Sjov og omsorgsfuld pædagog til børnehaven i Rødkilde Børnehus

fuldtid
Sjov og omsorgsfuld pædagog til børnehaven i Rødkilde Børnehus
  • Københavns Kommune
  • Borups Allé 177, 2400 København
Kom og bliv en del af et fagligt og sjovt fællesskab
Vi søger en sjov og omsorgsfuld pædagog til fastansættelse, der vil være en del af det gode og spirende børneliv i vores børnehave. Vi søger ny kollega, der ligesom os, brænder for arbejdet med udvikling, fællesskaber og tidlig indsats for børn og forældre.

Rødkilde Børnehus er en del af Brønshøj/Vanløse Klynge C, som består af fire dagtilbud, der vægter kvalitet, fælles faglig udvikling samt børnenes trivsel, udvikling og læring højt. Rødkilde Børnehus er en integreret institution med syv stuer med vuggestuebørn og fire stuer med børnehavebørn fordelt i tre huse på samme matrikel.

Vi bruger vores skønne omgivelser, hvor vi samler kastanjer ved vandtårnet, finder insekter i Degnemosen og løber om kap ved amfiteateret. Vi ser vigtigheden i at være sammen med børnene i mindre grupper, så vi kan være nærværende og fokuseret, og skabe stærke relationer og børnefællesskaber. Vi går op i anerkendende kommunikation og bruger må gerne-budskaber, fordi vi tror på, at børn skal anvises en vej og støttes i deres initiativer og positive intentioner.

Vi har et godt arbejdsmiljø og oplever at det påvirker vores faglige og professionelle fællesskab, med gode relationer og plads til sjov og spas i en travl hverdag. Vi er en medarbejdergruppe der samarbejder på tværs i overgange, har kendskab til hinanden og kan lide at mødes til sociale arrangementer. Vores pædagogiske fokus og arbejdsgange er, at vi

  • samarbejder om vores teamaftaler
  • anvender ICDP som alle pædagoger bliver tilbudt
  • har flere netværk og arbejdsgrupper, som alle er en vigtig del af (sprog, motorik, traditioner, ICDP, vejledere, faglig fyrtårn)
  • arbejder struktureret efter ugeplaner, så vi støtter børnene bedst muligt og giver de bedste forudsætninger for nærvær og leg og læring
Der er stor mulighed for faglige udvikling både i forhold til at arbejdet med ICDP, børn i udsatte positioner, styrket forældrekontakt og tværfagligt samarbejde.

Medarbejdergruppen samarbejder på tværs af husene og kollegerne har kendskab til hinanden og kan lide at mødes til sociale arrangementer.

Vi forventer, at du

  • kan tilrettelægge et læringsmiljø som understøtter børnegruppen
  • er nærværende og aktivt deltagende sammen med børnene og i arbejdsfællesskabet med dine kolleger
  • er positiv og har et ressourcesyn, og bruger det aktivt med børn og kolleger
  • kan se værdien i at samarbejde om den fælles pædagogiske opgave
  • er fagligt reflekterende og kan bidrage i faglige drøftelser
Ansættelsesvilkår
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen med tiltrædelse hurtigst muligt. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

Mere information
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte pædagogisk leder Mia på 51 50 33 75 eller Janne på 21 57 79 53.

Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

Søg via linket senest fredag den 26. september 2025

Log ind