Medarbejdere søges til IPS indsats og Flere unge skal med

fuldtid
Medarbejdere søges til IPS indsats og Flere unge skal med
  • Brønderslev kommune
  • Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev

UngeCentret søger to medarbejdere til IPS-indsats (Individuelt Planlagt job med Støtte) og “Flere unge skal med”

UngeCentret i Brønderslev er i gang med implementeringen af Ungeløft – vi kalder indsatsen ”Unge sporet – mod job og uddannelse”.

UngeCentret har fået bevilget midler til en treårig indsats med IPS og Flere unge skal med og søger derfor to medarbejdere i perioden 01.01.2026 til 31.12.2028.

Om Ungeløft:

Ungeløft er et landsdækkende partnerskab på tværs af samfundet og er en del af en bred politisk aftale. Det er en permanent indsats, hvor der blandt andet er afsat 2,3 milliarder kroner over ti år til at løfte unge tættere på job og uddannelse – og give dem mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber.

Ungeløftet blev kickstartet i Brønderslev den 2. juni 2025, og vi har allerede fået tilsagn om partnerskab fra en lang række virksomheder, foreninger og frivillige organisationer.

Hvem er vi?

UngeCentret Brønderslev er en tværfaglig enhed målrettet alle 15-29-årige i kommunen. Vores formål er at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, som understøtter de unges vej mod uddannelse og job.

Vi er ca. 50 medarbejdere inden for:

  • beskæftigelse og uddannelsesvejledning
  • ungefamilieområdet (Barnets Lov)
  • ungekonsulentfunktionen
  • dele af servicelovens bestemmelser inden for handicap, psykiatri og misbrug

Du bliver dermed en del af et hus med stor erfaring i tværfaglige indsatser og med at få unge godt i gang med job og uddannelse. Vi ser frem til at videreudvikle vores arbejde med Ungeløftet.

Om IPS og Flere unge skal med:

IPS (Individuelt Planlagt job med Støtte) er en evidensbaseret beskæftigelsesindsats, hvor den regionale behandlingspsykiatri og kommunen samarbejder om at hjælpe mennesker med psykiske lidelser i ordinært arbejde eller uddannelse.

Hvis du ikke kender IPS-metoden, får du en grundig oplæring. Da det er projektstillinger og en ny indsats, har vi mange spændende idéer – men ingen fast drejebog. Du vil derfor få stor mulighed for at præge stillingernes indhold og danne praksis.

Vi forventer, at du:

  • Tror på, at alle unge har styrker og færdigheder, der kan bruges på arbejdsmarkedet
  • Ser flere veje til job og uddannelse
  • Møder den unge med fokus på ressourcer – ikke diagnoser
  • Kan arbejde tæt sammen med lokale virksomheder, civilsamfundet, foreninger og frivillige
  • Med afsæt i IPS-metoden og dens redskaber, understøtter unge i job og uddannelse i tæt samarbejde med det lokale netværk
  • Indgår i et tæt samarbejde med psykiatrien og socialpsykiatrien og medvirker til helhedsorienterede forløb
  • Samarbejder med øvrige aktører i UngeCentret, fx beskæftigelsesmedarbejdere, mentorer og virksomhedskonsulenter

Dine personlige og faglige kompetencer:

  • Ser muligheder for unge i udsatte positioner på arbejdsmarkedet
  • Møder andre med godt humør og positivt livssyn
  • Er udviklingsparat og nysgerrig
  • Er en god kollega
  • Er en stærk medspiller for unge, familier, kolleger, samarbejdspartnere og ledelse
  • Din uddannelsesbaggrund er ikke afgørende – du kan fx være socialrådgiver, pædagog, virksomhedskonsulent eller lignende

Vi tilbyder:

  • Et stærkt fagligt fællesskab
  • Stor indflydelse på egen hverdag
  • Mulighed for at skræddersy løsninger til den enkelte unge
  • En organisation i bevægelse – vi er åbne for dine idéer og bidrag
  • En arbejdsplads i omstillingsproces – både organisatorisk og ledelsesmæssigt

 Løn og ansættelsesvilkår:

I henhold til gældende overenskomst mellem KL og relevant faglig organisation.

 Yderligere information:

Kontakt afdelingsleder Anne Mette Kann på telefon 99 45 44 53

Ansøgningsfrist:

Fredag den 7. november kl. 12.00
Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 47.

Log ind