arbejdet naturligvis foregår i det flotteste vikingetøj, som vi stiller til rådighed.
Ansøgning
Ansøgningsfrist: Løbende
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Louise Schelde Frederiksen, tlf. 54 58 49 50,
Send din ansøgning til Louise lsf@rfmuseer.dk, og skriv gerne dine forventede ferie- og fridage i perioden.