Vi er et nyopstartet børn og unge hjem beliggende i de naturskønne omgivelser i Vejen Kommune. Vores fysiske rammer giver gode muligheder for kreative idéer og udfoldelser, og vi søger nu socialpædagoger, der vil være med til at skabe et trygt og udviklende miljø for vores børn og unge.
Om HøjgaardhusHøjgaardhus arbejder ud fra en relationspædagogisk tilgang, hvor kontakt og relationer er i centrum. Vi tror på, at tryghed og gode relationer er fundamentet for en positiv udvikling. Vores pædagogiske tilgang er eklektisk, hvilket betyder, at vi anvender forskellige teorier og metoder tilpasset den enkelte beboers behov og ressourcer.
MålgruppeHøjgaardhus modtager børn og unge i aldersgruppen 6-18 år, der på grund af omsorgssvigt, overgreb eller midlertidige kriser har psykosociale, følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer. Der er mulighed for støtte op til det fyldte 22 år. Disse børn og unge har behov for tydelige, genkendelige rammer, støtte til at fastholde daglig struktur, og hjælp til at udvikle sociale og adfærdsmæssige kompetencer.
Værdier og målsætningerVi tilstræber at skabe et miljø, hvor opmærksomhed, omsorg, respekt og voksenansvar er nøgleord for al samvær. Vores mål er at skabe et trygt og støttende miljø, hvor børn og unge kan udvikle sig både personligt og socialt. Vi stræber efter at tilbyde en helhedsorienteret indsats, der inkluderer støtte til udvikling og trivsel, inddragelse og medbestemmelse, samt hjælp til at skabe og fastholde venskaber og netværk.
En spændende og udfordrende arbejdsplads i naturskønne omgivelser.
Mulighed for at være med til at forme og udvikle et nyt tilbud for børn og unge.
Et stærkt fagligt miljø med fokus på sparring, supervision og løbende kompetenceudvikling.
Gode muligheder for at bringe dine kreative idéer i spil.
37 timer pr. uge med døgnvagter.
Har en uddannelse som socialpædagog eller tilsvarende.
Har erfaring eller uddannelse inden for en eller flere af de nævnte teorier og metoder.
Brænder for at arbejde med børn og unge og skabe trygge og udviklende relationer.
Er fleksible, engagerede og gode til at samarbejde.
Har lyst til at arbejde i et miljø, hvor der er plads til kreativitet og nytænkning.
Kan arbejde 24/7, inden for gældende overenskomst for socialpædagoger.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om osHøjgaardhus er en del af familieafdelingen, bestående af myndighed, familievejlederne og Højgaardhus. Vi er en organisation i udvikling, hvor vores fokus er, en bæredygtig organisation med ligeværdigt fokus på kerneopgaven og på medarbejderes trivsel.
Vi vil gerne være kendt for vores anerkendende perspektiv og for at vores indsats gør en positiv forskel for udsatte børn og unge og deres familier. Vi ønsker at vores arbejde udføres med tanke på arbejdsfællesskaber, hvor vi alle bidrager positivt.
Vi indhenter referencer, og vi opfordrer dig til at indsætte dem i dit CV. Straffeattester/børneattester kan indhentes ved ansættelse efter konkret vurdering.
Grundet udekørende funktion forventes det, at du har kørekort.
Løn og ansættelsesvilkår: Faste stillinger på 37 timer/ugen. SL overenskomst for døgnområde. Løn efter gældende overenskomst, samt principperne for Ny Løn
Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte leder Christian Tranberg på 20253214. Han træffes bedst mellem 8:00-9:00
Vi skal have din ansøgning og CV med referencer og dokumentation for uddannelse senest den 18. juni 2024 kl. 12:00. Straffeattester/børneattester indhentes ved ansættelse.
Samtaler afholdes den 24-27. juni 2025