Sikringsansvarlig til stor og ambitiøs byg- og driftsherre - DTU Campus Service

fuldtid
Sikringsansvarlig til stor og ambitiøs byg- og driftsherre - DTU Campus Service
  • Danmarks Tekniske Universitet
  • Anker Engelunds Vej 101, 2800 Lyngby-Taarbæk

Kunne du tænke dig en hverdag med en sund balance mellem arbejde og fritid? Hvad med at møde på arbejde i et positivt og fællesskabsorienteret miljø med høj trivsel og arbejdsglæde? 

Dette job kan tilbyde hele pakken og mere til. 

DTU som byg- og driftsherre 
DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte, der udfolder sig i faciliteter på tværs af en lang række lokationer i Danmark. Vores ca. 600.000 etagekvadratmeter dækker over en meget varieret bygningsmasse, der rummer alt fra kontorer og auditorier til state-of-the-art laboratorier, vindtunnel, laboratorier, lyddøde rum og meget mere.  

Som internationalt anerkendt eliteuniversitet skal vi selvfølgelig sikre, at vores bygninger og faciliteter er sikre og tidssvarende. Det er her, du vil spille en central rolle som sparringspartner - først og fremmest for DTU’s driftssektioner, men også for DTU’s projektledere på bygge- og anlægsprojekter. 

Din rolle som sikringsansvarlig
DTU Campus Service har stor fokus på digitalisering i alle dele af forretningen.

Som sikringsansvarlig vil du have en vigtig rolle i, sammen med dine kolleger i BMS-sektionen (Building Management System), at understøtte de dele af forretningen, som står for bygningsdriften. Det vil primært være adgangsstyring og daglig administration og drift af ADK og AIA anlæg. Der er en rolle som skal binde dagligdagen for de mange brugere og kolleger på campusserne sammen med den nødvendige sikkerhed.

I tæt samarbejde med vores samarbejdspartnere spiller BMS en central rolle i at sikre en smidig daglig drift og forvaltning af universitetets faciliteter. 

BMS-sektionen har ansvaret for styring og overvågning af alle bygningsinstallationer samt herunder adgangskontrol, fysisk sikring, tv-overvågning, energiovervågning og alarmsystemer – det skal alt sammen være med til at understøtter en håndtering af en moderne, innovativ campus.

Campus Service søger en sikringsansvarlig som en udvidelse af vores nuværende bemanding, eftersom opgaverne løbende bliver større og mere komplekse. Samtidig ønskes et tættere samarbejde i byggefasen for at sikre de bedste løsninger for DTU.

Dine primære opgaver bliver at:  

  • håndtere politiker og principper omkring fysisk adgang
  • administrere, designe, implementere/programmere og forbedre arkitekturen for universitetets adgangskontrol
  • tilpasse opsætning af det brugeradministrerede områder i PACE
  • rådgive universitets mange enheder om tekniske løsninger til fysisk sikring
  • deltage i byggesager som sparringspartner og kravstiller for at sikre det rette niveau sikringsniveau 
  • samarbejde med kolleger i Campus Service for at integrere fleksible tekniske løsninger i den daglige drift.

Vores forventninger til dig

  • er elektriker af uddannelse med efteruddannelser inden for Nedap Aeos, iLOQ, Salto, Nox
  • har en bred erfaring med sikrings-løsninger
  • har erfaring med dokumentation af løsninger og arbejdsgange
  • har stor interesse for at hjælpe brugere og kollegaer på alle niveauer
  • har store interesse for teknik og ikke holder dig tilbage med at udvide din fagligkompetencer 
  • har det bedst med at arbejdet i teams
  • er en løsningsorienteret, arbejder struktureret og er proaktiv i din tilgang til problemløsning
  • taler og skriver dansk og engelsk

Som sikringsansvarlig kommer du til at samarbejde med kolleger internt i Campus Service, med DTU’s brugere og med eksterne samarbejdspartnere, fx leverandører, entreprenører og håndværkere.

Hvad tilbyder vi dig
Din nye arbejdsplads er i Bygning 409 på Lyngby Campus. Du kan forvente en dynamisk arbejdsplads med mange spændende og inspirerende udfordringer, og et udadvendt og varieret job med gode muligheder for faglig og personlig kompetenceudvikling.  

Vi har en uformel omgangstone og prioriterer et godt kollegaskab, hvor vi lægger vægt på tværgående samarbejde, og at vi er fælles om at skabe gode resultater. 

Vi har fleksible rammer og en stor frihed til selv at planlægge arbejdsdagen. Et helt afgørende nøgleord hos os er tillid. Vi stoler på hinanden, og vi har hinandens ryg, og netop det er baggrunden for en høj trivsel, arbejdsglæde og engagement, der omfatter hele Campus Service.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAS-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for Ejendomsservicemedarbejdere ved en række statsinstitutioner.

Stillingen er på 37 timer og ønskes besat snarest muligt. 

Arbejdsstedet er DTU Lyngby Campus.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 24. november 2025 . Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser. 

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionsleder i CAS BMS, Bo Carlsen på 9351 1494.

Ansøgninger modtaget efter ansøgningsfristens udløb tages ikke i betragtning.

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen. Da DTU arbejder med forskning i kritisk teknologi, hvormed der gælder særlige regler for blandt andet sikkerhed og eksportkontrol, kan der blive foretage open source-baggrundstjek af kvalificerede kandidater til stillingen.

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Log ind