Sjølund-Hejls Skole søger en pædagog på 30-32 timer med tiltrædelse 1. januar 2026.
Vi søger en skole-fritidspædagog, der kan se sig selv i en værdibaseret organisation, der er kendetegnet ved, at ”Vi vil hinanden”. Vores nye kollega motiveres af det relationelle og kommer med en positiv tilgang og lyst til at skabe en god skole for eleverne i samarbejde med kollegaer, ledelse og forældre.
Sjølund-Hejls Skole
Sjølund-Hejls Skole er en skøn landsbyskole beliggende i Sjølund ved foden af Skamlingsbanken i naturskønne omgivelser kun 10 km syd for Kolding. Vi er en værdibaseret skole, hvor værdisætningen ”Vi vil hinanden” naturligt sætter fællesskabet i centrum. Værdien gennemsyrer alt, hvad vi foretager os, uanset om det er i forhold til elever, forældre, kolleger eller ledelsen.
På skolen har vi elever fra 0.-6. årgang, og vi har gennem de seneste år oplevet et let stigende elevtal, og der går 140 elever på skolen. Vi har ud over vores SFO med ca. 60 elever, også en Juniorklub for de største elever i 4-6. klasse med ca. 30 elever.
Vi har et meget tæt og konstruktivt samarbejde med lokalsamfundets foreninger, skolebestyrelsen og skolens forældrekreds. I september 2023 etablerede vi et nyt stort lege-, aktivitets- og opholdsområde til knap 1,1 millioner kroner. Dette kom alt sammen i stand via fundraising i et tæt samarbejde mellem skolen og lokalområdets foreninger og beboere. Vi er nu i gang med fundraising til en multibane på skolens område.
Vi har en fantastisk engageret og fagligt dygtig medarbejdergruppe. Vi er især stolte af fællesskabskulturen og det gode samarbejde mellem alle skolens medarbejdere, som ser og anerkender hinandens kompetencer i arbejdet med at skabe høj kvalitet i den fælles opgaveløsning. Sammen er vi optagede af at skabe en god skole for både eleverne og hinanden, og vi kan se resultaterne af vores anstrengelser i gode trivselsmålinger.
Vi forventer af dig:
At du er uddannet pædagog – gerne med specialisering i skole- og fritidspædagogik
At du kan skabe et miljø, hvor børn trives, anerkendes og bliver hørt
At du kan skabe fællesskabende aktiviteter – også på tværs af vores SFO og vores Juniorklub
At du arbejder motiveret med relations dannelse gennem legende aktiviteter
At du har lyst til at være en vigtig del af SFO’ens og Juniorklubbens fortsatte udvikling
At du har en interesse i at indgå i skolens team omkring Glidende Overgang.
Vi kan tilbyde:
På skolen har vi et arbejdsmiljø, hvor vi lægger vægt på samarbejde, fællesskab, faglighed, udvikling, medarbejdertrivsel samt fleksible rammer
Ledelsen arbejder med udgangspunkt i værdibaseret ledelse, tillid og vægt på positiv kommunikation
Muligheden for at sætte dit tydelige afsæt på SFO’en – hvad enten du brænder for idræt & bevægelse, for det digitale univers, for bål og udeaktiviteter eller noget helt fjerde.
Du bliver inddraget i planlægningen af hver uges aktiviteter samt større arrangementer
Du bliver en del af en personalegruppe i udvikling, der brænder for at lave den bedste SFO og Juniorklub
Et tæt og godt samarbejde mellem skole og fritidstilbud, hvor vi har fokus på og respekt for hinandens fagligheder
Muligheden for også at indgå i skolens undervisning som støtteperson, klassepædagog eller evt. i arbejdet med skolens mellemform
Flere oplysninger
Du er meget velkommen til at ringe og høre nærmere om stillingen ved at kontakte viceskoleleder og pædagogfaglig leder René Iversen på 21 45 90 71.
Løn og ansættelsesvilkår
Løn efter gældende overenskomst
Ansøgning via knappen "ansøg"
Send din ansøgning sammen med CV, eksamensbeviser, udtalelser og evt. øvrige relevante bilag, så vi har din ansøgning senest fredag den 21. november kl.12.00
Vi afholder ansættelsessamtaler i starten af uge 48
Alle stillinger er fuldtidsstillinger medmindre andet er angivet. Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen. Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.
Overvejer du at flytte til Kolding? Læs mere om mulighederne for at bo og leve i Kolding på www.komtilkolding.dk