Vil du være med til at skabe det gode liv for mennesker med særlige behov? Er du uddannet social- og sundhedsassistent, har fagligheden i fokus og brænder du for at arbejde både med det sundhedsfaglige og det socialfaglige, så er det lige dig vi mangler!
På Bakkehuset søger vi to fagligt stærke medarbejdere, der motiveres af at gøre en forskel. Vi tilbyder en fastansættelser og et barselsvikariat på 37 timer pr. uge. Ansættelse pr. 1. marts 2026 eller før hvis muligt.
Som ansat på Botilbuddet Bakkehuset er man en del af Område1 i Voksenhandicap i Silkeborg Kommune, hvor vi arbejder tværfagligt for at skabe de bedste rammer for borgerne.
Bakkehuset er et socialt botilbud til 16 voksne borgere med varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse i alderen 18 - 74 år.
Bakkehuset er et specialtilbud for borgere, der på grund af betydelig og varig nedsat psykisk og fysisk funktionsnedsættelse har behov for omfattende hjælp til alle daglige funktioner, såsom personlig pleje, omsorg, udvikling og behandling. Vores fælles opgave er, i samarbejde med den enkelte borger, at tilbyde en handle- og helhedsorienteret indsats.
Vi arbejder ud fra en neuropædagogisk tilgang til borgerne. Vi bruger KRAP som metode og arbejder anerkendende i vores pædagogiske arbejde. Derudover er arbejdet sansestimuli en stor del af vores hverdag. Vi arbejder med sensoriske profiler og ud fra en enkelte borgers behov for stimuli. Den sundhedsfaglige indsats fylder også i vores arbejde med borgerne, og her er der god mulighed for sparring og udvikling sammen med husets social- og sundhedsassistenter.
Vi søger en kollega der:
Arbejdstiderne er skiftende i blandede dag- og aftenvagter samt arbejde hver 2. eller 3. weekend og ved helligdage/højtider. Vagternes længde sviger mellem 5 og 8 timer.
Hos os vægter fleksibilitet i vagtplanen højt, med fokus på kernen opgaven.
Læs mere om fordelene ved at være ansat i Socialafdelingen og se to film om hverdagen som medarbejder i Socialafdelingen via dette link.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om lokal løndannelse.
Yderligere information:
Vil du vide mere om jobbet eller har lyst til en rundvisning, er du velkommen til at kontakte tilbuds leder Kirsten Bøegh Filtenborg på tlf. 91 17 08 13 eller kbf@silkeborg.dk.
Ansøgningsfrist onsdag den 26. januar 2026. Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag den 28. januar 2026 i tidsrummet 10.00 - 14.00. Vi forventer at kandidaterne kan deltage i en samtale i det tidsrum.
Vi foretrækker, at du sender din ansøgning online.
Klik på Ansøg. Vedhæft din ansøgning og relevante bilag.
Hvis du indstilles til ansættelse i stillingen, vil der inden endelig ansættelsesaftale indgås, blive indhentet reference hos seneste arbejdsgiver og gerne hos flere.
Vi indhenter offentlig straffeattest på den person, vi ønsker at ansætte.