Har du lyst til at arbejde inden for centraladministrationen med en bred skare af aktører og fordybe dig i offentlig forvaltning på kunststøtteområdet? Har du lyst til at arbejde med tilskudsadministration, ministerbetjening og udførende opgaver for Statens Kunstfond? I Slots- og Kulturstyrelsens enhed for Kunst arbejder 17 medarbejdere med tilskud til institutioner mv. på kunstområderne scenekunst, musik, billedkunst samt kunsthåndværk og design. Som en del af Center for Kunst og Statens Kunstfond udfører vi også opgaver for Statens Kunstfond, bl.a. vedrørende Kunst i det offentlige rum, residencies, besøgsprogrammer og faglige begivenheder, ligesom vi leverer kunstfaglig rådgivning til Kulturministeriet.
Om stillingen Din endelige portefølje af opgaver vil afhænge af din profil, erfaring og kompetencer. Opgaverne vil primært være på områderne billedkunst og kunsthåndværk og design, men der kan også være opgaver på vores andre kunstområder. Vi har en dynamisk opgavefordeling, som giver løbende nye mulighed for nye opgaver inden for vores fire kunstområder. Vi løser opgaverne i opgavefælleskaber som sikrer sparring og udvikling.
Jobbet kan bl.a. omfatte:
- Tilskudsadministration, herunder godkendelse af budgetter og regnskaber og udbetaling af tilskud
- Projektarbejde for Statens Kunstfond, herunder internationale opgaver
- Bidrag til ministerbetjening
- Deltagelse i centrets løbende opgaver
- Tværgående opgaver i Slots- og Kulturstyrelsen
- Der kan være behov for rejseaktivitet
Vi lægger vægt på et stærkt fagligt miljø, tæt samarbejde om opgaverne og et godt socialt fællesskab.
Om dig Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse i forhold til opgaverne. Det vil være en fordel, hvis du har et par års relevant erhvervserfaring.
Vi forventer, at du:
- bidrager til udvikling af opgaveløsning med fokus på effektivitet og kvalitet
- har forståelse for offentlig forvaltning, herunder administration af tilskud til kunstområdet
- har kendskab til kunstlivet generelt og gerne med dybere kendskab til billedkunst og/eller kunsthåndværk og design
- kan arbejde selvstændigt og påtage dig ansvar
- kan arbejde i fællesskaber om opgaverne
Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikerne.
Information og ansøgning Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt enhedschef Henrik Wenzel Andreasen på
hwa@slks.dk eller telefon 41 10 25 35.
Ansøgning Ansøgning sendes via det elektroniske ansøgningsmodul på
www.slks.dk/job senest onsdag den 10. september 2025. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen "Søg stillingen" nederst på siden. Vi forventer at holde jobsamtaler i uge 38.
Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle uanset baggrund til at søge stillingen.