Skoleleder til Stillinge Skole

fuldtid
Skoleleder til Stillinge Skole
  • Afdeling for Skole, Dagtilbud og PPR
  • Willemoesvej 2C, 4200 Slagelse
Slagelse Kommune søger en ny skoleleder til Stillinge Skole.

Hvis du er alsidig og engageret i skoleledelse og har en ambition om at blive en tydelig del af skolens liv og vil gå forrest i arbejdet med skolens udvikling og pædagogiske profil – så er det måske dig, vi søger?

Du indtager en central plads i et solidt fagligt og socialt fællesskab, hvor alle tager ansvar, så hele holdet lykkes uanset faglighed og opgaveprofil. Du lægger derfor vægt på involvering, fælles ansvar og følgeskab.

Du har vilje og evne til at
  • arbejde aktivt på skolens positive arbejdsmiljø
  • fortsat lede den pædagogiske og visionære udvikling på skolen med ambitioner for børnenes, medarbejdernes og skolens trivsel, hvor både børn og voksne oplever at lykkes i hverdagen
  • arbejde på fællesskabet, hvor progressionen i børnenes læring og trivsel går hånd i hånd
  • prioritere og bedrive faglig ledelse sammen med personalet i et stærkt og samarbejdsorienteret team, hvor de enkeltes kompetencer udnyttes bedst muligt i en klar opgave- og ansvarsfordeling
  • indgå fagligt og udviklingsorienteret sammen med kommunens øvrige skoleledere og PPR om den fælles indsats for styrkede fællesskaber
  • sætte tydelige mål og en samlende retning for den videre udvikling af skolen i samarbejde med personale og bestyrelse

Dine vigtigste kompetencer er, at du
  • går forrest og motiverer, du støtter og inspirerer til at tænke kreativt
  • er optaget af samarbejdet og dialogen med lærere og pædagoger, hvor vi mødes i respekt og i tillid til at løse de daglige opgaver i fælles forståelse
  • er med til at løfte de daglige administrative opgaver, skabe medindflydelse og har en tillidsvækkende ledelsesstil med flair for at sætte retningen
  • er i stand til at udvikle en stærk ledelsesstrategi
  • har stærke relationelle kompetencer i forhold til personale, elever, forældre, bestyrelse og lokalsamfund
  • prioriterer åben og klar kommunikation med alle involverede parter, herunder personale, elever, forældre og lokalsamfundet

Dine uddannelser og erfaringer skal matche en skolelederstilling, og vi ser gerne, at du har ledelseserfaring og er minimum læreruddannet. Vi sætter stor pris på en leder, som har humor og en smittende arbejdsglæde

Hvad kan du forvente
På Stillinge Skole møder du initiativrige og ansvarsfulde lærere og pædagoger, der løser opgaverne med et smil, hvor humor i dagligdagen værdsættes højt, og hvor det professionelle læringsmiljø er højt prioriteret.

Skolen er blandt andet kendt for sin struktur baseret på tankegangen om NEST. Skolen har derfor stor succes med inklusionsprocesser. Skolen er ikke bange for at gå forrest med nye syn på det at drive skole og involverer gerne både personale og andre aktører i lokalsamfundet i processer, der alle har det samme mål: At skabe den bedst tænkelige skole for eleven og fællesskabet. På skolen er elevfællesskaber i centrum og skolen favner 350 elever, hvoraf ca. 50 er elever i vores specialklasserække og 60 lærere og pædagoger.

Løn og ansættelse
Det er en fast stilling på 37 timer om ugen med forventet tiltrædelse 1. august 2025.

Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.

Vi opfordrer til, at du aflægger skolen et besøg, inden du ansøger.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte konstitueret
  • viceskoleleder Anne Mie Sommer på Stillinge Skole, på telefon 20 48 13 91, hvis du vil aflægge et besøg på skolen.

Du er også velkommen til at kontakte
  • chef for Center for Skole og Dagtilbud, Torben Møller Nielsen, på telefon 25 45 14 26, hvis du vil høre mere om stillingen.

Se også Stillinge skoles hjemmeside (nyt vindue)

Ansøgningsfrist
  • 11. juni 2025 kl. 23.59

Der afholdes 1. samtale 18. juni 2025.

Slagelse Kommune har det hele. Uddannelser, kyst, god infrastruktur, tre købstæder og mange skønne landsbyer. Vi er ca. 80.000, der bor i kommunen og en del flere, når vi tæller alle dem med, der kommer for at arbejde samt besøge familie og venner. Vi sætter en ære i at turde gå forrest, tænke stort, nyt og fremadrettet. Vi arbejder målrettet for dialog, inddragelse og kommunikation i øjenhøjde, så alle forstår os. Vi sætter faglighed og videndeling højt, ligesom vi deler troen på, at arbejdsglæde og trivsel er selve fundamentet for, at vi kan forvandle visioner til virkelighed. Læs mere på slagelse.dk

 

Log ind