Brænder du for at gøre en forskel for mennesker med udfordringer inden for handicap og psykiatri, hvor vi sætter borgeren ved roret?
Vil du være en del af en ambitiøs afdeling, hvor vi får faglighed og økonomisk styring til at spille sammen i hverdagen?
Så søger vi netop nu en socialrådgiver/socialformidler, der kan arbejde i vores Psykiatri - Handicap team.
Om jobbet
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med kolleger, der tager stort ansvar både for det faglige og det sociale, og som sætter pris på godt humør og en positiv tilgang til hverdagens udfordringer.
Arbejdsområdet som myndighedssagsbehandler vil dække bl.a. råd og vejledning, visitation til tilbud efter serviceloven og opfølgning derpå. Vi arbejder primært med servicelovens voksenparagraffer, særligt §§ 108/107, 103/104, 85 og 96. Vi anvender voksenudredningsmetoden (VUM 2.0) og benytter fagsystemet Nexus.
Om dig
Vi ønsker en kollega, som:
Vi forventer, at:
Om os
Vi tilbyder en spændende arbejdsplads med kolleger, der tager et stort ansvar både for det faglige og det sociale, og som sætter pris på godt humør og en positiv tilgang til hverdagens udfordringer. Vores målgruppe er fysisk- og psykisk funktionsnedsatte samt social udsatte borgere.
Afdelingen består af i alt 30 ansatte, hvor vi er inddelt i Psykiatri/handicap, Unge, Kompensationsydelser, Tilskud og Pension. Vi er delt på to lokationer, samt udfører fremskudt sagsbehandling ved vores interne samarbejdspartnere.
Vi søger en engageret kollega, som med et positivt og løsningsorienteret mindset, er indstillet på bl.a. at indgå i tæt samarbejde med borgere, pårørende og samarbejdspartnere, også når der opstår komplekse problemstillinger.
Vi søger en kollega, der er interesseret i at arbejde med både svært fysisk og psykisk funktionsnedsatte borgere, der er bevilget botilbud, og borgere, der klarer sig i egen bolig med støtte. Den primære opgave i de eksisterende sager er at tilvejebringe samarbejdsrammen mellem borger, botilbud, socialvejledere og eventuelt andre aktører så som jobcenteret og frivillige tilbud, og i fællesskab udarbejde en plan, som borgeren kan se sig selv i.
Vi bruger ugentlige teammøder til at reflektere sammen og hele tiden videreudvikle på egen praksis og faglighed, hvor borgeren og en recoveryorienteret tilgang er i centrum.
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Løn og ansættelse
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingen er på fuld tid og til besættelse snarest muligt. Arbejdsstedet er Svinget 14 i Svendborg.
For stillinger i direktørområdet Social, Sundhed og Beskæftigelse skal der afleveres en privat straffeattest ved ansættelse.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 18. januar 2026. Vi forventer at afholde samtaler den 20. januar 2026.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine ca. 60.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.