Brænder du for at gøre en forskel for udsatte børn og familier? Vil du være en del af en privat, ambitiøs virksomhed, der arbejder med at skabe trivsel og udvikling i familier med forskellige kulturelle baggrunde? Så er det måske dig, vi søger som socialfaglig koordinator i et barselsvikariat på vores kontor i København. Hos Memox får du mulighed for at prøve kræfter med rollen som socialfaglig koordinator i en virksomhed, hvor faglighed, samarbejde og menneskelig indsigt går hånd i hånd. I dette barselsvikariat bliver du en central del af teamet og bidrager til at skabe positiv forandring for udsatte børn, unge og familier – alt sammen i et miljø, hvor vi arbejder tæt sammen om at finde løsninger, der virker i praksis.
Vi søger også en samværskoordinator til et barselsvikariat i København eller Næstved.
Se mere
her.
Om stillingen Som socialfaglig koordinator hos Memox spiller du en central rolle i arbejdet med at skabe positiv forandring for udsatte børn, unge og familier. Du bliver en vigtig del af deres rejse mod større trivsel og handlekraft, hvor du hjælper dem med at finde løsninger på deres udfordringer.
Vores indsatser er helhedsorienterede, og vi arbejder aktivt for, at indsatser kan afsluttes inden for 9 måneder – med fokus på varige positive forandringer. Her kommer du til at sikre, at indsatserne bliver tilrettelagt, koordineret og gennemført professionelt, så familierne oplever progression.
I dette barselsvikariat træder du ind i et etableret og velfungerende team, hvor du får et tæt samarbejde med konsulenter, kommuner og familier. Du planlægger og justerer forløbene, så de bedst muligt understøtter den enkelte families behov – og bidrager aktivt til at fastholde den høje faglige kvalitet i vores arbejde.
Med din faglige styrke, overblik og løsningsorienterede tilgang kommer du til at gøre en reel forskel for familier, der har brug for støtte til en ny start.
Vi arbejder i selvledende teams, hvilket betyder, at du får reel indflydelse på din arbejdsdag.
Dine primære opgaver - Rapportering og dokumentation - En stor del af arbejdet er skriftligt og administrativt, herunder dokumentation og rapportering, så det er vigtigt, at du trives med denne type opgaver.
- Faglig sparring og opfølgning – Du understøtter konsulenterne med din faglige viden og erfaring, så I sammen finder de bedste løsninger for familierne.
- Koordinering og kvalitetssikring – Du sikrer, at indsatserne er velkoordinerede, og at dokumentationen lever op til høje faglige standarder.
- Etablering og kontakt – Du håndterer henvendelser fra kommuner, skaber nye tilbud og opretholder en tæt kontakt til både kommunen, konsulenterne og familierne.
- Kommunikation – Du har stærke mundtlige og skriftlige kommunikationsevner og formår at skabe tillidsfulde relationer. Du bruger din evne til at kommunikere målrettet og opbygge gode relationer som en central del af dit arbejde.
- Samarbejde med myndigheder – Du opbygger og vedligeholder tætte relationer til kommunale samarbejdspartnere og sikrer en professionel dialog om familiernes udvikling.
Du får - Dygtige og engagerede kollegaer i et multikulturelt arbejdsmiljø.
- Faglig sparring og supervision som en del af hverdagen.
- Et fleksibelt og støttende arbejdsmiljø – vi værdsætter fleksibilitet, ærlighed og samarbejde.
- Gode ansættelsesvilkår – vi tilbyder pensionsordning, sundhedsforsikring og andre personalegoder.
Dine kompetencer Vi leder efter dig, der:
- Har en relevant uddannelse som socialrådgiver, socialformidler eller socialpædagog og erfaring fra myndighedsområdet.
- Har erfaring med familiebehandling og et solidt kendskab til Serviceloven og Barnets Lov.
- Kender til ICS og Signs of Safety og evner at arbejde løsningsorienteret i komplekse situationer.
- Har en stærk kulturel forståelse og kan bruge denne viden aktivt i dialogen med familierne.
- Er en skarp koordinator, der kan bevare overblikket over mange indsatser på én gang.
- Er en stærk formidler, både skriftligt og mundtligt.
- Kan arbejde selvstændigt, påtage dig ansvar og samtidig være en teamplayer.
- Har humor og et stærkt kollegialt mindset, hvor forskellighed ses som en styrke.
- Har kørekort og bil (et krav).
Om Memox I Memox arbejder vi i krydsfeltet mellem det socialfaglige, det kulturelle og det sproglige. Vores store hold af familiekonsulenter er ikke kun socialfagligt stærke. Tilsammen taler vi i Memox over 100 sprog og dialekter, herunder selvfølgelig også dansk. Det betyder, at vi altid kan matche en familie med en konsulent, der taler et sprog, alle i familien forstår – og som har indsigt i familiens kulturelle baggrund.
Vores mission er at skabe trivsel, læring og udvikling, så familier kan blive sammen og trives. Vi tror på, at mennesker har potentialet til at skabe forandringer, og vi arbejder målrettet for at hjælpe familier med at opnå deres mål og succes.
Praktisk information - Stillingsbetegnelse: Socialfaglig koordinator
- Arbejdstid: 37 timer ugentligt
- Arbejdssted: Memox’ hovedkontor, Eliasgade 10, 2300 København S
- Varighed: Fra 1. februar 2026, eller snarest muligt derefter, til 31. december 2026.
- Ansøgningsfrist: 14. december 2025 – vi afholder samtaler løbende
- Ansøgning: Upload din ansøgning, dit CV og dokumentation for relevant uddannelse via linket
Vi behandler udelukkende ansøgninger indsendt gennem vores rekrutteringssystem. Ansøgninger sendt via e-mail vil ikke blive taget i betragtning.
Har du spørgsmål til stillingen?
Kontakt teamleder Maria Ahrland på tlf. 53 82 36 17.
Vi glæder os til at høre fra dig og finde en ny kollega, der har lyst til at prøve kræfter med rollen som socialfaglig koordinator hos Memox – og som deler vores tro på mennesker og ambitionen om at skabe varige positive forandringer.