Socialfaglig medarbejder til § 85 indsats, Forsorgshjemmet Østervang 37 timer/ugen pr. 1.8.2025 eller snarest muligt

fuldtid
Socialfaglig medarbejder til § 85 indsats, Forsorgshjemmet Østervang 37 timer/ugen pr. 1.8.2025 eller snarest muligt
  • Aarhus Kommune
  • 8310 Tranbjerg J

Om jobbet
Vi søger en engageret medarbejder med en socialfaglig profil, som brænder for at gøre en forskel for vores beboere, som er blandt samfundets mest udsatte borgere. 

Hvad får du? 
Du vil sammen med dine kolleger løse opgaver som mestringsvejleder samt de praktiske opgaver, der naturligt indgår for, at vores beboere har et trygt hjem og et godt levemiljø hos os, hvor de kan føle sig respekteret og accepteret gennem en nærværende og faglig kvalificeret indsats. 

Hvad får du mere? 
Vi tilbyder et anderledes job, hvor ingen dage er ens. Vi har fokus på at skabe et trygt og godt bo- og levemiljø for alle, hvor vores arbejdsmiljø og sikkerhed i arbejdet er højt prioriteret. Vi har faste personalemøder, faglig sparring, kompetenceudvikling og supervision. 

Hvad skal du lave? 
Din primære funktion er at yde bostøtte og mestringsvejledning til afdelingens 18 beboere. Du kommer til at arbejde i en gruppe bestående af engagerede medarbejdere med forskellige faglige baggrund. Ud over mestringsvejleder funktionen er der en række omsorgs- og koordineringsopgaver omkring beboerne, som løses i samarbejde med kolleger, eksterne samarbejdspartnere og ledelsen. Der arbejdes i kontaktteams omkring beboerne og en stor del af opgaven omhandler dokumentation i vores IT-system, og det forudsættes derfor, at du har erfaring i brugen af IT-systemer. 

Din mødetid
Tjenestetiden er placeret i tidsrummet kl. 07.00–23.00 med weekendtjeneste hver 2. weekend. En kopi af en tjenesteplan vil kunne ses ved henvendelse til afdelingen. 

Hvem er du?
Vi søger en medarbejder, som har en socialfaglig baggrund og som er interesseret i at udvikle sit faglige arbejde og fundament i arbejdet med vores beboere. Det er afgørende, at du har lyst til at arbejde på et forsorgshjem med socialt udsatte beboere, men hvor det juridiske afsæt er forskelligt fra afdeling til afdeling. Vi søger en medarbejder, som udviser forståelse for vores beboeres situation og reaktioner, som kan sætte grænser på en respektfuld og faglig velovervejet måde og som besidder en psykisk robusthed i arbejdet med målgruppen. Det er afgørende, at du kan lide at skabe trygge og hjemlige rammer uden at kræve målgruppens respons for din indsats. Det er vigtigt, at du forstår og har respekt for vores beboeres forskellige levevis, værdier, holdninger, behov og ønsker. Vi sørger for, at du får en god oplæring i arbejdet. Kollegialt er det vigtigste, at du er loyal over for aftaler og tager ansvar for opgaveløsningen på alle parametre, samt at du er åben og fagligt reflekteret i din tilgang og i dit samarbejde.

Derfor skal du vælge os
At arbejde på et forsorgshjem er spændende, og ingen dage er ens. Du bliver en del af et rigtigt godt fællesskab, hvor vi anerkender og sætter stor pris på dit engagement. Vi har fokus på et sundt, trygt og sikkert arbejdsmiljø. Du får rig mulighed for både faglig og personlig udvikling, ligesom du bliver en del af en proces, hvor driften forandrer sig løbende og kontinuerligt i en politisk drevet organisation.

Vil du vide mere? 
Kontakt afdelingsleder Camilla Nielsen på telefonnr. 8947 8160/ 2949 0799 for yderligere oplysninger. Du er også velkommen til at læse mere om Center for Forsorg og Kilden og Søhuset på Aarhus.dk.

Løn- og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer. Vi har en attraktiv pensionsordning. 

Ansøgningsfrist: 16. juni 2025 
 
Ansættelsessamtaler: 1. samtale den 19. juni 2025. Evt. 2. samtale den 23. juni 2025 på Trankær Mosevej 25.

Tiltrædelse: 1. august 2025 eller hurtigst muligt derefter

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Når du modtager en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Om os
Center for Forsorg håndterer hjemløshed på kort og langt sigt. Center for Forsorg råder over 196 pladser fordelt på en række forsorgshjem samt boliger med bostøtte i eget hjem til borgere med betydelige udfordringer i livet som social udsathed, forskellig former for afhængighed, helbredsproblemer m.v. Vores arbejde knytter sig til værdier og metoder ift. borgerens involvering og udvikling. Vores vision er, at vi vil nedbringe antallet af hjemløse, og vi arbejder målrettet mod en varig boligsituation ofte med relevant støtte til mestring af eget liv. Rammen for Center for Forsorgs tilbud er Servicelovens §§ 110, 107, 85 og 85a.
  
Om Sociale Forhold og Beskæftigelse

I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.  

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.    

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

16-06-2025

Log ind