Socialrådgiver med stærke koordineringskompetencer til Børnemodtagecenter

fuldtid
Socialrådgiver med stærke koordineringskompetencer til Børnemodtagecenter
  • DANSK RØDE KORS (Center Sandholm)
  • Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød
På Børnemodtagecenter Sandholm har vi travlt. Derfor opnormerer vi for en periode og søger en socialkoordinator til at varetage denne helt centrale funktion. Der er tale om en tidsbegrænset stilling foreløbigt frem til den 31. december 2025, med mulighed for forlængelse.

Børnemodtagecenter Sandholm er et modtagecenter for uledsagede mindreårige asylansøgere, der er flygtet til Danmark.



Din rolle
Din rolle bliver at sikre koordinering af den socialfaglige indsats og fungere som bindeled mellem de børn, unge, der modtages på centeret, centerets medarbejdere og eksterne samarbejdspartnere. Det gør du ved at:

  • Identificere beboere med særlige behov og yde socialfaglig sparring til øvrige faggrupper
  • Sikre tværfaglig koordinering af sociale indsatser
  • Samarbejde med relevante interne og eksterne samarbejdspartnere, herunder kommuner, Udlændingestyrelse, center mod Menneskehandel m.fl.
  • Være referenceperson for sociallovgivning og gældende retningslinjer
  • Håndtere sagsbehandling, herunder administrative opgaver ifm. iværksættelse af sociale indsatser, samt udarbejdelse og kvalitetssikring af underretninger og journalisering
  • Være det socialfaglige bindeled til de sociale myndigheder
  • Yde socialfaglig sparring til ledelse og medarbejdere samt udvikle den socialfaglige indsats på centret
  • Indgå i socialkoordinatorernes erfagruppe på tværs af Røde Kors’ asylcentre, hvor der må forventes lidt rejseaktivitet


Lidt om dig
Du er uddannet socialrådgiver/socionom med gode samarbejdsevner og en struktureret tilgang. Du har en stærk forståelse for interkulturelle udfordringer og et skarpt blik for tværfaglig koordinering. Derudover ser vi gerne, at du:

  • Har gode evner som mødeleder, tovholder og koordinator i det tværfaglige samarbejde
  • Er velformuleret i skrift og tale og trives med systematisk sagsarbejde og administrative opgaver
  • Har erfaring med arbejde med flygtninge og krisehåndtering
  • Har erfaring med børne- og familiearbejdet i kommunalt regi er en fordel
  • Har kendskab til løsningsfokuseret metode
  • Har gerne kendskab til asylret
  • Er fleksibel og nysgerrig hvad angår arbejdsopgaver og koordinering
  • Er struktureret og med evne til at arbejde selvstændigt


Hvem er vi, og hvad tilbyder vi?

  • Arbejde i en spændende organisation med et humanitært værdigrundlag
  • Et alsidigt job i en travl hverdag præget af foranderlighed, hvor du har en plan, til du har en ny
  • Gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Kompetente, motiverede og engagerede kolleger
  • Monofaglig supervision 6 gange om året
  • Erfagruppe for socialkoordinatorer på tværs af Røde Kors’ asylcentre
  • Lokal flekstidsaftale


Læs mere om os her.



Løn og ansættelsesvilkår: Organisationsaftale for socialrådgivere i staten
Arbejdstid: Som udgangspunkt 37 timer om ugen
Kørekort: Nødvendigt
Tiltrædelse: Snarest muligt efter nærmere aftale
Arbejdssted: Sandholmgårdsvej 40, 3460 Birkerød
Attester: Ved tilbud om ansættelse indhenter vi børneattest, og du skal fremvise en privat straffeattest
Yderligere oplysninger: Kan fra mandag den 4. august fås ved henvendelse til Socialkonsulent Ginne Skov på telefon 2465 9787 og mail gsk@redcross.dk
Ansøgningsfrist: 10. august 2025
Stillingen kan kun søges via vores online rekrutteringssystem ved at klikke på linket ”Søg jobbet”. Ved tekniske udfordringer kontakt support@hr-manager.dk
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt i uge 33 og 34



Log ind