Socialrådgiver søges til et spændende projekt til dagafsnit i Klinik For Spiseforstyrrelse, Børne- og Ungdomspsykiatrien, Region Sjælland

fuldtid
Socialrådgiver søges til et spændende projekt til dagafsnit i Klinik For Spiseforstyrrelse, Børne- og Ungdomspsykiatrien, Region Sjælland
  • Region Sjælland
  • Havnevej 5, 4000 Roskilde

Ved Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri, Klinik for Spiseforstyrrelse, dagafsnit, er der 1 fast stilling ledig pr. 1. oktober 2025 eller efter aftale. Stillingen er på 37 timer pr. uge.

Vi søger dig, der har mod og lyst til at arbejde i det komplekse felt med spiseforstyrrede patienter og kan se dig selv i at være med til at styrke indsatsen for mennesker med spiseforstyrrelse og selvskade. Målgruppen vil være de patienter som har brug for et intensivt forløb i forbindelse med overgangen mellem systemerne med et fokus på den tværsektorielle støtte i hjemmet og med inddragelse af regionen 17 kommuner. Du vil være en del af et dejligt kompetent lille team i dagafsnittet, i Klinik For Spiseforstyrrelse, hvor fællesskab og trivsel vægtes højt. Samtidig vil du vil være en del af et monofaglig team i Center For Spiseforstyrrelse.

Hensigten er at styrke den tværsektorielle indsats for spiseforstyrrede børn, unge og deres forældre/netværk i en fase af deres behandling i dagafsnittet, hvor der er brug for intensiverede tiltag med fokus på samarbejde, etablering af tryghed og koordinering af kompleks tværfaglig behandling.

Der vil blive bygget videre på tidligere opnåede erfaring med spisestøtte og støtte til selvskade i patientens nærmiljø med et fokus på den samlede situation. Dette med henblik på at støtte og hjælpe patienter i en overgang mellem behandling og rehabilitering.

Kompetencer vi søger:

· Uddannet socialrådgiver, socionom eller socialformidler

· Gerne erfaring fra arbejdet med børn og unge med psykiske vanskeligheder og deres familier

· Gerne erfaring med arbejdet med alvorlige spiseforstyrrelser

· Erfaring med familiearbejde

· Forvaltningserfaring, gerne fra børne- og familieområdet

· Evne til konstruktivt og udviklende samarbejde

· Selvstændigt kunne forestå varetagelse af specifikke socialrådgiveropgaver

· Evner til koordinering af indsatser, herunder tværgående samarbejde og netværksmøder

· Kunne bidrage med socialrådgiverfagets specialviden i forhold til de tværfaglige teams i klinikken


Lidt om Klinik for Spiseforstyrrelser

Center for Spiseforstyrrelser består af klinik, dagbehandling og døgnafsnit. Vi behandler børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser fra hele Region Sjælland. Klinikken står for det ambulante arbejde rettet mod børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser og varetager behandling af psykoterapeutiske forløb; individuelt, i gruppe eller gennem familieterapi. Klinikken er specialiseret i behandling af anoreksi, bulimi og BED og er delt op i flere teams: Et børn/unge-team, voksenteam, dagbehandling og BED-team. Denne stilling er knyttet til børne/ungeteamet. Der arbejdes på tværs af faggrupper, herunder læger, psykologer, sygeplejersker, diætister, socialrådgiver og sekretærer. Behandlingstilgangen i børne/ungeteamet er familiebaseret og gruppebaseret og i dagbehandlingen arbejdes der med miljøterapi.


Arbejdsopgaver

-udgående funktion, herunder hjemmebesøg

- sikre koordinering af relevante samarbejdspartner og hjælpesystemer i den intensive fase af behandlingen

· Indgå i den kontinuerlige undersøgelses- og behandlingsplanlægning og bidrage i dette med solid monofaglig viden

· Varetage specifikke socialrådgiveropgaver i forbindelse med udredning, undersøgelse og behandling

· Samarbejde med patientens netværk og kommunen samt indhente oplysninger, der vil have indflydelse på patientens forløb

· Være ansvarlig for kontakt til og samarbejde med socialforvaltning/kommune og andre relevante samarbejdspartnere for børn, unge samt voksne.

· Være ansvarlig for udarbejdelse af skriftlig materiale til socialforvaltning/kommune og andre relevante samarbejdspartnere

· Have relevant patient- og pårørendekontakt

· Kontinuerligt indgå i samarbejde i behandlertemaet ( Klinik, dagbehandling og sengeafsnit U2).

· Være den tværgående fagperson for patienter der overgår fra døgnafsnit til klinik eller omvendt i vores projekt.

Vi tilbyder dig

· En grundig introduktion

· At indgå i et engageret og fagligt højt kvalificeret behandlerteam

  • En del af det monofaglige team i Center For Spiseforstyrrelse, hvor der er mulighed for monofaglig sparring med 2 andre socialrådgivere ansat i Center for spiseforstyrrelse.

· Et fagligt udfordrende arbejdsmiljø med dygtige monofaglige og tværfaglige kollegaer

· Faglig tilknytning til socialrådgivere i Afdeling for Børne- Ungdomspsykiatri, Region Sjælland

· Inddragelse i arbejdsopgaver vedrørende undervisning og supervision i relation til faglig viden og erfaring


Løn- og ansættelsesvilkår

Løn i henhold til overenskomst. Funktion og arbejdsopgaver i denne stilling er til Center for Spiseforstyrrelser som helhed med primær tilknytning og ledelsesmæssig reference til klinikkens afsnitsledere,

Ansættelse er betinget af, at der senest ved tiltrædelsen foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest til offentligt brug.


Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af 8 kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.


Yderligere oplysninger

Henvendelse til Klinik for Spiseforstyrrelser, oversygeplejerske Ninna Lundsgaard, ninj@regionsjaelland.dk og ledende overlæge Dasirije Ljoki, dalj@regionsjaelland.dk


Ansøgning
Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse fremsendes elektronisk via ’søg jobbet’.
Ansøgningsfrist: 31. august 2025
Samtaler: Afholdes i uge 36
Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest, Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug

Psykiatrien som arbejdsplads 

I Psykiatrien Region Sjælland kan du gøre en forskel for hele mennesket. Vi skaber håb, vilje og lyst til livet. Du gør en meningsfuld forskel, når du vælger at arbejde i Psykiatrien. Gør karriere i Psykiatrien, hvis du vil redde mere end liv. Se mere på Jobipsykiatrien.dk – og læs om udviklingsmuligheder, karriereveje og alt det andet som er rart at vide, når man søger nyt job.

Om Psykiatrien
Psykiatrien Region Sjælland er en behandlingspsykiatri, der består af en række sengeafsnit og ambulante enheder rundt omkring i regionen. Vi varetager psykiatrisk udredning og behandling samt akutforpligtelsen i Region Sjælland.

Vi udvikler og formidler en bred vifte af psykiatriske tilbud til regionens borgere, og vi har en anonym rådgivning, som er åben for alle, der har behov for viden eller sparring om psykisk sygdom. Vi forsker bredt med inddragelse af både patienter og pårørende. Vi ser det som en vigtig opgave at uddanne fremtidens medarbejdere, så vi varetager også en stor uddannelsesopgave.

Log ind